Search Results for "label/royal icing"

Blomster, Bryllupskager

Marcipanovertræk og liljekonvaller.

I begyndelsen af december blev min tidligere kollegas søn gift med sin hjertes udkårne. De ønskede sig en bryllupskage med liljekonvaller og grønne bånd. Og marcipanovertræk. De ønskede sig også en topfigur i plast. Den købte de selv og satte på…

De små blomster og knopper blev parret med håndskårne mandelformede blade og sat på stilke af royal icing.

Et par sommerfugle i en lysere grøn nuance gav lidt liv. De er udstukket med en stempel-udstikker a la de her og sat til tørre kanten af en æske.

Kagen er stakket på kagepap og afstivet med Wilton træpinde og rækker til omkring 60 personer. Indholdet er lagkagebunde, hindbærfromage og chokolademousse. Kagen er som sædvanlig smurt op med italiensk marengssmørcreme. Marcipanovertrækket består af fin ren rå marcipan æltet med fondant i forholdet 50/50, det giver en fin marcipansmag og et smidigt og håndterbart overtræk. Det er ren win-win 🙂

figurkager, Galleri

Så er det weekend….

Om lidt bliver dagens kage afhentet, og så kan jeg holde weekend, men det holdt hård…

I dag har jeg lavet kage, til en gut, som fylder 70 år. Han arbejde i mange år som chauffør for Haribo og så er han Brøndby fan. De som kender mig, ved at det er jeg IKKE… derfor var det faktisk rigtig hårdt at lave denne kage…


På trods af min kærlighed til Byens Hold synes jeg faktisk at jeg har lavet et pænt arbejde. Logoet lavet i sugarpaste og skåret ud med skalpel. Stregerne på brønden og spanden er lavet med en fødevaretusch, – det er altså en smart opfindelse.


Haribo-bamsen er lavet i en teknik der hedder run-out. Man printer et billede ud, lægger det i et klart plastik chartek og tegner motivet op med sort royal icing. Når omridset er tørt, fylder man ud med de farver figuren skal ha’. Teknikken består i, at få udfyldningen lavet så pæn som muligt, og trods at dette er mit første forsøg, så er det da blevet okay.


Kagen indeholder 2 lagkagebunde og en chokoladebund og er lagt sammen med chokoladetrøffel og hindbær mousse. Det er efterhånden blevet en klassiker…

Når kagen er ude af døren, og aftenens braiserede lam er indtaget, pakker husbonden og jeg tæpper og varm kakao og går mod toppen og stikker næserne i sky, mens vi holder i hånden og nyder hinandens selskab.

God weekend til alle jer derude.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...