Livet

alt det andet, DIY, Hus & Have, Indendørs

En lys ide

Forleden snublede jeg over et indlæg som fik mig til at stoppe op og længes. Længes efter dengang jeg havde min dagligdag, ja hele mit liv i København. Mit elskede København.

Og der var ikke langt fra tanke til handling. Så i formiddags hentede jeg 2 af de skønne gamle Københavnerlamper, hos firmaet der står for nedtagningen. Nu skal de så “bare” lige ha’ en kærlig hånd, en ny ledning og en ny pære og så har jeg en del af mit København i mit hjem.

Det bliver vinterens gør-det-selv-projekt

20121130-175002.jpg

20121130-175017.jpg

20121130-175038.jpg

Hvis du også vil ha’ fat i en af de gamle skønheder og selv har mod på istandsættelse, så ring til Eltel på 52147466. De har de nedtagne lamper liggende på deres lager i Herlev og “sælger” dem for et bidrag til deres kaffe/kagekasse. Har du ikke mod på gør-det-selv så kan du finde istandsatte Københavnerlamper flere steder bl.a. lige her

alt det andet, årets gang, Hverdagen, Livet

Og mens livet spæner forbi

Så er der altså også tid til at nyde det, – livet altså. Både på de daglige ture med hunden i den smukke efterårsskov og med veninden på besøg hos den fantastiske Strangas, der udover at lave de smukkeste kager og giver en skøn nakkemassage… Hans lille cakeaway på Åboulevarden er helt sikkert et besøg værd, og skulle jeg nøjes med 1 kage, så ville jeg slet ikke være i tvivl om, at det skulle være hans pure strawberry; fed og kraftig mørk chokoladecreme med en raffineret syrlig eftersmag fra den tilsatte jordbærpure på en pragtfuld sprød bund. Bagefter kan en tur rundt om søerne anbefales, så kommer kalorieregnskabet ligesom også i balance igen…

alt det andet

Næsten i mål

Det går fremad. Ret hurtigt faktisk. Stuen er næsten på plads nu, der mangler kun et par lamper, et par billeder og nogle bogkasser der skal hænges op. Det kommer cykelsønnen og hjælper med i morgen.

Køkken-alrum er også færdigt.

Meget heldigt faktisk, for i morgen eftermiddag skal vi fejre at Myndlingen om et par dage fylder 23 år. Jeg synes jo lige det var forleden han fyldte 18 år, men tiden må være løbet i forvejen.
alt det andet

Ikke alt er sort eller hvidt.

Jeg har rigtig meget sort og hvidt i mit hus. Så er det godt at invitere naturens grå, grønne og brune indenfor.

Idag samlede jeg kastanjer sammen med King. Eller det vil sige han susede rundt og nød livet i skovbunden, mens jeg fyldte lommerne.

Jeg er simpelthen så taknemmelig for at have skoven lige udenfor døren.

alt det andet

Om 3 måneder er det jul

Opdagede jeg for et øjeblik siden. 3 måneder. Egentlig ikke ret lang tid, når man har sagt ja til at ligge hus til, og samtidig lige lovede at ombygningen og reetableringen var overstået og hjemme igen fremstod hyggeligt og rart…

Jeg må vist hellere se at komme igang.

Hus & Have, Indendørs

Phew… Jeg er færdig. Helt færdig. Og klar. Ombygningen er overstået og den selvstændige lille lejlighed er klar til at tage i brug. Og det er heldigt, for i morgen kommer min lejer med sit flyttelæs.

Der er kommet lås på døren. En anden er blændet, så det slet ikke ses, at den har været der.
Vinduer, vægge og lofter er malet og badeværelset har også fået en overhaling. Og der er kommet køkken op. Småt, men det er der og det virker, så kan man jo altid bygge ud, med en ekstra bordplade og lidt mere skabs- eller hyldeplads…

Jeg har opdateret entreen, så den er hyggelig og indbydende for os begge.

Og mon ikke jeg snart får styr på stuen, så jeg kan stille havestolene tilbage, hvor de hører til og kaste mig i sofaens bløde hynder.
alt det andet

Helt mig selv

I dag er det efterår. Sådan helt officielt. Træer og buske har længe vist tegn, på at det bar derhen. Farverne blev dybere og langsomt mere gyldne og røde. Mørket og aftenduggen kom tidligere og tidligere. Brombær og æbler begynder at modnes.

Her på denne første efterårsdag har jeg taget hul på et nyt kapitel i mit liv. Nu er jeg bare mig. Nå ja, og King og et opar katte. Men ingen Ham. Ingen os. Bare mig.

alt det andet

Morgenmad

Jeg har fortsat mødefri et par uger endnu. Det betyder dog ikke, at jeg sover længe eller spiser stor og smuk anrettet morgenmad hver dag, for King skal jo ud og luftes, hvis jeg vil undgå søer af uheld i stuen eller andre steder i huset.

Så langt de fleste morgener ser min morgenmad sådan her ud. Er jeg heldig kaster havens frugtbuske lidt af sig, men ikke i dag.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...