Tag: skildpaddekage

figurkager, Galleri, Kagerne

Og de flyver selv…

I går blev det fejret at Myndlingen nu er student. Det er et stort øjeblik i en ung mands liv, men det er ikke mindre stort for moderen, som nu skal slippe. Jeg har opdraget mine unger til at flyve højt, og jeg er ikke i tvivl om, at de begge rent faktisk kan flyve, alligevel er det med bævende hjerte jeg slipper taget i Myndlingens tøjler og stille siger “flyv”…


Myndlingen er målrettet og vil læse kemi på universitetet straks efter sommerferien, hvor han har det fra ved jeg ikke, for jeg var meget længe om at beslutte mig i sin tid… Det er cykelsønnen også, men nu er han vist ved at være sikker, og har i hentet ansøgningspapirer så han kan søge ind på biokemi efter sommerferien.


Cykelsønnen har fødselsdag idag, og da vi alligevel havde venner og familie samlet i haven igår, så han sit snit til at blive fejret også… Han er vild med chokoladeskildpadder, så det måtte prøves om jeg kunne lave en stor. Indholdet er lagkagebunde, trøffelcreme af skildpadder, chokoladekage og jordbærmousse.

På lørdag skal studenterne køre, og det forventes vist, at der serveres kage her, selvom de først kommer først på aftenen…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...