Livet

Livet

Priser og awards

Det hænder at jeg får en mail eller en kommentar om, at jeg har vundet en award. Den slags mails og kommentarer gør mig selvfølgelig glad og også lidt stolt. For i bund og grund betyder det vel, at I der følger med og læser det jeg skriver, synes at det er vedkommende og relevant. Tak for det!

Når det så er sagt, så må jeg indrømme, at jeg (som hovedregel) ikke skriver om priserne og awards’ne her på bloggen. Dels fordi mange af dem handler om, at jeg skal dele noget privat om mig selv, og det synes jeg sådan set jeg allerede gør. De der har fulgt bloggen længe har faktisk fået ret meget at vide om mig og mine, og nye er altid velkomne til at kigge tilbage. Det er en af grundene til, at jeg har de små billeder om lignende poster under hvert indlæg. En anden grund er, at man ofte skal sende awarden videre. Og hvem skal jeg vælge. Jeg læser mange blogs, rigtig mange blogs. Nogle handler om kager og mad, andre om håndens arbejde, nogle om hverdagen og livet generelt og så er der alle de andre; om bøger, musik, kunst, rejser, ord og billeder, verdensdele og politik. Jeg burde lave en blog-roll en oversigt over blogs jeg finder værd at gæste. En oversigt over blogs der kan inspirere, forundre, forarge, udfordre, berige og alt det andet som blogs kan når de er bedst.

Sådan en liste har jeg ikke fået lavet endnu, men den er på tapetet, jeg skal bare lige…

Nå men når nu vi er ved det fik jeg egentlig nogensinde fortalt, at jeg har vundet en pris… Tak til jer der har stemt til trods for, at jeg ikke har skrevet et ord om nomineringen her på bloggen.

alt det andet

My mom allways said…

Jeg kom sådan til at tænke på Forrest Gump og hans investering i et “fruit compagny” da jeg kigge rundt i huset.

Æblepod’er i alle afskygninger , æble’foner og padde samt en enkelt æblebog og nu også æblefjernsyn. Æbletræer har vi også, så man skulle tro det var os, der havde investeret i en frugtplantage…

Det har vi ikke, men vi har købt en lille sort boks og leaset en større sort skønhed. Chokolade har vi såmænd også fået og sådan blev julen til januar i det lille rækkehus på kanten af skoven.

alt det andet

Kaffe…

Et af de allerførste indlæg på denne blog, var et billede af en ny charm til et at favoritarmbåndene. Det var en kaffebønne, som jeg fik af min søster, – fordi jeg er en kaffesøster. Taster man kaffe i bloggens søgefelt kommer der rigtig mange indlæg op, – fordi kaffe er en vigtig del af min dagligdag.

Lille juleaften valgte min espressomaskine at gå i strejke. Om den er helt død vides endnu ikke. Men fordi den blot er 2 år og 3 måneder kører jeg den lige et smut forbi Siemens tekniskeservice inden den helt dømmes ude. Sker det, smutter jeg ned og køber en ny magen til, for jeg har simpelthen været så glad for den.

Og den seneste uge på udelukkende Nes- og stempelkaffe har virkelig vist mig, at jeg ikke kan undvære min daglige espresso…

UP-DATE: lidt smil og fast stemmeføring overbeviste teknikkerne i BSH-servicebutik om, at maskinen selvfølgelig stadig var omfattet af garantien… så nu venter jeg med spænding, på hvor hurtigt de fixer den disk, der er gået…

Årstider og højtider

Julefryd

Det er juleaftensdag. Risengrøden og de små faste kartofler er kogt. Det samme er den fond, der skal danne base for aftenens sauce. Gåsen er fyldt med æbler, løg og svesker og står og hygger sig i ovnen. De kirsebær jeg plukkede i sommer er tøet op og kogt med lidt sukker og et drys maizena.

Der er vanillekranse, jødekager, klejner og pebernødder i dåsene på køkkenbordet og ved siden af står glas og æsker med havregrynskugler, hjemmelavede lakrids/chokolademandler og skøn lidt for hård vanille fudge.
Træet er pyntet med farverige og glimtende glaskugler og lys.
Og i aften er det juleaften. Så glemmer vi for en stund at espressomaskinen gik død i går, at termostaten på radiatoren i soveværelset knækkede af og at emhætten også er stået af…

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul.

Årstider og højtider, bagværk, Hverdagskager, I køkkenet

Helt enkelt

Det er ikke altid der skal så meget til. Lidt fondant, lidt royal icing, lidt glimmer og et par sølvkugler og så en portion honningkagedej og et par udstikkere eller tre. Snefnuggene har fået hul i en af takkerne, så de kan hænge på juletræet, hvis de altså holder så længe…

Honningkagedejen er i øvrigt af den lette slags. Tidligere har jeg købt dejen hos bageren i Christiansfeld, men den mulighed eksisterer vist ikke længere. Og da jeg ikke har en afprøvet opskrift og ikke har verdens største overskud, så blev det her altså løsningen. Og den er helt okay, når jeg selv skal sige det.

Årstider og højtider

Jeg har lyst til jul.

Det er egentligt underligt som tingene kan vende. Siden jeg blev syg, mine børn blev store (okay voksne så) og min mor døde, har det været så som så med julehumøret.

De sidste par dage har jeg flere gange taget mig selv i at synge med på de julessange jeg har sat på anlægget for ikke at tale om juletræet der er indkøbt og de første julekugler, der hænger og gør sig til i køkkenvinduet. Og jeg har lyst til mere. Til kager og konfekt og appelsinmarmelade og gløgg, glitter og glimmer og flitterstads. Jeg har med andre ord lyst til jul.

alt det andet

Klatremis

Forleden havde Anne lagt en fin billedserie af Lauras pakkekalender incl. lille vakse Viggo og jeg kunne ikke lade være med at fortælle hende, at stribede hjælpekatte er nogle af de lækreste. De hvide og de sorte er også fantastiske, men her i huset er der overvægt af de stribede. Den yngste er skovkat, og dermed klatrekat, som sin far… Egentlig er det jo ikke noget, der ligger fjernt for mig heller. Derfor undrer det mig også lidt, at hun tilsyneladende foretrækker at klatre indendørs…

 Se lige bort fra den fantastiske orden i mine skuffer, ing…
Årstider og højtider

Det’ sørme – det’ snart…

I går var det første søndag i advent. Vi fejrede det ikke. I stedet fejrede min søster, som fyldte år tidligere på ugen. Senere på ugen fylder min anden søster. Og så kan det godt blive jul. Men ikke før begge søstres fødselsdage er fejret og vel overstået. Jeg har nu fundet en enkelt kugle frem alligevel for lige om lidt, så må vi gå amok med rødt bånd og glimmer i kilometervis.

Indendørs, Kunst & Kultur, Livet

Must haves…

For et par måneder siden, på Art Copenhagen i Forum, så jeg en skammel. Og den har “forfulgt” mig lige siden. Den står øverst på min ønskeseddel. Aller øverst. Skidt med søde børn og verdens freden, bare jeg får min grønne skammel.

Jeg kan ikke huske hvem det er, der har lavet den. Men jeg kan huske galleriet, der havde den med. Og nej, jeg linker ikke til dem, af skræk for at du skulle komme til at købe min skammel. Der er jo tale om unika design.

Min ønskeseddel indeholder faktisk ret mange “design-ting”. Således står der indtil flere af Kählers fine vaser og lysestager på listen. Ligesom cashmere tørklæder og øreringe fra Jane Kønig, Julie Sandlau og Pendulum står højt på listen. Verdens fred og hvid jul er også nævnt. Men intet kommer så højt på listen som den grønne skammel.

Mon jeg selv skulle stikke ind forbi og købe den, bare for en sikkerhedsskyld…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...