Tag: mudcake

Kagerne

prik prik prik

Mudcake lagt sammem med italiensk smørcreme med knuste blåbær. Dekoreret med med italiensk smørcreme i swilrs og drysset med hjemmelavede fondant prikker i de farver, der var i brug til weekendens dåbskage. Simpelt men godt…

Update: Jeg lod kagen stå en halvtimestid på køkkenbordet. Det skulle jeg aldrig have gjort… I det mindste ved jeg nu, at katte er glade for italiensk marengssmørcreme…

Blomster, Cupcakes, Familien, Hverdagskager, Kagerne

Myndlingens fødselsdag

I fredags fyldte Myndlingen 20 år… og i den anledning (og fordi han har en fantastisk mor, hvis jeg selv skal sige det) havde han kage med på universitetet… Heldigvis er mudcake-cupcakes med chokoladesmørcreme både lette og forholdsvis hurtige at lave og når så også man har blomster og sukker kugler på lager, så tager det faktisk ikke ret lang tid at lave 36 kager.


I lørdags blev han fejret hjemme i familiens skød. Med boller, gammeldags æblekage og endnu en mudcake med chokoladesmørcreme.


Jeg havde ikke det store overskud og heller ikke ret meget tid til kagedekoration i sidste uge, så også fødselsdagskagen var simpelt dekoreret med “swirls” og blomster fra gemmeren.

Bryllupskager, Cupcakes, Galleri

Legetøjs kaos

Mine genboer blev gift i går og ville så gerne have en kage og cupcakes, der afspejlede deres travle liv med tre legesyge og sportsglade drenge.


Kagen er mudcake lagt sammen med hindbærfromage tilsat groft hakket mørk chokolade. Kagen er smurt op med italiensk marengssmørcreme tilsat smeltet chokolade og overtrukket med sugarpaste. Cupcakes’ne er også mudcake, de er dekoreret med samme chokoladesmørcreme og har fået et låg af grøn sugarpaste. Græsset er lavet med royal icing og en “græstyl” fra Wilton. Legetøj og sportsudstyr er lavet i en blanding af sugarpaste og flowerpaste.

Kagerne, Opskrifter

Mud Cake

Hele huset dufter af chokoladekage. Det er ikke hvilken som helst chokoladekage, det er min favorit chokoladekage. Kagen er til en gut som fylder 18 år på søndag, men den bliver altså bedre af at hvile et par dage i køleskabet. Så har jeg også bedre tid til at fylde og pynte den…
Kagen er nem at lave, bare husk at holde ovndøren lukket de første 50 min. opskriften er fra en af mine ynglingsbøger “The Essential Guide to Cake Decorating” men du får den her:

Tænd ovnen på 160 grader og smør bageformen og for den med bagepapir.

Smør, chokolade, vand og kaffe kommes i en gryde og smeltes ved lav varme.
Mel, selv-hævende mel, kakao og natron sigtes sammen i en skål. Tilsæt sukker og bland det hele godt.
Æg, olie og kærnemælk røres/piskes sammen med en gaffel.

Bland ægge/kærnemælks-massen og chokolade/smør-massen med resten. Brug en stor ske eller dejskraber.
Kom dejen i bageformen og bag den som nævnt.

Kagen bliver bedst, hvis den får lov at hvile et par dage i køleskabet. Husk at pakke den godt ind, så den ikke tager smag fra andre madvarer.

Det kan være rigtig svært at finde selv-hævende mel i Danmark, så jeg bruger en opskrift fra Nigella Lawson: 215g mel, 2½ tsk. bagepulver og 3/4 tsk. fint salt.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...