Livet

alt det andet

Og så blev det sommer…

Hold da op, det er godt nok blevet sommer. Jeg klager ikke, men jeg kunne nu godt tænke mig, at mit æbletræ var så stort, at man kunne finde skygge under det… Tænk at sidde i æbletræets skygge og nyde en kop kaffe og en god bog… Nå, når ikke man kan finde skygge under træet, så må man jo ty til andre hjælpemidler, og jeg har heldigvis en rigtig god parasol og om lidt har jeg også en dejlig terrasse, for min søde dejlige mand mangler kun at lægge de sidste sten, og så er min ny og og større terrasse færdig. Jeg glæder mig til at “flytte ind”.

Jeg havde lidt rester tilovers fra grisekagen, som jeg lavede forleden. De blev omsat til denne lille prikkede sag, som vi nød til aftenkaffen forleden.

alt det andet, figurkager

Jeg er blevet “god” igen…

Så blev jeg færdig med dagens kage-projekt og så var det jeg opdagde, at den pragtfulde lyserøde klatre-rose (tror jeg det hedder) der står i min have er sprunget ud…. og der er masser af knopper.

I sidste uge havde de tilbud på solcelle lamper i alle afskygninger i Bilka. Jeg faldt for denne lanterne med “bloklys” og købte et par stykker, nu står de og lyser fint og hyggeligt i haven, som jeg slet ikke har haft overskud til den sidste uges tid, så den er pænest i tusmørke ;o)
Nå, men det var jo den kage vi kom fra… Egentlig burde jeg vente med at fotografere den til i morgen, når der er ordentligt lys, men jeg kunne altså ikke vente. Sofa, puf og kæmpe donut er mudcake med jordbærfromage. Homer, Duff Beer, mini donuts, puder, tæpper og fjernbetjening er i sugarpaste. Det var bare så hyggeligt at modellere Homer og alle de små ting.

alt det andet, Blomster

ARGH…. hvornår mon jeg lærer at skue ned for ambitionsniveauet?

Argh…. skal lige brokke lidt – min mand gider nemlig ikke lægge ører til, eller dvs. han er ude at køre go-kart med sine kolleger

Hvorfor er det lige at jeg altid skal vælge den kage der er mest udfordrende at lave… også når jeg er træt og har ondt i ryg og hænder og faktisk slet ikke er i ”kage humør”.


For en uges tid siden lovede jeg min store søns søde eks-kæreste, at jeg selvfølgelig gerne ville lave kage til hendes lillebror når han fylder 18 år på søndag. Han er vild med chokoladekage og jordbær, så han skal selvfølgelig have mud-cake med jordbærfromage. Så langt så godt, jeg bagte kagerne forleden, så det er helt klar. Jeg har købt jordbærfromage pulver i Inco og den er super god og været i Kirke Værløse og hente friske danske jordbær, så der er heller ingen problemer der.

Næ… problemet er at jeg aldrig kan vælge, hvilket design jeg skal lave… Søren, som fødselaren hedder, havde set min Homer Simpson kage og ville gerne ha’ en mage til eller noget andet Simpsons, så i stedet for at lave en kage magen til den jeg lavede sidste år, vælger jeg selvfølgelig at lave en anden og langt mere krævende… Problemet er så, at “kagen ligesom først kom til mig” i morges.

Så efter at have kørt Henrik på arbejde (det kunne jo hænde at der kom et par øl eller flere indenbord efter go-kart kørslen) jeg gik i gang med at modeller Homer som skulle ligge ned og sove (brandert ud… det er jo en kage til en teen-ager) og her er det så at jeg kvajer mig… Jeg havde jo bagt en 20 og en 15 cm. kage, selvom der kun skal leveres kage til 12, så jeg tænkte at jeg lige ville lave en sofa-kage… med fromagefyld… Ikke særlig nemt #¤%&#&%¤%¤

Så nu er jeg smurt ind i kagekrummer, jordbærfromage og smørcreme, i stedet for bare at lave en almindelig kage og ligge ham på “gulvet” Argh… nå nu skal jeg ned og smøre mere op, for sådan en sofa er sikkert også helt åndsvag at “betrække”.

Og for at være på den sikre side laver jeg en lille ekstra kage, som jo selvfølgelig skal passe ind i Homers univers… Først tænkte jeg, at jeg ville lave en sammen ”krøllet” øldåse – Duff Beer – selvfølgelig, men…. Det er fan**** svært at lave overtrækket foldet, så nu har jeg udhulet den lidt, og så bliver det ”verdens største” donut, og jeg har tjekket, at jeg har krymmel hjemme.

alt det andet

Hov… Hvor er teksten?

Jeg oplever nogen gange at overskriften og noget af det første tekst i et indlæg ikke bliver vist. Det sker tilsyneladende kun, for de der bruger Internet Explorer… jeg aner ikke hvorfor, men prøver selvfølgelig at få det rettet. Hvis du også oplever at du ikke kan se teksten, så prøv at holde venstre-tasten på din mus nede, mens du trækker den henover der, hvor der bør være tekst. Det virker nogen gange.

alt det andet

Kagens dag

Jeg er ikke alene om, at elske kager, hvem drømmer ikke om at sætte tænderne i nøddekaramel, små snitter med jordbær, hindbærmousse og chokoladecreme med chili, lyserøde hjertemarengs og kokostoppe for ikke at tale om gåsebryster, napoleonskager og de klassiske medaljer…

I går var det kagens dag, og jeg havde ingen billet… de blev som sædvanligt revet væk, da de blev sat til salg hos Københavns Bagerlaug tilbage midt i april. Næste år skal jeg altså huske det, så jeg kan få købt billet. Der er kun 800 billetter og de koster kun 40 kr, så man skal være hurtig, rygtet vil vide, at billetterne i år var væk på 20 min. Det er næsten hurtigere end billetterne til en George Michael eller Robbie Williams koncert. Ingen af de deltagende konditorer får penge for deres kager, alle indtægterne går til Børnecancerfonden, måske man bare skulle sende de 40 kr. direkte, så behøver man heller ikke have dårlig samvittighed over de ekstra kalorier.

På den anden side, så er min badevægt idag glad og smilende, der er ingen overvægt… næsten. Jeg var nemlig på Bakken med hele familien igår for at fejre svigermors fødselsdag, og så stod den på stegtflæsk ad libitum og cirkusrevy til dessert. Det var en pragtfuld aften og cirkusrevyen 2007 kan klart anbefales. Det var 2. forpremiere så der var da lidt småfejl og numre der kunne trænge til en opstramning, men det får de helt sikkert på plads inden den egentlige premiere i morgen.

Inden vi kørte hjem var vi – som sædvanlig – lige et smut forbi Ami isbar, for at få et par kugler af hans helt fantastiske hjemmelavde is.

alt det andet

Personlige gaver

Jeg har fået mit eget domæne på internettet… Ja, du gættede rigtigt, og du kigger på det nu. Det er min søde eksmand, faderen til mine dejlige store unger, der har givet mig det i forsinktet fødselsdagsgave.

Jeg er jo ellers blevet så rigeligt begavet på det seneste; Holmegårdssten til en ny terrasse, en picnic ko – ja, jeg elsker altså de skøre køer fra cow-parade. Jeg glæder mig til at se dem i gadebilledet i Købehavn i løbet af sommeren.
Jeg fik også en skøn kogebog med retter fra Toscana, uhm… det ser godt ud og skal snart afprøves. Nye glas til køkkenskabet og en dejlig flaske champagne. Jeg fik også en smuk skulptur til at hænge mine smykker på, den står og ser rigtig godt ud oppe på hylden i det nye badeværelse. Og a-pro-pos smykker så fik jeg jo også lige et par nye led til mit armbånd, som nu er blevet endnu mere personligt.
Sidst men ikke mindst er der jo også gaven fra min mand; Kurset som kage-guruen Lindy Smith holder i Oslo næste weekend, jeg glæder mig så meget.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...