Tips & Tricks

Arbejdsbeskrivelser, Blomster, Tips & Tricks

Lister…

De seneste dage har været præget af lister og sedler… indkøbssedler, huskesedler og ikke mindst to-do lister. Der er nemlig en bryllupskage på programmet til på lørdag…

Indkøbssedlen indeholdt bl.a. nedenstående:


Næste gang jeg skal lave bryllupskage til 85 personer, så husk mig lige på, at både topfigur og blomster sagtens kan laves flere uger i forvejen, så jeg ikke behøver at stresse over det, samtidig med at jeg bager 4 sæt lagkagebunde i størrelser fra 15 x 15 cm til 30 x 3o cm…


Nu er dagens opgaver udført og jeg smutte i seng, for i morgen skal kagen lægges sammen og overtrækkes med de 3,5 kg marcipan/sugarpaste som jeg æltede sammen i går aftes…

God nat og sov godt!

Blomster, Cupcakes, Tips & Tricks

Kom i form…

Skattefar har uddelt milde gaver til husstanden og det måtte jo fejres… så jeg supplerede min samling af dyre engelske rustfristålforme med et par stykker og så købte jeg lige et rundt og et hjerteformet billigere bryllupskagesæt i aluminium.

Hjerteformene er ikke helt lige så høje som de runde og de firkantede, men det går sikkert fint alligevel.


Nu tror jeg så også, at jeg har bageforme nok… for udover de ovenfor viste har jeg jo en bil, en t-shirt, et juletræ, en tiffinform og en boldform. Dertil kommer et par muffinbageforme til både store og små cupcakes samt utal af springforme og bradepander og en større samling ovnfaste glasskåle, på den anden side så bliver det svært at leve uden bamsen og den kæmpe cupcake ligesom det kunne være fantastiks at eje et sæt 6-kantede forme for ikke at tale om de blomsterformede

alt det andet, Bøger & Blade

Jeg har bestilt nye bøger

Jeg har længe haft et gavekort liggende uden helt at vide, hvad jeg skulle bruge det til, men så kom jeg i tanke om, at jeg jo kunne veksle det til bøger hos Saxo, så nu har jeg afgivet bestilling… Tænk sig, når man bestiller for mere end 300 kr. så er portoen gratis, så der sparrede jeg lige en masse 🙂

I min søgen efter nye bøger, kom jeg til at tænke på at Lindy Smiths nye bog er udkommet i England, så den kom jeg altså også lige til at bestille…

Nu venter jeg på posten…

Arbejdsbeskrivelser, Blomster, Tips & Tricks

Sådan laver man en dahlia

En af blomsterne fra sidste uges sommerferie-muffins var en stiliseret dahlia. Den er super fin og meget let og hurtig at lave.

Værktøj: rullepind, 5-blads udstikker, daisy-center stamp, lille pensel, en ”friller” og en paletkniv

Rul flowerpaste tyndt ud og udstik 2 blomster med 5-blads udstikkeren.

Pensl den ene side af blomsternes bladkant med lidt vand. Så hæfter bladene bedre, når de skal foldes/rulles

 

 

Fold bladet om ”frilleren” så det bliver til et rør. Gentag på den anden blomst. Husk at folde samme vej på alle blade.

 

Læg den ene blomst ovenpå den anden, så blomsten bliver tæt.

 

Lav en center med daisy-center stamp’en og fastgør den til blomsten med lidt vand.

Voila et stk. færdig dahlia.

Hvor meget kage?

Hvordan ved man om der er kage nok?

Mange spørger ofte om, hvordan man beregner, hvor stor en kage der skal laves. Det er svært at give et helt entydigt svar på bl.a. fordi der er så stor forskel på kager. Chokoladekager er ofte tunge og derfor kan man ikke spise helt ligså meget som hvis der er tale om en klassisk othello-lagkage. Der bliver også ofte spist mere kage, hvis den serveres om eftermiddagen til reception end, hvis den serveres om aftenen som afslutning på et måltid mad.

Jeg bruger dog selv den tommelfingerregel at et stykke kage ca. er 5 x 5 cm (200 cm3) hvis kagen er ca. 8 cm høj. Så er resten matematik… så vidt jeg husker, er det noget med radius i anden gange pi gange højden divideret volumen for det enkelte stykke, tror jeg nok at det var… Dem der kender mig godt vil vide, at matematik bestemt ikke er min stærke side. Derfor har jeg lavet et skema for runde og firkantede kager.


Alle andre forme fylder jeg med vand, så jeg kan se hvor meget de rummer. Hvis en form f.eks. rummer 2,1 liter, så hedder regnestykket 2100/200= 10 stykker kage, det regnestykke kan jeg lige klare.

Bøger & Blade, Tips & Tricks

Instruktionsbøger

Det regner og jeg er alene hjemme… så jeg satte mig ved computeren for at slå lidt tid ihjel. Og så var det at jeg faldt over et par gode og gratis e-bøger fra Orchardicing, de er fyldt med idéer til fine, festlige og sjove kager. I bøgerne er der også et par opskrifter gode og lette kager.

http://www.orchardicing.com/about/simpleicingsensations05.pdf


http://www.orchardicing.com/about/orchardicingrecipe.pdf

Selv om der hverken how-to eller step-by-step beskrivelser i nogen af de to bøger, håber jeg alligevel at de kan være til inspiration.

Nederst på her siden har jeg lavet en liste over mine favorit kagedekorationsbøger og magasiner.

Fortsat god weekend

Omregningsskemaer

Når bageformens størrelse ikke passer til opskriften…

Langt de fleste kageopskrifter er beregnet til en springform med en diameter på 20 cm. Hvad gør man så lige, når man har brug for at bage en kage med en diameter på 26 cm. eller en firkantet kage på 25 x 25 cm? Man bruger et omregningsskema, som det jeg har lavet her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...