Efterårsglæde

Kun 1 uge tilbage. Så er det slut med hektiske, men herlige valgaktiviteter…

I morges vågnede jeg med sol på næsen. Jeg havde god tid og kunne derfor ligge og nyde de store popler, hvis blade laver så skøn musik i vinden.

Ude i haven og ovre i skoven begynder farverne at ændre sig. Stille og roligt bliver farver varmere og mere gyldne og før vi ved af det eksplodere naturen i gul-røde farver.

I haven har den lille solsikke haft svære kår i sin potte gennem den våde sommer. Nu er det slut. Naturens forfald er fascinerende og smukt på sin helt egen måde. Det begyndende forfald og farveskift fik mig til at kigge bagud i kagekataloget. Og jeg kiggede længe på denne kage, som jeg lavede for et par år siden. Store håndskårne blade i 3 varme nuancer lagt på kagen med løs hånd, lidt gule solsikke-inspirerede blomster og 3 små græskar. Simpelt og smukt.

Inspireret af kagen står menuen i aften på suppe. Dog ikke græskarsuppe, for jeg kunne ikke finde nogle små græskar. I stedet laver jeg en varm og fyldig karrysuppe med kylling og masser af sprøde grøntsager.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.