Isaac Cornelius (og et efternavn fra mor og et fra far) også kendt som Mogens Spunken skal døbes idag. Og som nævnt forleden har hans mor ønsket sig en kagekone-kage, prydet med hans favorit spille-dåse-lege-dyr Walter. Og nøj hvor har jeg nydt at lave den her kage, som næsten ikke drillede. Figurkagerne er virkelig blandt mine favoritkager.
Jeg lovede en arbejdsbeskrivelse på de uhyggelige halloween cupcakes. So here goes.
Har du ingen mini-udstikkere, så brug bag-enden af en tyl til at udstikke øjets iris og tyllen til pupillen. Det er utroligt hvad en rød fødevaretusch kan gøre ved et øje…
Har du ikke en mandelformet mini-udstikker, så brug en rund og gør den spids i enderne med fingrene eller en lille kniv. Har du ingen mini-trekant-udstikker, så skær trekanterne i frihånd. Vinklen på øjenbrynet afgør hvor uhyggelig din zombie skal være.
Skelleton bliver uhyggelig på en sød måde med ovale øjne og bekymrede øjenbryn og den mellemfornøjede mund. Skal han være mere scary så skal du ændre lidt på vinklen af øjenbrynene og lave streger på munden i stedet for “bølgen”
Mumien er “tilfældigt” placerede hvide strimler på en hvid bund og et par mandelformede gule øjne. Super simpelt og meget effektfuldt.
Jack-o-Lantern har en fejl, jeg har glemt at markere hvor toppen er skåret af græskaret… Bortset fra det er han let at lave. Men husk den takkede markering i toppen, når du selv laver ham.
Jeg har haft min 6-årige niece på efterårsferie et par dage. Og vi har storhygget os. Vi har nusset med kattene, gået aftentur med pandelygter i den mørke skov, vi har set tegnefilm i sengen, tegnet massevis af tegninger, lavet perlerader og set flere tegnefilm.
Og vi har bagt og dekoreret uhyggelige vanilje-halloween-cupcakes.
Sugarpasten er den indfarvede fra Kagebutikken, så kagerne er hurtigt lavet. Jeg har taget billeder undervejs så en af dagene kommer der arbejdsbeskrivelser på mumien, øjet, zombien, græskaret skelettet og flagermusen.
Kun 1 uge tilbage. Så er det slut med hektiske, men herlige valgaktiviteter…
I morges vågnede jeg med sol på næsen. Jeg havde god tid og kunne derfor ligge og nyde de store popler, hvis blade laver så skøn musik i vinden.
Ude i haven og ovre i skoven begynder farverne at ændre sig. Stille og roligt bliver farver varmere og mere gyldne og før vi ved af det eksplodere naturen i gul-røde farver.
I haven har den lille solsikke haft svære kår i sin potte gennem den våde sommer. Nu er det slut. Naturens forfald er fascinerende og smukt på sin helt egen måde. Det begyndende forfald og farveskift fik mig til at kigge bagud i kagekataloget. Og jeg kiggede længe på denne kage, som jeg lavede for et par år siden. Store håndskårne blade i 3 varme nuancer lagt på kagen med løs hånd, lidt gule solsikke-inspirerede blomster og 3 små græskar. Simpelt og smukt.
Inspireret af kagen står menuen i aften på suppe. Dog ikke græskarsuppe, for jeg kunne ikke finde nogle små græskar. I stedet laver jeg en varm og fyldig karrysuppe med kylling og masser af sprøde grøntsager.
Jo tak, jeg havde en pragtfuld tur til Rom. Pragtfuld men også hård, så jeg har haft et par off-dage i løbet af ugen. Der er jo en grund til at jeg får pension.
Nu er der så udskrevet valg. Og jeg har lovet kage til mange… De næste uger bliver hårde og hektiske, så derfor kan jeg lige så godt springe over, hvor gærdet er lavest. I dag er det så på kagefronten. Faktisk er det ikke det eneste lave gærde jeg snupper i dag, dekorationen på kagerne bliver lavet i færdig indfarvet fondant og det er ikke kun fordi jeg blev genkendt i køen hos Specialkøbmanden, jeg skriver det her. Toppet med italiensk marengs smørcreme (fra fryseren) og dekoreret med et stort grønt C bliver det nogle fine og helt igennem i orden minicupcakes.
Jeg har et trick, som jeg bruger, når jeg skal bage kager med en diameter over 25 cm. De store kager kan nemlig godt have svært ved at bage jævnt og uden alt for meget top.
Tricket er at bruge en flower nail i metal som varmefordeler i center af kagen…
Du skal bare huske at pille “sømmet” ud inden du skærer kagen i bunde… Husk i øvrigt at lade være med at smøre siderne på formen, når du bager lagkagebunde. Det gør at de har lettere ved at hæve højt op.
Apropos de store kager, så kan det godt være en udfordring, for en gnom som mig, at få vendt æggehviderne i dejen uden, at det hele falder sammen eller mine skuldre går af led. Derfor får du lige et billede af, mit måske nok bedste trick…
Ved at tage køkkenvasken til hjælp får jeg lige sænket køkkenbordet de 20 cm, der gør at arbejdshøjden bliver rigtig for mig.
Nej, jeg er ikke ved at bygge om eller ny-indrette huset. Men jeg lovede jo, at lave en arbejdsbeskrivelse på chokoladepanelerne på sidste weekends bryllupskage. Måske har du set Mette Blomsterberg lave kunstfærdige chokoladedesserter ved hjælp af plastik-strimler og det var lige præcis den fremgangsmåde jeg brugte. Strimlerne kan både købes i metermål og i hele ruller med 100 meter i, hvis du skulle få lyst til at gå helt amok i chokolade 🙂
Jeg klippede 6 strimler så de passede i bredden med et ark bagepapir.
Og så gik jeg ellers i gang. Først skulle chokoladen tempereres. Jeg brugte i alt 1,3 kg hvid chokolade fra Callebaut, som jeg har rigtig god erfaring med. Nu havde jeg valgt en rigtig varm dag, til at lave chokoladepanelerne, hvilket gjorde det lidt udfordrende… Jeg varmede ca. 500 g chokolade op til 43 grader. Så tilsatte jeg 700 g chokolade for at få kølet massen ned til 27 grader. Og det var her det blev udfordrende, for der var varmt i køkkenet den dag. Så jeg tog skålen fra vandbadet og satte den i opvaskebaljen på en ispose fra fryseren. Det, vedvarende omrøring og lidt mere chokolade fik hurtigt temperaturen ned til de ønskede 27 grader. Herefter fik skålen en sidste tur over vandbadet (som jeg havde taget af blusset), så temperaturen kom op på 31 grader.
Og så var det ellers derud af… Den 31 grader varme chokolade smøres halvtykt på plaststrimlerne.
Som løftes fra bord til køleskab ved hjælpe af 2 skærebrætter… Husk at åbne køleskabet inden!
Når chokoladen er størknet let (og jeg mener let) så tages strimlerne ud og trimmes med en skarp kniv. Det går lettes, hvis man vender strimlerne. Herefter skæres/markeres de enkelte paneler og strimlerne ryger tilbage i køleskabet, til chokoladen er helt størknet.
Når chokoladen har sat sig og er helt størknet, tages strimlerne ud igen og vendes. Strimlen kan nu lige så forsigtigt trækkes af panelerne, som nu er klar til brug.
Jeg stakkede dem løst i en luftæt beholder og satte dem tilbage i køleskabet. Indtil de skulle på kagen. Kagen smurte jeg op med italiensk marengssmørcreme med hvid chokolade og det brugte jeg også til at sætte panelerne fast med. Jeg kom smørcremen i en sprøjtepose og gav hvert panel en god klat inden jeg satte dem på kagen, som jeg havde stakket på forhånd. Panelerne er en lille smule højere end kagen, så de er med til at holde på frugten, som ligger løst på kagerne.
Jeg er velsignet med den skønneste bedstemor, som trods sine 90 år er rask og rørig. Hun havde taget turen fra Sønderjylland til København for at deltage i weekendens bryllup. Jeg benyttede lejligheden til at tilbringe et par timer med hende, her i mit rækkehus på kanten af skoven.
Da besøget blev aftalt i sidste øjeblik, havde jeg ikke tid til at lave det store sønderjyske kaffebord med både boller, kringle, sandkage, tærte, flødekager, lagkage og småkager. Vi nøjedes med det moderne vestegn’ske, som i dagen anledning bestod af mine rabarber/hvidchokolade cupcakes toppet med italiensk marengssmørcreme med hvid chokolade og blomster fra gemmeren, Annes hindbærsnitter og bedstemors nøddekys. Så var bunden lagt for en snak om kager og kaffeborde og minder fra barndommens sommerferier hos mine elskede bedsteforældre i det sønderjyske.
Bagefter gik vi en lang tur i skoven, og så havde vi plads til aftensmaden.
Jeg har for længe siden lovet, at jeg ville lave en arbejdsbeskrivelse på bogkagen. Jeg har også for lang tid siden taget billeder af arbejdsprocessen, men så skete der ikke mere. Før nu…
Som i alt andet er forarbejdet vigtigt. Kagen skal være smurt godt og skarpt op. Rul ikke sugarpasten for tyndt ud, jeg ruller som regel ud i mellem 3 og 4 mm. Brug en skarp kniv til at ridse “bogsiderne” og marker overgangen til bogryggen med en spisepind og blødgør linjen med en finger.
Jeg har siddet ude under halvtaget i sommerhuset og nippet lavendelblomster af stænglerne og har nu et lille glas velduft, som blendet med sukker eller kogt med fløde til ganash kan være smagsgiver i små franske macaroons og alskens andre lækkerier.
