Hus & Have

Hus & Have, Indendørs

Oplyst

Uden lys kommer man ikke langt, og nu er ombygningsprojektet ved at være så langt, at vi skulle tage stilling til belysning. Og det er ikke let, skulle jeg lige hilse at sige, især ikke når man som os, ikke har været helt tilfreds med den tidligere belysning.

Nu er der indkøbt lamper til at hænge over køkkenbordet. Jeg kunne altså ikke nære mig, så jeg købte 3 transperante og 1 rød af de små Romeo Babe KS.


Spisebordet skal oplyses af 2 Caravaggio P2 med en fræk rød ledning til at fange den røde baby fra køkkenet.

I den bløde afdeling kommer lyset fra den skønne Glo Ball S1, som får plads i hjørnet mellem sofa og ovn.


På gulvet (eller måske på en lav reol) i det modsatte hjørne skal Glo Ball basic 1 lyse op


Nu mangler jeg så at tage stilling til gardiner, nye sofaer og evt. reoler… Og så selvfølgelig lige at få vand og strøm gjort færdigt i køkkenet og få hentet vores spisebord, som har været i pleje hos min søster.

Hus & Have, Indendørs

Det begyder at ligne




Vi mangler stadig meget, bl.a. en del elarbejde, og spartling og maling af fodpaneler og vinduespartier. Der mangler også sokkel og så skal der jo også måles endeligt op til bordpladen og hylden på brystningen, som skal spartles, filtes og males… men det lysner forude, og snart er kælderkøkkenet blot et hyggeligt minde…

Hus & Have, Indendørs

Arbejdsweekend.


Hvorfor er det lige, jeg har maling i håret, når det eneste jeg har malet er paneler, gerekter og hylder, der ligger på bukke, tomme maler spande og sodavandskasser i hele stuen…

Selvom jeg har et udmærket midlertidigt køkken i kælderen, så er det ikke det samme at lave mad og kager oveni bunkerne af sorteret vasketøj og tøj, der hænger til tørre, så i går sprang vi over det lave gærde og hentede mad fra det bedste take-out sted vi kender, hvad betyder det, at man skal køre lidt, når menuen står på cofiterede andelår med linseragout, verdens bedste kartoffelpure, fantastisk brød og den skønneste chokolademousse til dessert. Idag er gærdet også lavt, for min lillesøster har inviteret på flæskesteg.

Mon ikke jeg skulle finde løbeskoene og smutte en tur i skoven. God søndag til jer alle.

Hus & Have, Indendørs

Køkkenskriver.

Ombygningen skrider fremad. Maleren er i fuld gang, køkkenelementerne og de hårde hvidevarer er ankommet, men inden de kan sættes op. skal der lige styr på strømmen…


Bagefter kommer turen til “detaljerne” i form af palener og dørindfatninger, og de skal jo også males, og det er mit job… og så er der jo også lige bordpladen, som vi først tør bestille når elementerne er sat op, for sådan en corian sag skal jo passe i første hug.

Hus & Have, Indendørs

Nu med klinker…

I weekenden er der blevet lagt klinker i stue-etagen. Husbonden, myndlingen og jeg var ikke hjemme, for man kan jo ikke gå på sådan et klinkegulv, før det er tørt. Og da opgaven var større end at den kunne løses på en dag, så måtte de tage søndagen til hjælp. Derfor kunne man i går aftes se husbonden og jeg kravle på stige op over vores altan og ind af vinduet til den midlertidige stue, jeg tror det var et syn for guder… heldigvis var gulvet tørt her til morgen, så vi kunne komme i kælderkøkkenet og lave kaffe og fodre katte.


Nu er der også fuget mellem klinkerne, så nu skal det bare tøre og dækkes til, så er der klar til maleren der kommer og spartler væggene på torsdag.

Hus & Have, Indendørs

I køkkenet.

I dag stod jeg her i mit trange midlertidige kælderkøkken mellem bunker af vasketøj, der trænger sig på, og bagte lagkagebunde til morgendagens kage.


Om alt går vel står jeg her, i det nye lyse og luftige køkken med oceaner af bordplads, om en god månedstid… i weekenden bliver der lagt klinker på gulvet og i slutningen af næste uge kommer maleren og sparter, filter og maler.


Jeg har fået en del henveldelser vedrørende almindelige lagkagebunde, og ja, man kan sagtens bruge købebunde, men det er altså både let og forholdsvis hurtigt at bage dem selv, og der er altså stor forskel.

Opskriften finder du her og er din form større eller mindre så kan du altid omregne opskriften.


Jeg lader som regel æggene ligge ude et par timer, hvis jeg har tid, men om det egentlig gør en forskel aner jeg ikke.

Når du skal bage lagkagebunde, kan du (hvis du er doven som jeg) bage dem på en gang som en hel kage. Det gør jeg altid, man skal bare huske at lade være med at smøre formen på siderne.


Lad kagen køle af i formen og skær den i bunde når den er hel kold. Hvis toppen er lidt ujævn så skær den af , eller brug den som det midterst lag i kagen.

Hus & Have, Indendørs

Status

på ombygningsprojektet her 6 uger efter vi startede…


3. januar blev det gamle køkken brækket ned, gulvet brækket op og væggen mellem det gamle køkken og entreen fjernet.


I ugerne efter blev alt strøm i hele underetagen trukket om. Der blev boret nye huller til afløb og vandrør og varmen fra “kælder til kvist” blev lagt om…


Første uge i februar blev der lagt isolering og armeringsnet… Vi sparede i øvrigt omkring 3000 kr. ved at bestille det i Esbjerg via internettet…


Så blev der trukket rør til gulvvarmen. Da vores gulvvarme er fjernvarmebasseret og vandet derfor er ekseptionelt varmt, skal det være kobberrør, og de er dyre skulle jeg hilse og sige…


Her i weekenden er der så blevet støbt gulv. Jubiiiiii nu går det for alvor fremad. Sidst på ugen går tømreren igang med at bygge de nye vægge…

Jeg har bestilt køkken og hvidevarer til levering i uge 11, og inden da skal der bygges vægge, sættes stikkontakter op, filtes og males og ikke mindst lægges klinker på gulvet. Måske jeg skulle se at få bestilt dem…

Hus & Have, Indendørs

At geare ned…

Er nok noget af det, der falder mig aller sværest, det er lige så svært som at bede mig om, at have tålmodighed med noget… Jeg lever er et impulsivt og passioneret menneske, ikke bygget til at tage den med ro, eller at skabe orden og stuktur. Ikke helt uproblematisk man lider af en sygdom som fibromyalgi, men jeg prøver, og ender ofte med at få sat alt for mange skibe i søen på en gang…

De sidste par uger har været hårde, jeg har været små sløj, haft mange kager og et enkelt kursus. Husbonden har haft travlt både med arbejde og ombygningen, og så var han også afsted på kursus sidste weekend. Og for at det ikke skal være løgn, kom jeg for en månedstid siden til at sætte mig endnu et mål, jeg skal nå i løbet af de kommende måneder; jeg har meldt mig til BT’s kvartmarathon i april, og det betyder at jeg skal øge løbetræningen betragteligt. Samtidig med at vi bygger om og jeg er gået i gang med det der kørekort til motorcykel…

Men det går, jeg trækker vejret, prøver at nøjes med et skridt af gangen, skaber orden i bunkerne, får styr på tankerne og når det hele bliver for meget, så smækker jeg en cd i anlægget eller en film i dvd’en, hækler eller strikker lidt, løber en tur eller læser en bog… I øjeblikket har jeg gang i fire for selvfølgelig kan jeg ikke nøjes med en.


Ombygningen skrider i øvrigt stille og roligt fremad… vi er nu nået så langt at man faktisk kan se, at der er sket noget. Alt støm er trukket om, kabler er fræset i væggen, der hvor det er nødvendigt, radiatorer er taget ned, varmen til kælderen lagt om, og der er gjort klar til gulvvarmen…

alt det andet, Hus & Have, Indendørs

Aftenhygge

Jeg er kvæstet efter weekendens festivitas, men denne uge levner ikke meget plads til genopladning, så jeg må tage til takke med de pauser jeg kan få. Det er også bedre end ingenting og heldigvis er sidste uges influenza lignende forkølelse kraftigt på retur.


Aftenen i aften er uden møder og andre aftaler, til gengæld er jeg voldsomt bagud med besvarelse af e-mails og opdatering af mit kursusmateriale, så jeg tænder lidt lys, snor mit nye pudderfarvede cashmere tørklæde fra Style Butler om halsen og kommer chai i kruset inden jeg sætter mig til bords med den bærbare for at få det overstået.

Køkkenprojektet er ikke kommet meget videre, – i hvert til fald ikke så det syner af noget. I morgen skal jeg dog i IKEA og have styr på om de kan levere de skabe og skuffer som jeg ønsker mig. Inden skal jeg lige kaste et sidste blik på hvidevare udbuddet og så er der vist ved at være styr på det.

På mandag starter jeg på køreskolen… og hvis alt går vel har jeg både køkken, kørekort og motorcykel når vi når til påsken.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...