Frokost i det grønne

Jeg starter dagen grønt og håber det hjælper på det halsonde, der har været min følgesvend de sidste par dage. Også i går, hvor vi slog et smut omkring Louisiana for at kigge nærmere på Picasso-udstillingen “Fred og Frihed”.
Og det er bestemt en udstilling der er en tur værd. Der er selvfølgelig mange værker der ikke er med, men med tanke på netop udstillingens navn og dermed tema, så er de væsentlige værker med. Dog ikke Guernica som er blevet hjemme i Madrid.
Efter Picasso gik vi en tur gennem den faste samling og i Jorn-rummet oplevede jeg noget, der sjældent sker… jeg blev blæst væk, nærmest slået omkuld af et billede. Ikke et af de store og kendte, men draget af farver og figurer kunne jeg have stået der i timevis.
Det gjorde jeg dog ikke, dels var jeg sulten, og dels var der jo den der hals, der med ømhed og synkebesvær hele tiden gjorde opmærksom på sig selv.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

3 Comments

  1. God bedring med halsen. Min nysgerrighed tændes jo let, så jeg MÅ vide hvad det var for et maleri, der tændte dig! Tog du det med hjem;)

  2. Det er da utroligt timet af Louisiana at de har en udstilling om “Krig og Fred” lige nu!
    Jeg bliver da også lidt nysgerrig på hvilket billede du faldt for?

    Og sikke en sund start på dagen. Min morgen blev bare skyllet ned med kaffe…

    God bedring

    Edith

  3. He he, jeg tænkte nok du ville være nysgerrig Sifka 😉

    Billedet der fuldstændig blæste mig omkuld hedder: personnage, 1960 (figur). Jeg tog et billede af det, men det yder slet ikke billedet retfærdighed, så det kommer ikke på bloggen.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.