alt det andet

alt det andet, årets gang, Hus & Have, Hverdagsliv, Udendørs

Hu Hej og vilde dyr

Sikke et forår. Jeg kan næsten ikke følge med. Så det har krævet benhårde prioritering og så var det altså bl.a. bloggen her det gik ud over. Men jeg lever og jeg har det godt. Rigtig godt endda. Så der skal nok komme gang i bloggen her igen, jeg skal bare lige have fundet en form.

I mellemtiden vil jeg dele lidt skønhed fra min dejlige gårdhave

20130621-134500.jpg

20130621-134440.jpg

20130621-134516.jpg

20130621-134531.jpg

alt det andet, bagværk, Hverdagskager, I køkkenet, kager, Livet, Opskrifter

Mor er stolt

12. Det var hvad han fik for sin bacheloropgave om nogle mus der havde fået highfat-diet og resveretrol. Eller noget i den stil…

Nu er cykelsønnen bachelor i biokemi. Til februar begynder han på kandidatuddannelsen i biologi.

Vi fejrede det selvfølgelig med kringle og bobler.

2013-01-23 20.42.48

Hjemmekomponeret med afsæt i Anarkistens kringle og min bedstemors håndskrevne opskrift fra da hun var ung og hvad jeg havde i køkkenskabet lavede jeg en dej af:

1½ dl. youghurt naturel

25 g gær

1½ spsk sukker

150 g smør

500 g mel

1 tsk kardemomme

1 tsk vanille fra kværn

Opløs gæren i den lunede yoghurt og tilsæt sukker og de sammenpiskede æg. Ælt smør, mel og krydderier i dejen og lad den hæve til dobbelt størrelse. Det tager ca. 1 time.

Imens laver du fyldet. Jeg brugte:

200 g groft revet marcipan

1 stor æggehvide (1/4 cup)

3 spsk sukker

2 revne æbler

en håndfuld revet mørk chokolade

2013-01-22 10.23.29

 

Når dejen er hævet rulles den ud og fyldet smøres ud i en stribe på midten og dejen foldes ind over. Lad kringlen (stangen) hæve igen og pensl den med æg og drys med groft sukker inden den bages ved 200 gr. i ca. 25 min

2013-01-22 12.29.23

 

Lad kringlen køle (næsten) helt af inden du spiser den.

alt det andet, Årstider og højtider

Far, mor og børn…

Der er nogle juleaftener der står klarere end andre. Dette års er klart på toppen af den liste. Lige der i selskab med den jul, hvor jeg fik de smukkeste laksko og stadig troede lidt på julemanden.

Faktisk var aftenen så dejlig, at jeg næsten ikke har fået taget nogen billeder af det smukke bord med lys og fugle og de smukke farvede glas. Eller den fantastiske mad; gåsen der var stor som en svane, anden der var smørmør eller flæskestegen med de sprøde sværd. For ikke at tale om de brunede kartofler eller sovsen. Eller ris a la manden med de mærkede mandler…

Faktum er, at vi hyggede os og grinede og snakkede i munden på hinanden som kun familier med stærke bånd og stor kærlighed kan gøre det. Og da jeg sendte sønnerne mine ud af døren, fik jeg de største smil og kram. Og den gave overstråler alle de andre.

20121226-132424.jpg

20121226-132450.jpg

alt det andet, DIY, Hus & Have, Indendørs

En lys ide

Forleden snublede jeg over et indlæg som fik mig til at stoppe op og længes. Længes efter dengang jeg havde min dagligdag, ja hele mit liv i København. Mit elskede København.

Og der var ikke langt fra tanke til handling. Så i formiddags hentede jeg 2 af de skønne gamle Københavnerlamper, hos firmaet der står for nedtagningen. Nu skal de så “bare” lige ha’ en kærlig hånd, en ny ledning og en ny pære og så har jeg en del af mit København i mit hjem.

Det bliver vinterens gør-det-selv-projekt

20121130-175002.jpg

20121130-175017.jpg

20121130-175038.jpg

Hvis du også vil ha’ fat i en af de gamle skønheder og selv har mod på istandsættelse, så ring til Eltel på 52147466. De har de nedtagne lamper liggende på deres lager i Herlev og “sælger” dem for et bidrag til deres kaffe/kagekasse. Har du ikke mod på gør-det-selv så kan du finde istandsatte Københavnerlamper flere steder bl.a. lige her

alt det andet, årets gang, Hverdagen, Livet

Og mens livet spæner forbi

Så er der altså også tid til at nyde det, – livet altså. Både på de daglige ture med hunden i den smukke efterårsskov og med veninden på besøg hos den fantastiske Strangas, der udover at lave de smukkeste kager og giver en skøn nakkemassage… Hans lille cakeaway på Åboulevarden er helt sikkert et besøg værd, og skulle jeg nøjes med 1 kage, så ville jeg slet ikke være i tvivl om, at det skulle være hans pure strawberry; fed og kraftig mørk chokoladecreme med en raffineret syrlig eftersmag fra den tilsatte jordbærpure på en pragtfuld sprød bund. Bagefter kan en tur rundt om søerne anbefales, så kommer kalorieregnskabet ligesom også i balance igen…

alt det andet

Næsten i mål

Det går fremad. Ret hurtigt faktisk. Stuen er næsten på plads nu, der mangler kun et par lamper, et par billeder og nogle bogkasser der skal hænges op. Det kommer cykelsønnen og hjælper med i morgen.

Køkken-alrum er også færdigt.

Meget heldigt faktisk, for i morgen eftermiddag skal vi fejre at Myndlingen om et par dage fylder 23 år. Jeg synes jo lige det var forleden han fyldte 18 år, men tiden må være løbet i forvejen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...