alt det andet

alt det andet

Kom an!

Foråret er en fantastisk tid. Liv der langsomt vågner og strækker sig mod lyset, – nærmest som en slags genopstandelse. Åh hvor jeg længes efter det på en gang skarpe og bløde lys, der er så karakteristisk for det spæde forår. Knopper der står på spring og giver skov og krat et grønt skær for senere at klæde samme i de fineste syregrønne nuancer.

I går blev jeg fristet, da jeg gik forbi et butiksvindue. Okay så. Jeg blev fristet flere gange, men jeg siger altså ikke noget om de tykskallede fede Summerbirdflødeboller, der havnede i min taske. Ikke et ord! Til gengæld vil jeg gerne vise den anden fristelse. En lille flaske luksus. Black Pearl hedder den nye farve i mit neglelaksortiment. Jo mere jeg kigger på resten af deres forårslook, jo mere fristes jeg til også at tilføje øjenskyggerne, blushen, læbestiften og glossen.

Indtil videre nøjes jeg dog med at give mine korte negle en gang lak og stikke fødderne i udsalgsstøvlerne fra DKNY, når jeg i eftermiddag skal mødes med socialministeren og det lokale erhversliv.

alt det andet

Det er koldt derude…

Mens kyndelmisse slår sin knude, sidder jeg indenfor i varmen og luner mig med en kop af den gode varme kaffe, mens jeg længes efter solens lune stråler. Mange gange har det været muligt at finde tegn på forår her ved overgangen til den sidste vintermåned. I år er det ikke så let. Frosten har endnu ikke helt sluppet sit iskolde favntag, men dagene ER blevet længere. Jeg glædes dagligt over, at det begynder at være lyst når vi står op. Og selvom jeg på særligt kolde dage savner gulvvarmen i det gamle hus, så er jeg helt ubeskriveligt glad for at bo her på kanten af skoven, med manden i mit liv.


alt det andet

Tænk engang

Tænk engang i dag ville John Lennon have fyldt 70 år.  Manden der har beriget verden med så mange smukke sange. Tillykke old champ.

Billedet er et par år gammelt. Jeg tog det da jeg var forbi Strawberry Field i Centralpark på min tur til New York. Jeg kan forestille mig, hvordan der ser ud i dag. På hans 70 års fødselsdag.

alt det andet

Klædt ordentligt på

Det er budget-tid i kommunerne landet over i øjeblikket. Og som ny i jobbet er det vigtigt at være ordentligt klædt på, – på alle måder.
Jeg har sukket efter disse blanke metalisk skinnende Dr. Martens siden jeg så dem for et par uger siden og i dag røg de altså med i kurven hjem.
Nu mangler jeg så bare lige at læse på tallene en ekstra gang og skærpe argumenterne, så er jeg klar til kommunalbestyrelsesmødet i næste uge.

alt det andet

Næste gang…

Jeg var i Aalborg i weekenden. Jeg troede jeg havde været rigtig smart da jeg planlagde turen, for jeg havde nemlig sørget for at have et par timer til overs inden jeg skulle med flyveren hjem. Det var jo 1. søndag i måneden og derfor tænkte jeg, at butikkerne måtte være åbne… Det var de bare ikke. I hvert til fald ikke dem inde i Aalborg, de der små hyggelige butikker på gågaden. Så jeg var i Salling. Jeg købte ikke noget, for der var en kvart million andre, – mindst. Og det kunne jeg slet ikke lige overskue. Så jeg gik ud i et solbeskinnet men vindomsust Aalborg og kiggede op, ned og hen. Og glemte fuldstændig at tage billeder, af brostenene, de små fine skæve huse, de smukke kirker og ikke mindst de fantastisk gadeskilte med små historier på.

Det er 2. gang jeg er i Aalborg og 2. gang jeg vender hjem uden at have oset butikker, – åbne butikker vel at mærke. Næste gang, så tager jeg revanche. For jeg tror faktisk at Aalborg er en fantastisk shopping-oplevelse.

alt det andet

Gråt i gråt.

Susling er lidt depri i dag. Den fornemmelse kender jeg godt. Her pisser det også ned. Vasketøjskurven røg i en flyttekasse, men er vokset og fylder pt. næsten 3 flyttekasser… og vaskemaskinen er ikke sluttet til endnu (bliver nok snart nødt til at gå på møntvaskeri). Der er stadig ½ million u-udpakkede flyttekasser og en ret stor del af dem indeholder køkkenting. Fik jeg nævnt at køkkenskabene næsten er fyldt op. Sengen vi købte for 6 uger siden (med lovet leveringstid på 4 maks. 5 uger) er stadig ikke leveret (nu siger de at den kommer om 2 uger). Rigtig god service dér NOT!

Men hey! Vi har internet og 100 tv kanaler (eller noget i den stil) og jeg fik faktisk trænet her til formiddag. Og når jeg kigger ud af vinduet kan jeg se skoven.  Til gengæld tror jeg at jeg gemmer skyggen til en anden dag.

alt det andet

Dance me to the end of love

så var kulissen ligesom sat i onsdags, der i arenaen i København M. I næsten 4 timer stod den lille mand, med den fantastiske stemme og hans hold af super dygtige musikere og sangerinder på scenen og gav mig og resten af publikum en fantastisk oplevelse.

Jyllandsposten uddeler 6 stjerner til manden de kalder en slags sød blanding mellem Frank Sinatra og Johnny Cash. Politiken var også ude med store roser og gav ham 5 af 6 hjerter, til gentlemanden det stadig er ren magi at være i selskab med. Berlingske som stadig finder Cohen cool var mere nærige med stjernerne og gav 4 ud af 6.

Jeg er nok mest enig med JP og Politiken, og synes at det var en fantastisk oplevelse. Den lille mand og hans orkester fyldte i den grad rummet og tryllebandt publikum. Jeg føler mig i den grad priviligeret over at have oplevet ham. Den levende legende. Flere gange i løbet af koncerten måtte jeg gribe min elskede i hånden, mens hårene rejste sig i nakken og på armene af ren fryd. Den legende, inciterende, middelhavsinspirerede musik og Cohens dybe rustne stemme… Mmmmmm…

alt det andet

Kagenørd, foodie eller madøre…

Uanset hvilken betegnelse jeg får så har jeg meldt mig til årets store madblogger-event og er spændt på at møde nye såvel som gamle blogvenner.

Madbloggersymposium 2010

I morgen er det lørdag og Design Delicatessen holder Frederiksberg Muffins Dag, måske jeg skulle udnævne dagen i dag til Kagekonens Muffins Dag og smutte en tur i køkkenet i selskab med rabarber, hvid chokolade og lidt topping af en slags… Vejret indbyder i hvert til fald til indendørs aktiviteter og hygge.

Om lidt er VM i fodbold i gang og weekenden står for døren og dét er noget kagekonen kan li’.

alt det andet

Overspringshandlinger

I morgen er det Grundlovsdag, dagen hvor vi fejrer demokratiet og vel det nærmeste vi kommer en egentlig Nationaldag i Danmark. Og da jeg jo er gruppeformand for vores lille konservative gruppe i kommunalbestyrelsen, der hvor jeg bor, så er jeg blevet bedt om at holde en tale til kredsens grundlovsmøde, som vi holder i samarbejde med nabo kredsen. Men den der tale ing… den skriver ligesom ikke sig selv, så jeg laver noter og finder fakta. Og springer over og holder pauser. Og tænker på alt muligt andet end effektiviseringer, besparelser, folkeskoler, børnehaver og biblioteker. Lige nu tænker jeg eksempelvis tilbage på november, som udover en hektisk valgkamp også bød på en skøn tur til Birmingham, men en håndfuld ligesindede kvinder.

Nu handlede det hele jo ikke om kage. Der var også tid til shopping. Og i Selfridges, som bl.a. har en meget lækker køkkenafdeling, der så jeg denne skønne opstilling.

 

Det var også i Selfridges jeg fandt et par viskestykker med cupcake-tryk som jeg bare måtte eje. Forleden da jeg var i IKEA fangede mit øje så dette

Om jeg huskede at købe dem med hjem… Nej da, så nu har jeg en undskyldning for at tage afsted igen. Men først tilbage til talen… Ha’ en dejlig weekend.

alt det andet

Og solen skinner

42 dage var hvad det tog at få huset solgt, – og det endda til prisen. Nu kan jeg for alvor begynde at se fremad, og glæde mig til det nye liv sammen med ham den dejlige, i hvis arme jeg falder i søvn og som gør mig så glad.

Solen skinner, livet er godt og snart er det sommer YEAH!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...