Livet

alt det andet, årets gang, Hus & Have, Hverdagsliv, Udendørs

Hu Hej og vilde dyr

Sikke et forår. Jeg kan næsten ikke følge med. Så det har krævet benhårde prioritering og så var det altså bl.a. bloggen her det gik ud over. Men jeg lever og jeg har det godt. Rigtig godt endda. Så der skal nok komme gang i bloggen her igen, jeg skal bare lige have fundet en form.

I mellemtiden vil jeg dele lidt skønhed fra min dejlige gårdhave

20130621-134500.jpg

20130621-134440.jpg

20130621-134516.jpg

20130621-134531.jpg

Ferier & rejser, Livet

Nye veje

De sidste måneder har været hårde. Faktisk har de sidste par år været hårde. Det er okay, for jeg har selv valgt at det skulle være sådan. Jeg har rejst, ikke så meget ud, som før måske, men ind. Ind i mig selv for at udforske og forandre. Og forandring er hårdt og udfordrende, men jeg ved, at jeg kan, for jeg har gjort det før.

I morgen tager jeg et nyt skridt. Et skridt i en helt ny retning. Og ikke mindst et skridt jeg længe har ville tage, men ikke ved om jeg er i stand til at tage helt og fuldt. På den anden side, så er det vel mig selv, der definere hvor langt det skridt skal være… Men det har jo taget tid at nå hertil. Og det betyder, at jeg har været sløj til at svare på jeres kommentarer og mail. Jeg har forsøgt at nå igennem bunken her til formiddag, men min indbakke var et syndigt rod af mail, nyhedsbreve, reklamer og spam. Så nu har jeg trykket “marker alle som læst” og svaret på de seneste kommentarer her på bloggen.

Skulle I sidde tilbage med spørgsmål, I ikke har fået svar på, så prøv at søge på bloggen, og se om ikke du selv kan finde svaret. Og finder du det ikke, så smid en kommentar her eller på facebook, hvor kagekonen.com fra idag har sin egen side. Du er selvfølgelig også velkommen til at sende en mail. Der går nok lidt tid før jeg svarer, for i morgen tjekker jeg ud for at tjekke ind her:

Absolute Sanctuary

Absolute Sanctuary

 

Jeg tager til Thailand. På egen hånd, men ikke alene, i hvert til fald ikke på hele turen. De næste 2½ uge skal jeg tage første del af uddannelsen til yogalærer. Det bliver uden tvivl hårdt. Meget hårdt. Men når man er i omgivelser som de her. Og får serveret sund og lækker vegetarmad direkte fra The Love Kitchen, så er jeg sikker på, at det nok skal gå.

love kitchen

 

Jeg har ikke planer om at blogge fra Thailand, men kan måske godt finde på at uploade et par billedhilsner til jer, når jeg er trådt af måtten.

yogasalen

 

Må I ha’ en god februar, vi ses til marts.

Namaste!

alt det andet, bagværk, Hverdagskager, I køkkenet, kager, Livet, Opskrifter

Mor er stolt

12. Det var hvad han fik for sin bacheloropgave om nogle mus der havde fået highfat-diet og resveretrol. Eller noget i den stil…

Nu er cykelsønnen bachelor i biokemi. Til februar begynder han på kandidatuddannelsen i biologi.

Vi fejrede det selvfølgelig med kringle og bobler.

2013-01-23 20.42.48

Hjemmekomponeret med afsæt i Anarkistens kringle og min bedstemors håndskrevne opskrift fra da hun var ung og hvad jeg havde i køkkenskabet lavede jeg en dej af:

1½ dl. youghurt naturel

25 g gær

1½ spsk sukker

150 g smør

500 g mel

1 tsk kardemomme

1 tsk vanille fra kværn

Opløs gæren i den lunede yoghurt og tilsæt sukker og de sammenpiskede æg. Ælt smør, mel og krydderier i dejen og lad den hæve til dobbelt størrelse. Det tager ca. 1 time.

Imens laver du fyldet. Jeg brugte:

200 g groft revet marcipan

1 stor æggehvide (1/4 cup)

3 spsk sukker

2 revne æbler

en håndfuld revet mørk chokolade

2013-01-22 10.23.29

 

Når dejen er hævet rulles den ud og fyldet smøres ud i en stribe på midten og dejen foldes ind over. Lad kringlen (stangen) hæve igen og pensl den med æg og drys med groft sukker inden den bages ved 200 gr. i ca. 25 min

2013-01-22 12.29.23

 

Lad kringlen køle (næsten) helt af inden du spiser den.

alt det andet, Årstider og højtider

Far, mor og børn…

Der er nogle juleaftener der står klarere end andre. Dette års er klart på toppen af den liste. Lige der i selskab med den jul, hvor jeg fik de smukkeste laksko og stadig troede lidt på julemanden.

Faktisk var aftenen så dejlig, at jeg næsten ikke har fået taget nogen billeder af det smukke bord med lys og fugle og de smukke farvede glas. Eller den fantastiske mad; gåsen der var stor som en svane, anden der var smørmør eller flæskestegen med de sprøde sværd. For ikke at tale om de brunede kartofler eller sovsen. Eller ris a la manden med de mærkede mandler…

Faktum er, at vi hyggede os og grinede og snakkede i munden på hinanden som kun familier med stærke bånd og stor kærlighed kan gøre det. Og da jeg sendte sønnerne mine ud af døren, fik jeg de største smil og kram. Og den gave overstråler alle de andre.

20121226-132424.jpg

20121226-132450.jpg

Årstider og højtider, Indendørs, Livet

Ingen stress

Årerne og især tiden efter min mors død har lært mig at det bliver jul uanset. Det kan godt være, at julen bliver anderledes end vi har forestillet os, men jul det bliver det.

Siden jeg fik fibromyalgi har jeg hele tiden arbejdet med mig selv og mit stress-niveau. For måske er sygdommen et resultat af det stress-nedbrud jeg gemmenlevede i sensommeren og efteråret for 10 år siden. Dengang tårnene styrtede i grus og verden blev forandret for rigtig mange mennesker.

Men tiden går og sårene heles og de ser ikke gør fylder mindre med tiden. Tiden som vi alt for ofte lader os styre og tyrannisere af.

Jeg har købt et nyt ur, som konstant minder mig om, ikke at hænge mig så meget i hvad klokken er. Og om ikke at tage alting så seriøst.

Men uanset hvad, så bliver det jul. Og i år samles drengene, min ene søster og hendes familie, mine drenges far og hans søster med familie. Det bliver skønt. Og får også at få tid til at nyde, har jeg uddelegeret anden, rødkålen, de brunede kartofler, vin og vand, ris a la mande og mandelgaven.

20121220-125926.jpg

Årstider og højtider, bagværk

Rigeligt med smør eller hvordan du laver de skønneste vaniljekranse

Man tager

100 g smuttede mandler og hakker dem fint i en foodprocessor (du kan selvfølgelig også bruge mandelmel, hvis du har det på lager). Så tilsætter man:

500 g mel

300 g sukker

400 g smør i minder stykker

1 æg

kornene fra 2 fede vaniljestænger og lader maskinen gøre det hårde arbejde *wrom-wrom*

ud på køkkenbordet og saml dejen med en varm og kærlig hånd og så en tur på køl pakket fint ind i husholdningsfilm.

Når dejen er kold (og det kan jo godt tage sin tid – hos mig lå den i køleskabet det meste af en uge fordi jeg ikke lige havde tid til at bage dem) deles den i mindre stykker, der køres igennem kødhakkeren med stjernepladen. Har du ikke en kødhakker eller en stjerneplade, så er der hermed noget til ønskesedlen, for det bliver bare ikke det samme, hvis de ikke laves på kødhakker.

Kransene formes i den størrelse du ønsker jeg kan godt li’ at de er alt for store og bages ved 200 grader i ca. 8-10 min. Husk at de skal være helt kolde inden du kommer dem i dåser.

Jeg har ikke talt hvor mange kranse jeg fik ud af portionen, men jeg bagte 5-6 plader, så jeg har kranse nok til både familie, naboer og venner.