Opskrifter

alt det andet, bagværk, Hverdagskager, I køkkenet, kager, Livet, Opskrifter

Mor er stolt

12. Det var hvad han fik for sin bacheloropgave om nogle mus der havde fået highfat-diet og resveretrol. Eller noget i den stil…

Nu er cykelsønnen bachelor i biokemi. Til februar begynder han på kandidatuddannelsen i biologi.

Vi fejrede det selvfølgelig med kringle og bobler.

2013-01-23 20.42.48

Hjemmekomponeret med afsæt i Anarkistens kringle og min bedstemors håndskrevne opskrift fra da hun var ung og hvad jeg havde i køkkenskabet lavede jeg en dej af:

1½ dl. youghurt naturel

25 g gær

1½ spsk sukker

150 g smør

500 g mel

1 tsk kardemomme

1 tsk vanille fra kværn

Opløs gæren i den lunede yoghurt og tilsæt sukker og de sammenpiskede æg. Ælt smør, mel og krydderier i dejen og lad den hæve til dobbelt størrelse. Det tager ca. 1 time.

Imens laver du fyldet. Jeg brugte:

200 g groft revet marcipan

1 stor æggehvide (1/4 cup)

3 spsk sukker

2 revne æbler

en håndfuld revet mørk chokolade

2013-01-22 10.23.29

 

Når dejen er hævet rulles den ud og fyldet smøres ud i en stribe på midten og dejen foldes ind over. Lad kringlen (stangen) hæve igen og pensl den med æg og drys med groft sukker inden den bages ved 200 gr. i ca. 25 min

2013-01-22 12.29.23

 

Lad kringlen køle (næsten) helt af inden du spiser den.

Desserter, Opskrifter

Stop spild af mad eller hvordan man kan bruge kagerester til en lækker dessert

Jeg havde brownierester fra de dekoreredes brownies i forrige uge. Jeg kom dem i en frysepose og smed dem i fryseren sammen med en posefuld af den overskydende IMBC og tænkte at det kunne bruges til cake pops på et senere tidspunkt. Det var lige indtil en veninde begyndte at tale om bread and butter pudding.

20130114-123317.jpg

Så jeg smed et par håndfulde kagerester i passende stykker i et lille ovnfast fad og blandede en halv pose frosne hindbær i. Så piskede jeg et par æg, 1 1/2 dl piskefløde og 1/2 cup sukker sammen og hældte over kagerester og bær. Hele baduljen røg i ovnen i en times tid bed 180 grader. Havde jeg haft vaniljeis i huset, havde vi fået det til, men nu spiste vi den bare au naturel. Og det var godt! Nomnom…

Cupcakes, Hverdagskager, I køkkenet, Icing & smørcreme, kager, Kagerne

Dekorerede brownies

En veninde spurgte om jeg ville lave 30 cupcakes til hende forleden. Jeg havde lidt rigeligt at se til, men ville gerne hjælpe, så jeg foreslog at jeg i stedet for at bage tidskrævende cupcakes bagte brownies i et par bradepander og dekorerede dem.

Jeg brugte min favoritopskrift og gangede op

Da kagerne var godt afkølede stak jeg 30 stykker ud med en stor dessertring  og satte dem i fine sølvfarvede muffinsforme de folder sig nemlig pænt op om kagerne efter noget tid. Så fik alle kagerne en swirl af chokolade IMBC

Og så var kagerne klar til lidt blomster og sølvkugler…

 

 

Galleri, kager, Kagerne, Opskrifter

dada-dada-dada-dada-da…

Batman. Og gerne i en version, hvor man kan se ham den lækre Christian Bale. Det var opgaven, jeg blev stillet, da naboens datter fyldte 18 år lige inden 2012 blev til 2013.

 

Så googlede og blev nærmest hængede for lidt lækker er han jo, ham Christian Bale. Nå, men der skulle jo bages og laves fyld. Så først bagte jeg en ordentlig portion af de gode lette og luftige lagkagebunde

og lagde dem sammen med en luftig mousse med passionfrugter, nypresset appelsinsaft og luftigt pisket fløde blandet i en vaniljefromage fra Specialkøbmanden.

Da kagen havde sat sig smurte jeg den op med den efterhånden klassiske italienske marengssmørcreme (IMBC) og overtrak kagerne med grå fondant. Og en stribe gul. Og så lod jeg ellers kage være kage indtil kort før den skulle afleveres, hvor jeg satte højhuse, bat-logoer og Batman på.

Husene er lavet af færdig indfarvet sort fondant fra Kagebutikken, og kunne godt have brugt lidt tyllosepulver. Batlogoerne og Batman er lavet af sukkerprint. Batman har en sort bagside og de to lag er klistret sammen med lidt vand om et par grillspyd og stukket i kagen.

 

kager, Opskrifter

Back to basic

I dag er det Myndlingens fødselsdag. 23 år fylder han. Vi fejrede ham i søndags, med hele huset fuld af gæster. Myndlingen havde selv hjulpet med maden, men kagerne overlod han til mig…

Jeg lavede to, næsten nøgne og uden ret mange dikkedarer. Og glemte alt om billeder. Så det blev kun til de her to, halvdårlige taget med telefonen. Anyway, kagerne var super lækre og opskrifterne får I her:

Den ene kage var den efterhånden legendariske mudcake, lagt sammen med bær (jeg brugte skovbær og gav dem lige et kort opkog for en sikkerheds skyld) som jeg lige gav en tur med stavblenderen inden jeg fordelte massen på de to bunde. Toppen er dekoreret med glasur af 60 g mørk chokolade og 60 g smør smeltet sammen og afkølet let inden det blev hældt over kagen, som også lige fik lidt kruseduller af smeltet hvid chokolade, bare for at bryde alt det mørke.

Den anden var en nyfortolkning af de klassiske lagkagebunde. Jeg erstattede 1/3 af melmængden med fint malede hasselnødder med skal og tilsatte en anelse mere vand da jeg piskede æggeblommerne. Mens bundene var i ovnen lavede jeg en trøffelcreme af 1/2 l piskefløde og 350 g hvidchokolade, som jeg filmede (filmen skal helt ned og røre cremens overflade) og stillede på køl til næste dag, hvor jeg gav den en forsigtig tur med håndmixeren til cremen var blød og luftig. Jeg delte kagen i 3 og smurte en bund med sød kastanjecreme og et lag chokoladetrøffel. Den næste bund blev smurt med et lag æblekompot kogt på vilde æbler og vanille inden den også fik et lag chokoladetrøffel. Den sidste bund (som jo er toppen af kagen) og siden af kagen fik et tyndt lag chokoladetrøffel  og så blev toppen drysset med lidt fint hakkede hasselnødder. Kombinationen af den søde kastanjecreme og den syrlige æblekompot var uovertruffen. Og det er bestemt ikke sidste gang jeg leger med de to ingredienser koblet med nødder og hvid chokolade. MUMS!

Jeg kan ikke huske om jeg har lagt opskriften på lagkagebunde op før, men her er min basisopskift.

Arbejdsbeskrivelser, Modellering, Overtræk & modelleringsmasse

Modellering

Jeg har efterhånden lavet rigtig mange figurer i marcipan, fondant og modelleringsmasse. Som regel laver jeg dog helst figurerne i modelleringsmasse, fordi den er nem at arbejde med og holder formen bedst.

Udgangspunket er altid det samme. Først en kugle, så en kegle/cylinder/pølse og så fremdeles… Et stykke spaghetti (eller en tandstik eller et grillspyd, alt efter hvor stor figuren er) stikkes i kroppen for at holde hovedet, der godt kan være lidt tungt. De enkelte kropsdele sættes på med lidt tylloselim (½ dl. koldt kogt vand blandes med 1tsk. tyllose og står til næste dag, hvor limen evt. fortyndes lidt med mere koldt kogt vand). Lav gerne et lille hul til øjnene så sidder de bedre fast.

Bamsen herover var en jeg lavede hurtigt for lang tid siden, bare for at kunne tage billeder undervejs. Grisen herunder er lidt nyere, men lavet af samme grund. Og som du ser, med samme kugleformede udgangspunkt.

Tricket er altså; start altid med en kugle. Start med at trille kroppen. Så kan du bedre vurdere hvor store kuglerne til hoved, arme, ben osv. skal være. Brug god tid på at trille og forme kuglerne, de skal være helt glatte og uden revner. De bliver nemlig for alvor tydelige når massen tørrer lidt op.

Hvis du skal lave mennesker eller store figurer der skal stå op, så lav dem lidt af gangen over et par dage, så eksempelvis benene er tørre når du sætter kroppen på. 

Jeg har gennem årerne været på flere kurser bl.a. Lorraine McKay, Debbie Brown og Massie Parrish både her hjemme og i England. Det er altid værd at rejse efter inspiration og ny viden. Af dem har jeg lært, at man ikke behøver al verdens værktøj. Brug en lille silikone rullepind, et dresden tool, et scallop tool, den store åbning på en tyl, bagenden af en lille pensel, en lille kniv eller palet og måske et dog bone til at markere og forme dine figurer.

På kurserne er det ikke altid resultatet der er i højsædet, der handler det om at lære teknikken.

Blomster, Cupcakes, kager, Kagerne, Opskrifter

Fransk vask og strygning

var det ikke, men næsten.

Jeg har brugt formiddagen på at bage, rydde op og style mit køkken, for her til eftermiddag har jeg haft besøg af Liv & Bolig, som er et forholdsvis nyt gratismagasin, som ligger i udvalgte byggemarkeder, bagerforretninger, golfklubber og tæppeforretninger.

Næste nummer har et køkkentema og på sin vej rundt på internettet var redaktøren faldet over et par af mine blogposter om vores nye køkken. Så hun spurgte om de mon måtte komme og tage et par billeder og høre om mit køkken og mine kager og måske få en opskrift…

Så jeg bagte citron (fuld)måne a la lagkagehuset, Bedstemors nøddekys, brownie med hvid chokolade og banan-chokolade cupcakes med chokoladesmørcreme og sukkerblomster på toppen.

Nu har jeg så et ryddet og rengjort køkken og en bord fuld af kage, – mon ikke der er en der skal ha’ kage med på arbejde i morgen?

Blomster, kager

Cake International 2009

Jeg lovede at vise billeder fra kagemessen i Birmingham…



I får også lige lidt nærbilleder af nogle af mine favoritter blandt de mere en 400 udstillede kager, topfigurer og blomsterbuketter. Her en gigantisk legetøjskiste med så mange detaljer at det halve havde været nok.



Og en bryllupskage, som jeg kunne have fundet på at lave den, hvis jeg havde frie hænder. Jeg ville dog nok undvære ståltråden i topbuketten…


Der var også denne helt fantastisk kreation. Jeg tror at flaskerne er lavet i isomalt, men jeg er ikke sikker… Etiketter, kapsellåg og chipsposen er printet på sugarpaste eller rispapir (er jeg ret sikker på).



Og så var der denne helt fantastisk julekage. Den var min absolutte favorit, så gennemført og super detaljeret…



Og detaljerig var også denne kinesiske kiste…


Denne herlighed bragte minder om en skøn sommer tilbage og fik mig til at tænke på hende her.


Og så var der denne helt igennem enkle men smukke bryllupskage, som jeg bare må lave på et tidspunkt…



Jeg hentede så meget inspiration og købte så meget nyt værktøj, at jeg næsten ikke kan vente til valget er overstået på tirsdag og jeg kan komme igang med kagerne igen. Jeg tror husbondens kollegaer står for tur for ikke at tale om mine to skønne sønner, der virkelig har knoklet for deres mor, de seneste par uger.

Opskrifter, Overtræk & modelleringsmasse

Hvid chokolade og Prins Vladimir


Jeg lovede Anna og smide en opskrift på den hvide chokolade trøffel-creme med Kusmi te fra forleden.

Den består i al sin enkelhed af fløde kogt med te (jeg brugte vist omkring 1 barneskefuld til en ½ l fløde). Når fløden har kogt 1-2 min. sies den over den hvide chokolade (som skal hakkes hvis ikke der er tale om små chokoladeknapper) massen røres til chokoladen er smeltet og massen er sammenhængende og ensartet. Så dækkes skålen med husholdningsfilm – helt nede på chokolademassen (så der undgås kondens), og stilles koldt til næste dag, hvor den piskes op til en blød og cremet masse.

Jeg brugte 250 g hvid chokolade til en ½ l piskefløde og der var rigeligt fyld til 2 lag i en kage med en diameter på 20 cm.

Cupcakes, kager, Kagerne, Opskrifter

Farvel og goddag


I dag siger vi farvel til 2008 og goddag til 2009. Flere steder rundt i blogland skrives om den eftertænksomhed som sådan et årsskifte medfører og om hvor hurtigt tiden går. Også her giver årsskiftet stof til eftertanke, men jeg kan ikke lige få sat ord på de følelser og fornemmelser som rumsterer, – måske i det nye år…

Ingen nytår uden kage, så i år har jeg bagt champagne cupcakes efter en ny opskrift. Jeg synes de er gode, omend de ikke smager meget af champagne.På toppen af de fine og kun sart lyserøde cupcakes har jeg kommet Italiensk Marengs Smørcreme smagsat med champagne. Lidt nonparielle og 2009 udstukket af forskellige farver sugarpaste tilsat tylose fuldender de små kager.

Jeg har også bagt kransekagestænger med nougat, men glemte at tage billeder. Opskriften er arla’s som er super let og god.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...