Guitar hero…

Weekendens sidste kage er til Christian, som er min svigerdatters lillebror. Christian spiller elektrisk guitar og er rigtig glad for sin Gibson SG, så da han bad om en kage til sin konfirmation i dag, så var der temaet ligesom oplagt…


Hold da op, hvor har de strenge drillet… jeg håber ikke, at de flytter alt for meget rundt på kagen, for så knækker de…

Da guitaren var kommet på kagen, så den både bar og lidt kedelig ud. Derfor har jeg skrevet Christian med store svungne bogstaver i mange farver, hvilket jeg håber falder i den unge mands smag.

Kagen er chokoladekage og en lys bund lagt sammen med chokolade-trøffel-creme lavet på toblerone og jordbær/rabarbermousse.

Om lidt vil jeg sætte mig med kaffen og avisen og nyde at der stadig er lidt weekend tilbage…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

8 Comments

  1. Suk, hvem der skulle til en konfirmation i dag og se konfirmandens ansigt når han ser den kage….

  2. Du er altså ferm til de kager… Bliver da drøn misundelig 😉

  3. nyd du nu resten af søndagen. Sikke en skøn kage du har lavet, Christian kan kun blive glad 🙂

  4. Tak skal I ha’. Jeg sidder her med benene oppe, kaffe i kruset og den bærbare på skødet…

    I eftermiddag skal jeg til fødselsdag hos svigerinden, og jeg skal IKKE lave kage 😉

  5. Den er da bare SÅ hamrende flot!!! Rigtig god søndag!

  6. Er det ikke helt underlig? At du ikke skal bage til fødselsdagen? Guitarkagen er flot og konfirmanden bliver smadderglad 🙂

  7. Hej kagekone.
    En rigtig flot kage som alle dien andre kager.
    Jeg vil lige høre dig af om jeg må efterligne din kage her? Jeg spørger altid, selv om jeg ikke kan lave kagen præsis som din, men designet er jo di, så derfor? bliver det et nej er det OK for mig.

    Der er åbentbart en eller flere der er ude på at fange os i en fælde. Jeg har fået samme besked af en anonym som dig, fy for pokker hvor er vedkommende fej, jeg fik efterfølgende besøg af told og skat, en meget ubehagelig situation, men heldigvis havde jeg orden i mine sager.
    Tak for kigget rundt på din flotte side.

  8. Hej Ulla, selvfølgelig må du bruge mit design.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.