Tag: Deep-pan pizza kage

figurkager, Galleri, Kagerne

Ugens kager

Jeg får da rigtig styret min lyst til at lave og dekorere kager i øjeblikket… I morgen skal Mikkels 18 års fødselsdag fejres og ingen fødselsdag uden kage.

Mikkel har spansk i gymnasiet, så det var jo oplagt at lave en kopi af Gyldendals røde, som han kender rigtig godt…

Denne ordbog har dog et helt andet indhold end Gyldendals, idet den er fuld af chokoladekage og chokoladetrøffel overtrækket er som sædvanlig sugarpaste.

Mange af jer var vilde med den deep-pan pizza jeg lavede i sommer, det var Mikkels mor også, så jeg måtte lave en kopi. Næste gang nogen vil ha’ fast-food kager tror jeg nu jeg vil prøve en cheese-burger…

Denne pizza er dog noget sødere end dem fra min lokale pizza-pusher (som venligst har leveret æsken) den indeholder lagkagebunde og den efterhånden klassiske jordbær-rabarbermousse også pizzaen er overtrukket med sugarpaste. Skinke, pepperoni, champignon, peberfrugt, oliven og ost er lavet af sugarpaste tilsat en lille smule tyllose. Tomatsaucen er helt almindelig smørcreme tilsat rød pastafarve.

Nu er det weekend og i morgen er der blog-øl på Bryggen. Jeg glæder mig så meget.

figurkager, Fyld, Kagerne, Opskrifter

Deep-pan pizza kage

Som jeg nævnte forleden skulle min svigerinde holde middag i lørdags for alle dem som havde svunget hammer og pensel i deres nye køkken. Jeg havde lovet at lave kagen, som endte med at blive en deep-pan pizza, fordi de praktisk taget har levet af pizza i de 3 mdr. som ombygningen har taget.

Min lokale pizza-pusher var så flink at levere en ekstra (ny) æske sidst vi fik pizza (hvilket var i onsdags…) så kagen blev leveret i “original emballage” det syn’s vi var ret sjovt.

 

 

Kagen er lyse lagkage bunde med hvidchokolade, mandelmel og appelsinsaft lagt sammen med jordbær-rabarbermousse. Opskriften på lagkagebundene ligger HER, jeg tilsatte mandelmel og appelsinsaft som foreslået i opskriften. Derudover tilsatte jeg100 g fint hakket hvidchokolade. Det smagte super godt.

Jeg sprang over hvor gærdet var lavest og lavede moussen af jordbær- og neutral fromagepulver fra Inco, som jeg tilsatte hjemmelavet jordbær-rabarberkompot. I skal dog ikke snydes for en god og enkel opskrift på jordbær-rabarbermousse:

Pizza-kagen er ikke særlig høj – den skulle jo passe i æsken, til gengæld er den26 cmi diameter, så der var rigeligt til 10 personer.

 

Overtrækket er sp/marcipan som “svampet” med lidt brun pulverfarve opløst i vodka. Tomatsaucen er rød smørcreme. Pynten er lavet af sugarpaste blandet med flowerpaste og det var faktisk rigtig hyggeligt at sidde og lave champignon, peberfrugtstrimler/skiver, oliven, pepperoni og skinke stykker. Det var straks værre med “osten” som er sugarpaste der er revet på den grove side af rivejernet, selvom det var en halvtør klump, så blev det ved med at klistre sammen… tilsidst lykkedes det dog at få skilt klumperne nogenlunde fra hinanden.

Var for resten forbi pizza-pusheren i dag med et billede, han blev ret overrasket over resultatet og har hængt det op i forretningen, så hvem ved, om han sætter en pizza med skinke, pepperoni, peberfrugt, champignon og oliven på programmet når han næste gang laver nyt menu-kort.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...