Opskrifter

figurkager, Fyld, Galleri, Icing & smørcreme, Kagerne, Opskrifter

Naboen nye taske


Min nabo har fødselsdag idag, og ville gerne glæde sine kollegaer med en kage… Jeg har længe ønsket at prøve kræfter med en dametaske, og nu var der så en lejlighed, for naboen gav mig frie hænder.


Kagen består af lagkagebunde der er skåret i facon og lagt sammen med hindbærfromage og chokolademousse. Efterfølgende er kagen skåret mere i facon inden den blev iklædt et lag italiensk marengs-smørcreme og overtrukket med sugarpaste.

Den italienske marengs-smørcreme er fantastisk at arbejde med og ikke så svær at lave som det umiddelbart kunne lyde og så kan laves i alverdens smagsvarianter.


Modellering, Opskrifter, Overtræk & modelleringsmasse

Overtræk…

Bare rolig, jeg er ikke ved at gå fallit… der er stadig lidt penge på kontoen, hvilket årstiden taget i betragtning vel er meget heldigt…

Sagen er den, at jeg henover tiden har fået en del spørgsmål vedrørende overtrækket på mine kager. Jeg bruger som regel sugarpaste, nogen kalder det dekorfondant, men det er samme sag. Nogen gange bruger jeg også marcipan, men den er sværere at arbejde med, så jeg blander den som regel med sugarpaste ca. halvt af hver.

Sugarpaste forhandles så vidt jeg ved kun ganske få steder i landet, men hos Kagebutikken og KageKompagniet kan man bestille via nettet og de sender til hele landet. Jeg har også set sugarpaste hos Panduro Hobby, de har vist også lidt pasta-farver og enkelte værktøjer.

Hvis man har mod på det, og er i besiddelse af en god køkkenmaskine og/eller gode overarme, så kan man sagtens lave det selv.

Det kan være lidt vanskeligt at få fat i flydende glukose, men du kan finde det i Metro, hos Kagebutikken og hos Morten Heiberg. Tylose er en stabilisator, som bruges meget… du kan finde det hos Kagebutikken eller hos KageKompagniet.

Hvis man skal lave flowerpaste eller modelleringsmasse tager man 225 g sugarpaste og ælter det med 1 tsk. tylose.

Kan du ikke få fat i glukose og tylose, kan du lave MMF. Amerikanerne bruger det meget og det skulle efter sigende ikke være helt ligeså sødt i smagen som sugarpaste.

Crisco er amerikansk vegetabilsk fedtstof helt uden smag. Du kan købe det online hos Food From Home eller i den amerikanske butik i København. Du kan erstatte Crisco med en smagsneutral olie som vindruekærneolie eller med palmin.

Faktisk kan man også lave chokoladesugarpaste selv, det smager fantastisk.

Når man ruller sugarpaste/mmf ud så er det en fordel at bruge Maizenamel til at pudre bordet med, det er smagsneutralt og får ikke massen til at klistre, hvilket flormelis godt kan ha’ en tendens til.

Bake Decorate Celebrate kan du finde opskrifter samt tips og tricks. Det er en rigtig fin side, som jeg ofte har kigget forbi. Hos PastryWizz kan du også finde råd og vejledning, de har rigtig mange step-by-step beskrivelser bl.a. denne meget aktuelle modellerede julemand.

figurkager, Fyld, Galleri, Kagerne, Opskrifter

Jeg en gård mig bygge vil…

Jeg en gård mig bygge vil
der skal være have til
store marker, grønne enge
og med lam et lille vænge
Hest(e), grise, køer og får
hører til min bondegård

I dag fylder min niece 2 år og det blev fejret efter alle kunstens regler i går. Jeg havde lavet en bondegårdskage, efter ønske fra den unge dame (eller var det hendes mor). Hun blev rigtig glad for kagen, og var meget interesseret i hesten, som jo ligger der og tager en søndags-slapper…

Køerne har jeg faktisk ikke selv lavet… Forleden var jeg nemlig på visit hos en veninde, hun har lige været på en tur til Birmingham, hvor der har været afholdt en kæmpe kagemesse, så jeg skulle jo ha’ referat af det hele. Vi hyggede et par timer og imens lavede hun køerne og jeg lavede så et par grise.

Grisene blev dog kasseret da jeg kom hjem, fordi jeg ikke synes de var helt rigtige… eneste overlevende er den helt lille. Så næste dag måtte jeg på den igen og det blev til de her, som har det pragtfuldt i deres lille mudderpøl…

Fårene har jeg desværre ingen nærbilleder af, men de har sorte ben og hoveder og krøllet pels… Ja, jeg sad faktisk og lavede krøller og løkker af små tynde pølser sugarpaste som jeg siden limede på fårenes kroppe…

Kagen bestod af lagkagebunde, jordbær-rabarber mousse og skildpadde-creme. Skildpadde-cremen er en gammel klassiker, som jeg har “genopdaget”. Du får opskriften her:

Cremen er sådan lidt a la Sarah Bernard creme, men med et twist af skildpadde, som bare er super skønt i sær sammen med en let syrlig frugtmousse. Jeg tror også den vil være god som fyld i en chokoladekage…

bagværk, Blomster, Cupcakes, Hverdagskager, Opskrifter

Tøse-hygge

Forleden havde jeg en flok veninder m.m. på besøg. Vi skulle kigge nærmere på en hel masse plastik varer, som vi sikkert godt kan undvære når det kommer til stykket. Sådan en gang plasik kræver jo masser af kaffe og også gerne lidt kage, så jeg havde været i køkkenet på trods af en begyndende influenza…


Det blev til en lille gulerodskage flækket en gang og lagt sammen og smurt med cream-cheese-frosting. Jeg kunne jo ikke helt holde mig fra pynten, selvom jeg var små sløj, så jeg lavede nogle små gulerødder som kom på kagen.

Opskrifterne får du her:

Jeg havde hverken nødder eller rosiner på lager, men kagen blev fin alligevel. Jeg lavede ½ portion og bagte den i en springform på 18 cm. Den lækre cream cheese frosting er rigtig god og kan også bruges til cupcakes den kan varieres i en uendelighed… drop vanillesukkeret og tilsæt fx. revet citronskal og lidt citronsaft eller tilsæt lidt purerede jordbær og brug evt. jordbærflødeost (kan vist fåes i Sverige) etc.


Nå, veninderne er jo godt vandt, så jeg lavede også lige en omgang mud-cake cupcakes med chokoladesmørcreme og sukker blomster på toppen. Blomsterne er nogen jeg har købt færdige for lang tid siden og da jeg ikke rigtig orkede det store selv, var det dejlig nemt.

Jeg havde også lidt hjemmelavede biscotti på lager, så dem fik de også lov til at smage. De er super lette at lave og smager pragtfuldt. Jeg fulgte ikke helt opskriften, men brugte en blanding af mandler, pistacienødder og pinjekærner. Jeg tilsatte også et par spiseskefulde hakket syltet appelsinskal. Mine biscotti kunne godt have være ristet lidt hårdere, de er nemlig ikke helt tørre inden i, men på den anden side så er de altså ret lækre… Du får den oprindelige opskrift her:

Familien, figurkager, Fyld, Galleri, Kagerne, Opskrifter

Fødselsdagsbrunch for hele familien

Myndlingen blev jo ikke fejret noget særligt forleden. Det fik vi rådet bod på i går… for hele den udvidede familie var inviteret til brunch med alt hvad hjertet kan begære. Vi havde stegt bacon og pølser og scramblet æg til den store guldmedalje, vi havde skåret frugt i mundrette stykke og sørget for godt brød af både det grove og det hvide. Der var sødt hjemmesylt og oste i udvalg og selvfølgelig også dejlig yoghurt og flere slags juice samt kaffe og te og lunet mælk. Der var det hele og også kage og det endda i flere etager…

Myndlingen er en bogorm, en læstehest af rang og vild med bøger, kemi, matematik og computere… Tysk er ikke blandt yndlingsfagene, men jeg kunne altså ikke lade være med at drille lidt.


Kagerne er mandelbunde med hhv. æblekompot og vanillefromage, sød fransk kastanjepure og hvid chokolademousse og i tyskbogen er der tobleronecreme. Mandelbundene laver jeg rigtig ofte og det er en videreudvikling/sammenskrivning af 3 forskellige opskrifter på lagkagebunde, men her er min opskrift:

Den hvide chokolademousse er super lækker og smagte rigtig godt sammen med den søde franske kastanjepure. Moussen er let at lave og du får opskriften her:

Myndlingen fik faktisk heller ikke nogen særlige gaver forleden, bortset fra at kattene havde flottet sig og købt ham en ny mobil. Sådan en sort/orange super slank sag fra SonyEricsson med både mp3 og kamera. I går skulle han så have sin gave fra hele familien… han har længe ønsket sig en ny cykel og det havde vi så samlet ind til, men først måtte Myndlingen på skattejagt i hele huset… han fik både tomme æsker med små listige sedler, en dejlig plastik dinosaurus og cykellygter med edderkopper på udenvejs… tilsidst endte han i skuret, hvor han fandt…

husbondens 34 år gamle tre-hjulede med hilsner fra hele familien. På laddet lå en kuvert med billeder af 3 forskellige cykler, som Myndlingen skal ned og besigtige hos den lokale cykelpusher, der er faktisk frit valg mellem de 3 forskellige cykler…

figurkager, Fyld, Galleri, Kagerne, Opskrifter

Høstfest med mere…


Min far skal til sammenskuds-høstfest og havde straks “sat sig” på kagen, for den kunne han jo uddelegere til mig, og så slap han jo for at gå i køkkenet…

Faderen min havde ingen særlige ønsker til kagen, der var frit slag for både indhold og design, så mens jeg tænkte over indholdet lavede jeg lidt efterårs inspireret pynt.

Og så gik jeg i køkkenet… jeg bagte lagkagebunde med mandelmel og kogte æblekompot med lidt sukker og en stang vanille. De færdige kolde bunde blev stænket med lidt Amaretto likør og smurt med et lag af den hjemmegjorte æblekompot, så fik de et drys æblekagerasp og derefter et lag vanillefromage. Jeg ligger kager sammen i den form jeg har bagt dem i, det giver pæne lige kanter og gør, at man kan komme fromagen i kagen selvom den ikke er færdig stivnet. Hele molevitten kommes på køl, til fyldet og kagen har “sat sig”.

Her kommer opskriften på en rigtig lækker vanillefromage eller Creme Bavarois som det hedder på fransk…

Jeg ved ikke hvorfor, men en kage kommer sjældent alene… Min veninde, som er glødende FCK-fan, skal til middag med nogle af dem hun sidder sammen med i Parken, og ville så gerne have en FCK kage med som dessert. Jeg er rigtig dårlig til at sige nej, så jeg stod på hovedet i skabsfryseren og fandt et par mudcake bunde, bagte en marcipanbund og lagde hele molevitten sammen med lidt chokoladesmørcreme.

Jeg havde lidt logoer tilovers fra FCK-spillertrøjen, så dem kunne jeg jo passende bruge. Da kagen var firkantet, så var designet ligepludselig oplagt…

Da begge kager var færdige var det blevet hen på eftermiddagen, og jeg var ved at have travlt. En lille gruppe bloggere havde sat hinanden stævne i København… Det var super hyggeligt og bestemt ikke sidste gang blog-land møder real-life, klokken var mange da jeg landede i Albertslund i nat…

Galleri, kager, Kagerne, Opskrifter

En firma-sag…

Min søde husbond kom for lang tid siden hjem og spurgte om jeg kunne lave en kage med hans arbejdsplads’ logo på. Det mente jeg godt jeg kunne, og har så ikke hørt mere før forleden, hvor min mand spurgte om jeg kunne have “logo-kage” til 20 personer klar til fredag…

Sagen er den, at en af hans kolleger – som har hjulpet os i forbindelse med ombygningen af vores hus – skal til byggemøde og vist har brug for at formilde bygherren lidt… Jeg håber, at bygherren kan lide chokolade, for kagen er mud cake lagt sammen med en marcipanbund og chokoladesmørcreme.


Her er det færdige resultat, som jeg håber kan lette stemningen mellem bygherren og min mands kollega…

Cookies, Icing & smørcreme, Kagerne, Opskrifter, Overtræk & modelleringsmasse

Opskrift på cookies


Forleden lovede jeg opskrift på cookies og icing, så de kommer her:

De afkølede cookies kan pyntes med royal icing eller sugarpaste. Det er ganske simpelt at lave royal icing, bare man passer på at man ikke får pisket for meget luft ind i massen. Derfor er jeg begyndt at rører icingen sammen med håndmixerens dejkroge.


Her kan du se en fin arbejdsbeskrivelse på hvordan man laver fint dekorerede cookies.

Personligt finder jeg det lettest at pynte med sugarpaste og så bare lave enkelte detaljer i icing, sådan som jeg har gjort på de to cookies øverst i dette indlæg.

bagværk, Blomster, I køkkenet, kager, Opskrifter

Jeg bager til fryseren…


Jeg har forsøgt mig med en ny opskrift på muffins, den er super enkel og kan varieres på mange måder, forleden lavede jeg en lidt krydret variation med lidt jordbær-rabarber kompot i og de smagte forrygende.

Da jeg nu var igang med at afprøve opskrifter, så blev jeg lidt grebet af det… heldigvis er der plads i min fryser.

Så idag har jeg bagt luksus-bærmuffins med friske let mosede hindbær, mudcake muffins (alm. mudcake bagt i muffins forme – husk fyld kun formen halv op) og nogle lidt krydrede hvide mudcake muffins efter en opskrift jeg har fundet på nettet. Du får opskriften her:

De fleste kommer jeg i fryseren, men nogle topper jeg med lidt chokoladesmørcreme og måske også lidt blomster, for i morgen har jeg en aftale med en kagenørd og så skal der kage til.

Som regel bliver der lidt dej tilovers når jeg laver muffins, de to lyse blandede jeg med lidt flere hindbær og bagte i en lille springform…

figurkager, Fyld, Kagerne, Opskrifter

Deep-pan pizza kage

Som jeg nævnte forleden skulle min svigerinde holde middag i lørdags for alle dem som havde svunget hammer og pensel i deres nye køkken. Jeg havde lovet at lave kagen, som endte med at blive en deep-pan pizza, fordi de praktisk taget har levet af pizza i de 3 mdr. som ombygningen har taget.

Min lokale pizza-pusher var så flink at levere en ekstra (ny) æske sidst vi fik pizza (hvilket var i onsdags…) så kagen blev leveret i “original emballage” det syn’s vi var ret sjovt.

 

 

Kagen er lyse lagkage bunde med hvidchokolade, mandelmel og appelsinsaft lagt sammen med jordbær-rabarbermousse. Opskriften på lagkagebundene ligger HER, jeg tilsatte mandelmel og appelsinsaft som foreslået i opskriften. Derudover tilsatte jeg100 g fint hakket hvidchokolade. Det smagte super godt.

Jeg sprang over hvor gærdet var lavest og lavede moussen af jordbær- og neutral fromagepulver fra Inco, som jeg tilsatte hjemmelavet jordbær-rabarberkompot. I skal dog ikke snydes for en god og enkel opskrift på jordbær-rabarbermousse:

Pizza-kagen er ikke særlig høj – den skulle jo passe i æsken, til gengæld er den26 cmi diameter, så der var rigeligt til 10 personer.

 

Overtrækket er sp/marcipan som “svampet” med lidt brun pulverfarve opløst i vodka. Tomatsaucen er rød smørcreme. Pynten er lavet af sugarpaste blandet med flowerpaste og det var faktisk rigtig hyggeligt at sidde og lave champignon, peberfrugtstrimler/skiver, oliven, pepperoni og skinke stykker. Det var straks værre med “osten” som er sugarpaste der er revet på den grove side af rivejernet, selvom det var en halvtør klump, så blev det ved med at klistre sammen… tilsidst lykkedes det dog at få skilt klumperne nogenlunde fra hinanden.

Var for resten forbi pizza-pusheren i dag med et billede, han blev ret overrasket over resultatet og har hængt det op i forretningen, så hvem ved, om han sætter en pizza med skinke, pepperoni, peberfrugt, champignon og oliven på programmet når han næste gang laver nyt menu-kort.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...