Familien

Familien, Livet

Farvel…

I dag tog vi afsked med Wolfgang, som har været en del af familien siden sommeren 1999. Han var en stor kat med en fantastisk personlighed, hvis katte ellers har en sådan.

Wolfgang har været meget igennem. Han var en rigtig hankat. En baggårdspuma plantet i en forstad. Han nød det. Det seneste halve år var hårdt for ham. Han havde gigt i bagkroppen, det gav ham store smerter og mange dårlige dage. Alt for mange dårlige dage.

Nu er det slut med klamme katte-historier og dyre dyrlæge regninger. Wolfgang har fået fred.

Familien, Hverdagen

Når planlægningen ikke koordineres med alle kalendre…

I dag samles madbloggere fra nær og fjern på Bryggen. Jeg var egentlig også tilmeldt og havde i den grad set frem til at deltage. Men sådan skulle det ikke går. Da jeg tilmeldte mig, havde jeg nemlig ikke lige koordineret min ene kalender med den anden…

I stedet har Rasmus været så sød at lade mig være “fjern-deltager” og så håber jeg på bedre planlægningsheld næste år. For om lidt suser jeg med familien til Vanløse for at fejre min skønne kusine, som på helt forunderlig vis lige pludselig er fyldt 30 år. (hvor pokker blev tiden af)

Og nu må jeg vist hellere få vækket resten af familien. God weekend!

Familien, Livet

Hele 3 ting på en gang.

Sig goddag til Prinsessen, der som de andre 4, killinger endnu ikke rigtig har fået et navn. Prinsessen beholder vi dog selv. Men vi har stadig 3 killinger der om en lille månedstid godt kunne bruge et nyt hjem. Så gi’ mig lige et praj, hvis du kender nogen, der længes efter en lille pelsbold.

 
 
 
 
 

Den kommunale mødesæson er startet igen. Der er økonomi på programmet. Ender der skal møde og løfter der skal indfries. Alt eri spil fra skolelukninger til huller i vejene.

Killingerne vokser som de skal og bliver modigere og frækkere dag for dag. Snart kan de alle bevæge sig frit rundt i huset mellem nullermænd og papkasser og halvt samlede møbler. Nej, vi er ikke helt på plads endnu. Ligesom den nyindkøbte seng fra Ide-møbler lader vente på sig. Jeg synes det er utroligt at så stort et møbelhus ikke har bedre styr på logistikken. (Må man godt sige ARGH, når man nu på 3 uge sover på en luftmadras)

På lørdag er der bryllup i eks-familien, mit bidrag er – vel ikke overraskende – kagen. Så her midt mellem killinger, papkasser og overvejelser om skolelukninger står jeg i køkkenet og bager kagebunde.

Familien, Livet

Sød, sødere sødest…

Katte-bedstemor eller bare (underlig) kattedame? I hvert til fald blev familien udvidet betragteligt i går aftes.

Misse var slank,
pelsen var blank,
Misse ku’ lege, springe omkring.
Men så en nat
kom naboens kat.
Så blev den tyk,
mer’ og mer’ tyk.
Misse ku’ knap nok slæbe sig rundt.
Den sku’ ha’ fred,
så la’ den sig ned.
Og der kom en, der kom to, der
kom tre, der kom fir’,
der kom fem, der kom seks
små søde killinger.
Nu var den mor,
missernes mor.
Sikken den slikked’
sikken den spandt.
Nu var den slank til næste gang.
sikken den spandt.
Nu var den slank til næste gang.

 

I børnesangen fik missemor 6 killinger, kærestens fik 5. Missemor og mislingerne har det alle godt og de andre katte har taget pænt i mod dem.

alt det andet, Familien, Livet

Driv-is og stenskred…

Jeg tror ikke, jeg kan skyde skylden på den globale opvarmning, selvom det ville være rart at kunne placere skylden et sted…

Mit ægteskab er i opbrud. Længe har vi drevet rundt på hver vores isflage, ind i mellem så tæt på hinanden, at vi begge troede og håbede at der stadig var mulighed for at finde sammen igen.Vi var hinandens faste klippe, men frosten har sprængt revner og stenskred…

Faktum er, at det er slut. Vi er ikke uvenner, vi taler stadig sammen, men vi skal ikke fortsætte livet sammen.  Alt skal nyfortolkes, sættes i nye rammer og systemer. Intet er som før, men solen skinner stadig, og alt bliver godt.

Kagen er ikke min, den er fundet på Cake Central men jeg synes bloggen trængte til kage…

Blomster, Cupcakes, Familien, Hverdagskager, Kagerne

Myndlingens fødselsdag

I fredags fyldte Myndlingen 20 år… og i den anledning (og fordi han har en fantastisk mor, hvis jeg selv skal sige det) havde han kage med på universitetet… Heldigvis er mudcake-cupcakes med chokoladesmørcreme både lette og forholdsvis hurtige at lave og når så også man har blomster og sukker kugler på lager, så tager det faktisk ikke ret lang tid at lave 36 kager.


I lørdags blev han fejret hjemme i familiens skød. Med boller, gammeldags æblekage og endnu en mudcake med chokoladesmørcreme.


Jeg havde ikke det store overskud og heller ikke ret meget tid til kagedekoration i sidste uge, så også fødselsdagskagen var simpelt dekoreret med “swirls” og blomster fra gemmeren.

Familien, Livet

Et øje for et øje…

Det er vist ingen hemmelighed at Wolfgang er en slagsbror, og gale katte får revet skind og alt det der. Så tirsdag i sidste uge måtte vi for 717. gang igen afsted til dyrlægen… besøget gik dog ikke helt som forventet. Det viste sig, at han havde et sår på hornhinden på venstre øje og det var temmelig svært, for ikke at sige umuligt, at undersøge det uden at lægge katten i fuld narkose. Derfor blev Wolfgang hos dyrlægen. Nu var der jo så bare lige den hage, at vi skulle afsted til London dagen efter, og Myndlingen var ikke meget for at skulle give Wolfgang øjendråber 6 gange i døgnet. Derfor blev katten hos dyrlægen til fredag, så Myndlingen kun skulle agere dyrepasser i 2 dage.

Det viste sig imidlertid at såret var værre end først antaget, så mandag morgen blev den stakkels kat afleveret hos en øjenspecialist, der lagde ham i narkose, rensede såret på hornhinden, syede det inderste øjenlåg sammen og lagde et medicindepot under det nederste øjenlåg. Nu ligner han kattenes svar på Frankenstein og skal gå med skærm og må ikke komme ud i de 14 dage der skal gå inden stingene kan fjernes og såret på hornhinden forhåbentlig er lægt…

 


Behøver jeg at sige, at jeg er glad for at han er forsikret og at jeg rigtig gerne ville vide hvor, den kat han slås med hører til…

Familien, Livet

Det var kattens…

Her i huset er der to der i den grad kan sno både husbonden og mig, – og nej det er ikke drengene (selvom det er et rigtig godt bud) det er vores to katte Zaza og Wolfgang. De to har været en del af vores i henholdsvis 11 og 10 år, de er (som mine to skønne unger) forskellige som dag og nat. Zaza er “lille” og vims, absolut sin egen og kun kælen når det passer damen, og så har hun en forkærlighed for fugle, og deler dem gerne med os… Wolfgang er en kæmpe stor “Garfield-agtig” hankat på 9 kg, men man skal ikke lade sig narre, for indeni Wolfgang gemmer der sig en baggårdspuma…


Så nu har han for jeg ved ikke hvilken gang, igen været en tur hos dyrlægen for at få kigget nærmere på sine sår og skrammer fra de natlige territoriale kampe. Det endte med et skud antibiotika og øjendråber i en uge, Wolfgang giver nemlig ikke op, så alle sår og skrammer er på forkroppen og ofte er det venstre øje (kind) det går ud over. Således også denne gang, hvor det er endt med en byld, der dog er overfladisk og bristede af sig selv… Han ligner en forslået bokser, men holder det ham tilbage… nej da! Men slagsmål, sår og skrammer til trods så elsker vi jo kræet og ville ikke bytte ham for noget i verden.


Men egentlig var det slet ikke mine egne katte jeg ville fortælle om. I dag er jeg nemlig blevet farmor, eller dvs. det var hvad den søde dame på Inges Kattehjem kaldte mig, da cykelsønnen og jeg var ude for at hente fødselsdagsgaven til cykelsønnens søde kæreste. Kæresten har længe talt om kat, og jeg tror at cykelsønnen savner vores to katte, så han har ikke været svær at overtale…

Mød Sigurd


og Buller


to vidunderlige 9 måneder gamle hankatte, som idag er flyttet ind hos cykelsønnen og hans kæreste. Sigurd og Buller er søskende og fremover skal de to lømler slå deres folder på Nørrebro. Og jeg skal vænne mig til at blive kaldt farmor…

Familien, Livet

Hvem skulle ha’ troet det…

For et år siden lå husbonden på Riget. I forgårs var det præcis 1 år siden at en bilist kørte ud foran ham. Heldigvis slap han billigt, rigtig billigt og er idag tilbage på fuld styrke, hvis ikke stærkere. Ulykken rystede os, men satte også gang i noget godt, således kom jeg igang med at løbe, for nogen skulle jo holde husbondens tempo nede, da han efter en lille måneds sygeleje, så småt måtte begynde at bevæge sig i løb igen…


I morgen skal vi begge løbe længere, end vi nogen sinde før har gjort, husbonden tager den fulde distance i B.T.s halvmaraton mens jeg nøjes med den korte distance. Hvem skulle ha’ troet det, der for et år siden da husbonden lå noget groggy på Riget og lige havde fået fjernet lungedrænet.

Blomster, Cupcakes, Familien, Galleri, Kagerne

Kobberbryllup

På mandag har min søster og svoger været gift i 12½ år… så i morgen er hele familien inviteret til brunch.

Jeg har fået lov til at stå for det søde punktum så jeg har bagt banan-chokolademuffins, blåbærmuffins og æblemuffins krydret med kardemomme og kanel opskriften er den sædvanlige. På toppen er der chokoladesmørcreme, italiensk marengssmørcreme og cream-cheese-frosting. Hjerterne og kuglerne er sprayet med spiselig kobberspray mens blomsterne er genbrug fra sommerens bryllupskager, jeg har bare givet dem lidt kobber pulverfarve og en kobberfarvet prik.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...