Tag: sommer-sylt

Blomster, Sødt, Sylterier

Hyld, hyld og atter hyld.

Her omkring Sankt Hans hvor hylden blomstrer og sender sin sød-krydrede duft ud med den blide sommer brise, da er den danske sommer vidunderlig. Også selvom den kun viser sig i små afmålte mængder med dage eller ugers mellemrum.

I går, da jeg var til hundetræning, gik vi tur i et smukt stykke vild park langs St. Vejleå. Og der var masser af hyld. Så meget at jeg, efter endt træning, resolut hentede en pose i bilen og gav mig til at plukke løs.

Nu står der saft og trækker i køleskabet. Og på køkkenbordet står der 3 glas nykogt sommer-sylt med jordbær, lime, hyldeblomster og vanille. Og en flaske hyldeblomst eddike, der skal trække et stykke tid, inden den filtreres og sammen med gylden rapsolie danner basis for dressing der får salaterne til at smage af sommer og solskin.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...