Tag: fodbold-kage

figurkager, Galleri, Kagerne

Fodbold og kage eller hvordan man kan kombinere flere intersesser

I aften er der kamp i Parken. Jeg er, som jeg plejer, at finde på C-tribunen. Fra denne sæson dog igen på Nedre C, som er FCK-afsnittet. FCK er ikke blot byens hold, det er også mit hold. Jeg har efterhånden bagt og dekoreret en del FCK inspirerede kager, og nu bliver det endnu lettere, for Specialkøbmanden har et rigtig stort udvalg i farver, krymmel, print og muffinsforme.

FCK krymmel er helt sikkert et hit, jeg drømmer allerede om hindbærsnitter (med blåbærfyld, så de er blå og “hvide” og de fine blå/hvide non pareilles drysset med rund hånd og måske også et enkelt drys bogstaver. Printet vil være super til en kage overtrukket med hvid fondant a la den her, som jeg lavede for 5 år siden som fødselsdagsgave til en FCK-fan.
Specialkøbmanden har i øvrigt også produkter relateret til AGF, OB og Brøndby. Skal du glæde et barn eller en fodboldfan med kage, og kan du ikke finde klubbens logo i sortimentet og har du ikke mod på at lave det selv, så kunne du lave en kage formet som en fodbold.

Fodbolden er lavet i min sportsbold-form fra Wilton og overtrukket med hvid fondant hvorpå jeg har “limet” 5 og 6 kanter. Jeg har siden jeg lavede denne kage, købt et sæt udstikkere som helt sikkert vil gøre arbejdet lidt lettere. Det er ikke dem jeg har brugt til den halve fodhold herunder, den skar jeg “free-style” jeg kunne dog ane konturerne fra boldformen under overtrækket, da kagen er uden fyld og derfor kun smurt super tyndt op.

Eller måske en hel fodboldbane med spillere og mål og det hele. Spillere og mål er af plastik og kan genbruges.
figurkager, Galleri, Kagerne

Pap-familie…

Jeg er skilsmisse barn. Min mor og min biologiske far blev skilt da jeg var ganske lille. Nogle år senere mødte min mor, ham jeg gennem hele min opvækst har kaldt far, og familien blev hurtigt forøget med min pragtfulde (halv-)lillesøster. Min biologiske far mødte også en ny kvinde. Hun havde en søn fra et tidligere forhold og sammen fik min far og hans nye kone en søn og en datter. De tre kalder jeg for pap-søskende, og det er relativt sjældent vi ses, da jeg ikke har den store kontakt med min biologiske far.

Mine forældre blev skilt kort tid efter deres sølvbryllup. Et par år efter rendte min mor ind i en dejlig landmand, som havde været fraskilt i mange år. De flyttede ret hurtigt sammen og de nyder hver dag, de har sammen. Landmanden har 2 sønner og en datter samt 5 børnebørn, dem kender vi selvfølgelig, men fordi vi ikke er vokset op sammen og først sent er kommet ind i hinandes liv, så er det ikke tit vi ses – os pap-søskende. Vi har heller ikke for vane at invitere eller deltage i hinandens mærkedage og familiefester, men vi sender gerne en kærlig tanke, når det behøves.

Selv er jeg jo også skilt, men hverken min eksmand eller jeg har fået nye børn, så mine børn har hverken halv- eller papsøskende. De har dog en papfar, omend Myndlingen helst vil kalde ham for plastikfar… Som autist er han jo ganske konkret opfattende og vi forstod ikke, hvorfor han som lille græd og når Henrik tog afsted i regnvejr, – alstå lige indtil den dag nogen sagde noget om papmache… Plastik tåler fint vand, så Henrik blev “omdøbt” til plastik-far. Pap eller plastik, han er lavet af et stærkt og slagfast materiale, idag var vi ude at gå en tur på 30 min.

Nu er det så tid til at landmandens barnebarn skal konfirmeres og i den forbindelse har min “pap-svigerinde” spurgt om jeg ville lave kage og selvfølgelig ville jeg det. “Pap-nevøen” er bidt af en gal fodbold og har også en stor svaghed for gode chokoladekager, så selvfølgelig måtte en af hans kager være en chokoladekage-fodbold


Af sine forældre får den unge mand en sprogrejse til England, så den anden kage måtte gerne afspejle dette… Jeg tænkte så det knagede og var rundt om rigtig mange forskellige design, jeg endte med dette helt enkle desing, – et flag og en kuffert.

Jeg håber Frederik bliver glad for kagerne og får en dejlig dag i morgen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...