
Sikke et par dage… Jeg er ved at få indhentet den manglende søvn og jeg begynder så småt at få styr på hjemmet igen.
Niecen som satte gang i hele kageeventyret fyldte 4 år i går og ville så gerne servere en barbie-kage for børnehaven, og selvfølgelig skulle hun have sin kage. Så ind i mellem den endeløse række af telefonsamtaler og mail-udvekslinger i onsdags lavede jeg den fineste barbie-kage i lyserød med pink sommerfugle på skørtet. Og da niecen og hendes far hentede kagen i går morges tabte hun næsten mælet. Og midt i al hurlumhejet fik jeg slet ikke taget billeder af kagen, så i må nøjes med du af formen og barbie-på-pind.
Solen skinner og en hektisk weekend med skurvognshygge, frisørbesøg, fødselsdagsfejring, koncert, biograftur og ikke mindst fodbold i Parken står for døren, jeg glæder mig.