Hverdagen

Årstider og højtider

Jeg har lyst til jul.

Det er egentligt underligt som tingene kan vende. Siden jeg blev syg, mine børn blev store (okay voksne så) og min mor døde, har det været så som så med julehumøret.

De sidste par dage har jeg flere gange taget mig selv i at synge med på de julessange jeg har sat på anlægget for ikke at tale om juletræet der er indkøbt og de første julekugler, der hænger og gør sig til i køkkenvinduet. Og jeg har lyst til mere. Til kager og konfekt og appelsinmarmelade og gløgg, glitter og glimmer og flitterstads. Jeg har med andre ord lyst til jul.

Årstider og højtider

Det’ sørme – det’ snart…

I går var det første søndag i advent. Vi fejrede det ikke. I stedet fejrede min søster, som fyldte år tidligere på ugen. Senere på ugen fylder min anden søster. Og så kan det godt blive jul. Men ikke før begge søstres fødselsdage er fejret og vel overstået. Jeg har nu fundet en enkelt kugle frem alligevel for lige om lidt, så må vi gå amok med rødt bånd og glimmer i kilometervis.

Familien, Livet

Farvel…

I dag tog vi afsked med Wolfgang, som har været en del af familien siden sommeren 1999. Han var en stor kat med en fantastisk personlighed, hvis katte ellers har en sådan.

Wolfgang har været meget igennem. Han var en rigtig hankat. En baggårdspuma plantet i en forstad. Han nød det. Det seneste halve år var hårdt for ham. Han havde gigt i bagkroppen, det gav ham store smerter og mange dårlige dage. Alt for mange dårlige dage.

Nu er det slut med klamme katte-historier og dyre dyrlæge regninger. Wolfgang har fået fred.

Årstider og højtider

Det’ sørme det’ sandt december

Udenfor lyser den tunge hvide dyne op mod den morgen grå decemberhimmel. Herinde i varmen tænder vi lys og brygger kaffe, mens papiret flås af dagenskalendergave, som er nøje udvalgt i bunken af fine pakker, som min elskede har stillet på trappen.

Om lidt skydes dagen igang. Der er masser af gøremål inden julen for alvor kan bydes indenfor.

Familien, Hverdagen

Når planlægningen ikke koordineres med alle kalendre…

I dag samles madbloggere fra nær og fjern på Bryggen. Jeg var egentlig også tilmeldt og havde i den grad set frem til at deltage. Men sådan skulle det ikke går. Da jeg tilmeldte mig, havde jeg nemlig ikke lige koordineret min ene kalender med den anden…

I stedet har Rasmus været så sød at lade mig være “fjern-deltager” og så håber jeg på bedre planlægningsheld næste år. For om lidt suser jeg med familien til Vanløse for at fejre min skønne kusine, som på helt forunderlig vis lige pludselig er fyldt 30 år. (hvor pokker blev tiden af)

Og nu må jeg vist hellere få vækket resten af familien. God weekend!

Familien, Livet

Hele 3 ting på en gang.

Sig goddag til Prinsessen, der som de andre 4, killinger endnu ikke rigtig har fået et navn. Prinsessen beholder vi dog selv. Men vi har stadig 3 killinger der om en lille månedstid godt kunne bruge et nyt hjem. Så gi’ mig lige et praj, hvis du kender nogen, der længes efter en lille pelsbold.

 
 
 
 
 

Den kommunale mødesæson er startet igen. Der er økonomi på programmet. Ender der skal møde og løfter der skal indfries. Alt eri spil fra skolelukninger til huller i vejene.

Killingerne vokser som de skal og bliver modigere og frækkere dag for dag. Snart kan de alle bevæge sig frit rundt i huset mellem nullermænd og papkasser og halvt samlede møbler. Nej, vi er ikke helt på plads endnu. Ligesom den nyindkøbte seng fra Ide-møbler lader vente på sig. Jeg synes det er utroligt at så stort et møbelhus ikke har bedre styr på logistikken. (Må man godt sige ARGH, når man nu på 3 uge sover på en luftmadras)

På lørdag er der bryllup i eks-familien, mit bidrag er – vel ikke overraskende – kagen. Så her midt mellem killinger, papkasser og overvejelser om skolelukninger står jeg i køkkenet og bager kagebunde.

Familien, Livet

Sød, sødere sødest…

Katte-bedstemor eller bare (underlig) kattedame? I hvert til fald blev familien udvidet betragteligt i går aftes.

Misse var slank,
pelsen var blank,
Misse ku’ lege, springe omkring.
Men så en nat
kom naboens kat.
Så blev den tyk,
mer’ og mer’ tyk.
Misse ku’ knap nok slæbe sig rundt.
Den sku’ ha’ fred,
så la’ den sig ned.
Og der kom en, der kom to, der
kom tre, der kom fir’,
der kom fem, der kom seks
små søde killinger.
Nu var den mor,
missernes mor.
Sikken den slikked’
sikken den spandt.
Nu var den slank til næste gang.
sikken den spandt.
Nu var den slank til næste gang.

 

I børnesangen fik missemor 6 killinger, kærestens fik 5. Missemor og mislingerne har det alle godt og de andre katte har taget pænt i mod dem.

alt det andet, Familien, Livet

Driv-is og stenskred…

Jeg tror ikke, jeg kan skyde skylden på den globale opvarmning, selvom det ville være rart at kunne placere skylden et sted…

Mit ægteskab er i opbrud. Længe har vi drevet rundt på hver vores isflage, ind i mellem så tæt på hinanden, at vi begge troede og håbede at der stadig var mulighed for at finde sammen igen.Vi var hinandens faste klippe, men frosten har sprængt revner og stenskred…

Faktum er, at det er slut. Vi er ikke uvenner, vi taler stadig sammen, men vi skal ikke fortsætte livet sammen.  Alt skal nyfortolkes, sættes i nye rammer og systemer. Intet er som før, men solen skinner stadig, og alt bliver godt.

Kagen er ikke min, den er fundet på Cake Central men jeg synes bloggen trængte til kage…