Kagekonen med glasur og glimmer i hele hytten

Nå, men som jeg skrev før, så havde jeg fået sagt ja til lidt rigeligt i lørdags. En af tingene var at lave bryllupskage til min x-mands bror og svigerinde. Og den slags skal man ikke spøge med, så det gjorde jeg selvfølgelig…

jeg sendte dette billede til bruden fredag eftermiddag og spurgte om de virkelig behøvede fyld og overtræk på kagen… heldigvis var (er) bruden en gæv pige, så hun svarede kækt tilbage, at det ikke var nødvendigt, og hvis gæsterne fandt kagen lidt tør, måtte de sgu bare tage en ekstra kop kaffe.

På den anden side, så synes jeg måske at det ville være kedeligt nok at levere en tør og nøgen kage, så jeg lavede en omgang tobleronecreme og jordbær/rabarberfromage og fyldte mellem de lækre bløde bunde, som blev stænket med lidt vanillesirup. Så røg kagen på køl et par timer mens jeg lavede blomster. Fordi jeg var lidt presset på tid, brugte jeg fromagepulver til fyldet, og det er hverken første eller sidste gang. Det er både hurtigt og nemt. Og smagen er fin. Jeg brugte halv neutral og halv chokolade-fromagepulver til tobleronecremen og til jordbær/rabarber-fromagen brugte jeg jordbærfromagepulver og tilsatte en nykogt lidt sur rabarberkompot.

Brudens buket bestod af hvide kallaer, så det ville hun også gerne have på kagen, der også skulle matche borddækningen, der var holdt i hvid, sort og sølv.

Jeg havde selvfølgelig ikke fået købt bånd til kagen, og da jeg endelig kom afsted, kunne jeg selvfølgelig ikke opdrive sort chiffonbånd i miles omkreds. Så designet blev ændret i sidste øjeblik, og jeg var rigtig glad for min sorte farve fra Americolor, som med “få” dråber gjorde den kridhvide glasur som som kul.

Mens glasuren stadig var fugtig fik den et drys sølv-disco-glimmer for at bryde og opbløde den store kontrast mellem det sorte og hvide. På toppen af kagen troner et sølvhjerte og brudeparrets forbogstaver. Hjertet er formet i modelleringspasta og dækket med sølv-disco-glimmer. Bogstaverne er mine funky yndlings sat fast med en klat hvid royal icing.

Selvom kagen er lavet på kort tid, og blomsterne ikke helt fik den tørretid de skulle have haft, så endte jeg faktisk med at være ret tilfreds med slutresultatet. Og vigtigst af alt, – det var brudeparret også.

Spørgsmålet er så bare, hvornår jeg, mit køkken og resten af huset er glimmerfrit…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

25 Comments

  1. Hvor blev din kage fin. Du kan med rette være tilfreds 🙂

  2. Smukt arbejde!! Og mmm, den ser bare så indbydende ud 🙂

  3. Ellerinize sağlık çok güzel ve iştah açıcı görünüyor.

    Saygılar.

  4. Hvor er den flot. Det der glimmer det spørger i laaaang tid 🙂

  5. Det var dejligt at se en ny og rigtig flot kage fra dig 🙂

  6. Hvor er den flot !!!!

  7. Anonymous

    Du ka' bar' det p.., der! :-))

  8. NEJ; hvor er den kage bare fin! Og den smagte garanteret helt VILDT godt!

  9. Virkelig flot og dejligt at se en kage fra din hånd igen 🙂

  10. Hvor er den bare super flot

  11. WAUV…. stor respekt… Virkelig flot

  12. Hvor er det dejligt at se at det nye køkken også dur til flotte kager 😉 -var jo ved at blive lidt bekymret for om du var gået helt kagekold.
    kh
    Anne

  13. Ja den er smadder flot, smuk kage! – som alid… 🙂

  14. Denne var virkelig fantastisk:) Hilsen Hege/ http://www.kakedesign.blogpot.com

  15. Dejligt at du er i “lave fantastiske kager humør” igen. Den er super..

  16. Super flot kage igen igen… =)

    Jeg kan se at du ofte laver 4-kantede kager. Hvordan opbygger du dem, har du en firkantet form med høje kanter du bruger?..

    Jeg plejer selv at opbygge mine runde kager i en kagering med 10 cm, høje kanter, men jeg kan ikke finde en firkantet med 10 cm høje kanter. DE er kun 5 – 7 cm, og jeg syntes at dine 4-kantede kager ser ud til at være højere..?

    Vh
    Linda

  17. hold da op du er god til at lave kager 😉
    fed blog
    tjek min ud 😉
    -Marie
    http://mariebraends.blogspot.com/

  18. Hej Kagekone.
    Rigtig fin bryllupskage du fik lavet der. Men jeg har lige et par spørgsmål i den sammenhæng. Til hvor mange er denne fire-lags kage beregnet, og hvad er målene på de kageforme du har anvendt? Jeg spørger fordi jeg selv skal lave bryllupskage til min søster til sommer hvor der bliver ca 60 gæster…

  19. Kære Trine, jeg kan ikke huske præcis hvor mange denne kage rakte til. Men den øverste etage er 15 cm i diameter og den nederste er 30 cm så prøv at kigge i min tabel for hvor langt kagen rækker. Så kan du let regne ud hvor stor (eller lille) en kage du har brug for.

  20. Tusind tak for svar 🙂 Jeg havde faktisk også fundet frem til din kagetabel i mellemtiden og fået sjusset mig frem til netop de mål, så det er alletiders. Så skal jeg bare have købt formene ind 😉

  21. mette lange

    Hej, Bager du stadig kager, og hvor bor du?
    22278882

    • Kagekonen

      Hej Mette, jeg bager ikke meget mere, og kun til den allernærmeste familie, så jeg kan desværre ikke hjælpe dig.

  22. Ved du et sted jeg kan bestille en speciel lavet kage?

  23. Hej Kagekone
    Jeg skal lave en tre-lags bryllupskage til ca. 50 pers. og jeg har også tænkt mig at bruge fromagepulver. Har fundet en opskrift på nettet – men der står, at jeg skal bruge 500 g fromagepulver x 2 smagsvarianter. Kan det virkelig passe? Jeg synes det lyder som alt for meget…?
    Håber du vil svare mig hurtigt – skal lave kagen om 2 uger 😉
    Vh.
    Mette

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.