Viva la Mexico

Eller noget i den retning… Fik til opgave at lave en kage til en julefrokost med Mexico-tema. Jeg tænkte straks på multifarvede ponchoer og sombreros og så gik jeg ellers i gang.

Det blev ikke helt som planlagt… striberne drillede og ville bare ikke hænge sammen, så ponchoen kom ikke til at hænge helt ned på kagefadet. Hattepulden blev for stor, så sombreroen ligner mest af alt en boliviansk højlandsindianers hat, men hva’ fa’en det er Sydamerika og man kan ikke vinde hver gang…

Kagen er en mudcake flækket og fyldt med chokoladesmørcreme, hattepulden er også kage, så der skulle være rigeligt til en mindre hær af hjemmehjælpere som skal feste i aften… Kagen er overtrukket med sugarpaste. Hattens bund er lavet af et stykke cirkelformet sugarpaste som har ligget til tørre i en skål et par dage. Idéen fik jeg hos Wilton der også har mange andre gode idéer.


Kaktusserne på kanten er lavet af sugarpaste tilsat lidt tylose. Jeg trillede pølser og limede dem på kagen med lidt vand. Så prikkede jeg dem med en tandstik og satte et par mini blomster på.

Blomsterne er lavet med en ejektor udstikker, som er blandt mine yndlingsredskaber.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

3 Comments

  1. shabby uden blogspot

    Jeg er ligeglad om hatten stikker mere mod Peru end Mexico – jeg taber kæben hvergang og jeg mener hver eneste gang – jeg kan ikke fatte disse evner…….

  2. Tilslutter mig 100% shabby. Men forstår dig selvfølgelig godt, for du ved jo, hvordan det ønskede resultat skulle ha’ været!

  3. Jeg synes at Peruhatten er så fed, det andet har man jo set så tit.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.