Efterår.

Det er ikke til at komme udenom. Sommeren er definitivt slut og vi har taget hul på efteråret, med regn og rusk men også fine dag med høj himmel. Temperaturen er lav, men de dage solen skinner er det skønt at opholde sig udendørs, hvis man husker en varm trøje og et godt halstørklæde.

I skoven, hvor jeg løber et par gange om ugen, har løvet antaget de smukkeste og mest larmende farver i naturen, der er røde, grønne og gule blade i mange, mange forskellige nuancer. Hist og pist står stadig en enkelt blomst, men snart er det slut.

Mine børns far skifter job 1. november og havde sidste arbejdsdag i dag. Han ville gerne sige pænt farvel til sine kollegaer… og hvad er bedre end en god kage? Jeg lod mig inspirere af årstiden og resultatet er her:


Indholdet er chokoladekage, hindbærmousse, frisk optøede moste hindbær og hvid chokolade mousse…


Kagen er overtrukket med ½ marcipan og ½ sugarpaste. Græskarerne er lavet af marcipan, så de også smager godt…


I morgen er det halloween og rundt omkring står der lysende græskar og pynter. Jeg er sprunget over hvor gærdet var lavest i år… Jeg har købt et keramik-græskar i Bilka, og det står og pryder min forhave. Gad vide om jeg får besøg af uhyggeligt udklædte børn i morgen, der forventer “treats”…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 Comments

  1. Hvis jeg var barn i dit nabolag ville jeg helt sikkert komme forbi i håbet om ‘treats’ – du har garanteret tryllet et eller andet fantastisk…

  2. Anonymous

    jeg synes faktisk det er pænt klammo

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.