Tag: cykelsko-kage

figurkager

Nye sko…

Cykelsønnen har fødselsdag idag. For 21 år siden lå jeg på Riget og havde haft veer i 1½ døgn, da lægerne tog over og lavede et kejsersnit. Godt det samme, for det viste sig efterfølgende, at en naturlig fødsel ikke er en mulighed jeg har… For 21 år siden var det i øvrigt hedebølge.

Nå, fødselsdagsbarnet havde bedt om kage til ham og kollegaerne hos de Grønne, og selvfølgelig ville moren lave kage. “Barnet” har lige købt ny landevejscykel – eller dvs. ny ramme – til en mindre formue, så fødelsdagønskerne går på penge til at købe styr, gear, krank, sadelpind, hjul osv…


Jeg kunne ikke nære mig for gøre lidt ekstra ud af kagen, så jeg skar lige lidt i kagen og pludselig lignede det cykelsko, – til hobbitter for de er lidt korte og meget brede 😉

Inden i skoene er der lagkagebunde, chokoladekage, jordbær/rabarberfromage og limemousse. Det er en super sammensætning, men ikke anbefalelsesværdigt til figurkager, for det er alt for besværligt at forme og skære til.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...