Blomster

Blomster, Galleri, Kagerne

Prinsessedrømme

Ham jeg engang var gift og byggede hus om med har et par niecer. Et par rigtigt skønne prinsesse-piger. Den yngste blev 4 år forleden og hendes største ønske, var at kunne tage en barbie-kage med i børnehave.

Så jeg bagte chokoladekage i klokkeformen og piskede italiensk marengssmørcreme til at fylde i den.

Og min niece, som var på efterårsferie hos sin yndlingsmoster lavede fine blomster til barbies kjole.

Vi var alle meget tilfredse med resultatet, selvom jeg godt kunne have brugt et frisørkursus til dukkens hår.

alt det andet, Blomster

Minder med smag og duft

Da jeg var barn tilbragte jeg mange og lange sommerferier hos mine bedsteforældre i Søndejylland. Det var i min bedstemors køkken jeg dekorerede min første lagkage og lavede fine mønstre i glasuren på medaljerne. Det var under under hendes vejledning jeg plukkede en høne og fandt æg med dobbeltblomme inde i hønen. Det var min bedstemor der lærte mig at bage og sylte. I morgen fylder hun 91 år. Gården er solgt for længst og det er efterhånden mange år siden min bedstefar døde, men min super seje bedstemor lever i bedste velgående.

Min bedstefar gav mig kærligheden til dyrene. Han ærte mig at slå kraftspring og lave vejrmøller på den store græsplæne. Og så snakkede vi politik. Og gik ture på markvejen, hvor vi plukkede blomster til min bedstemor og min bedstefar suttede på en af de små lakridser fra metalæsken, der altid lå i hans lomme.

I formiddags da jeg gik tur med hunden, gik det op for mig, hvor mange oplevelser og minder jeg har fra de lange ferier hos mine bedsteforældre.

Hvordan duftede og smagte din barndom?

Blomster, Sødt, Sylterier

Hyld, hyld og atter hyld.

Her omkring Sankt Hans hvor hylden blomstrer og sender sin sød-krydrede duft ud med den blide sommer brise, da er den danske sommer vidunderlig. Også selvom den kun viser sig i små afmålte mængder med dage eller ugers mellemrum.

I går, da jeg var til hundetræning, gik vi tur i et smukt stykke vild park langs St. Vejleå. Og der var masser af hyld. Så meget at jeg, efter endt træning, resolut hentede en pose i bilen og gav mig til at plukke løs.

Nu står der saft og trækker i køleskabet. Og på køkkenbordet står der 3 glas nykogt sommer-sylt med jordbær, lime, hyldeblomster og vanille. Og en flaske hyldeblomst eddike, der skal trække et stykke tid, inden den filtreres og sammen med gylden rapsolie danner basis for dressing der får salaterne til at smage af sommer og solskin.

Blomster, Ikke kategoriseret

Den falske kagekone eller hvordan det ene øjeblik tager det andet og ikke levner så meget som en kagekrumme

Der er nok at se til. Mødesager der skal læses. Nyhedsbreve der skal skrives. Hund der skal luftes. Katte der skal nusses. Frivilligt arbejde der skal passes. Havemøbler der skal ordnes krukker der skal tilplantes. Ferier der skal holdes og fødselsdage der skal fejres. For ikke at tale om bloginlæg der skal skrives. Og det sidste når jeg af en eller anden grund sjældent. Måske fordi jeg ikke får bagt ret meget og derfor heller ikke har anledning til at dekorerer. Jeg ville gerne bage og dekorere, men jeg får ikke prioritetet det, så tiden er der. Og så er spørgsmålet jo om det giver menig at blogge alene om alt det andet. Kærligheden der blomstrer som de smukke blomster i min have. Hunden der ligger i ske med den ældste af kattene. Skoven der står frisk og grøn. Eller de nye sko og støvler i mit skab.

Blomster, Cupcakes, Galleri

Mens jeg leder efter opskriften på fastelavnsboller

Kan du lige få et par billeder af en kage fra forleden. Kagen er en red velvet med creame cheese frosting (bagt samtidig med valentines cupcakesne tidligere på ugen).

Både blomster og de små grønne mænd er skåret på min Cricut Cake og har ligget og ventet på en kage. Jeg synes de er ret søde, især efter et par af dem fik liv i ansigtet med en sort fødevare tusch. På toppen anes et drys grønne glimmer flager…

Og nu vil jeg smutte tilbage til hylden med koge- og bagebøger for at finde den med opskriften på fastelavnsboller.

Blomster, Cupcakes, Kagerne

Rødt, blødt og sødt

På tirsdag er det Valentins Dag. Ikke alle fejrer dagen, men jeg synes faktisk det er en god anledning til at huske at fortælle den jeg holder allermest af, hvor han betyder for mig. Mit sprog er kage… eller til nød mad. Derfor siger jeg det ofte med kage, hvor andre siger det med blomster eller musik.

I år bliver det med den ærke amerikanske kage Red Velvet, der er en let og luftig kage med et strejf af chokolade. Jeg har efterhånden prøvet en del opskrifter, men den jeg finder bedst er den her, som er en blanding af flere amerikanske opskrifter. Jeg bruger cup-målet fordi jeg har dem… men ellers svare en cup omtrænt til 2½ dl.

Red Velvet Cupcakes (24 stk.)

2 1/2 cups mel
2 cups sukker
1 spsk. kakao
1 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
2 æg
1 cup rapsolie
1 cup  kærnemælk
1 spsk. eddike
1 tsk. vanille
rød fødevare farve
Tænd ovnen på 175 grader IKKE  varmluft
Kom muffinsforme i muffinsbradepanden.
Pisk æggene let sammen i en skål. Tilsæt resten af de flydende ingresienser og den røde farve og pisk det hele sammen.
Bland alle de tørre ingredienser I en anden skål..
Tilsæt æggemassen og rør/pisk dejen godt sammen, så der ikke er nogen tørre klumper.
Hæld dejen i formene, så de er omkring 3/4 fyldte              
Bag kagerne i 18-20 min
Du kan også bage kagen som en stor kage, så rækker portionen til en springform på ca. 25 cm. I dag bagte jeg 12 cupcakes og en kage i min lille springform på 18 cm.
Amerikanerne elsker frosting og en af de bedre er creame cheese frosting. Og Red Velvet serveres traditionelt med creame cheese frosting eller alm. smørcreme. Jeg kan bedst li’ den med creame cheese frosting.
Creame Cheese Frosting
225 gr. flødeost
1 cup smør
1 tsk. vanille
6 cups flormelis
Tag smør og flødeost ud af køleskabet i god tid, så det har rum temperatur.
Pisk flødeost og smør sammen til det er en blød og cremet masse. Tilsæt vanille og flormelis og pisk til massen er blød og luftig.

Dekorationen er nem. Rød fondant fra gemmeren (du kan købe den færdigindfarvet hos Kagebutikken eller indfarve den selv med rød pastafarve) og et par enkle udstikkere. De svungne hjerter købte jeg af Lindy Smith da jeg for år tilbage var på kursus hos hende. Jeg bruger dem ikke ofte, men synes de er noget så dejlige. De små hjerte stempeludstikkere kan man få mange steder, måske oven i købet i Netto, der har kagedekorationsudstyr som spotvarer i den kommende uge.

Bogstaverne og hjerterne på de nederste kager er skåret på min Cricut Cake, men man kunne sagtens bruge almindelige bogstavudstikkere eller en skarp kniv og et print at skære efter.
Arbejdsbeskrivelser, Blomster, Kagerne

Sværere end det ser ud til…

Jeg har leget med mit nye legetøj i dag. Men først efter jeg havde tømt Netto for akrylkommoder. Det var ikke så svært, for de havde ikke ret mange…

Bagefter tog jeg ud forbi en af mine allerførste kageveninder, som nu holder de mest fantastiske kurser. Jeg skulle ikke på kursus, jeg skulle købe gumpaste. Og så blev det altså også lige til lidt hyggesnak. Det skal der helst være plads til. Det er ikke så tit vi ser hinanden mere.

 
 
Men så måtte jeg også hjem. For hjemme ventede jo, ja hvad skal jeg kalde den, den nye skæremaskine. Og efter at have gennemtrawlet youtube for instruktionsvideoer og how-to’s de sidste par dage så måtte jeg altså have gang i kagerullen og gumpasten.
 

Jeg besluttede mig for Birthday-patronen og så gik jeg ellers i gang. Eller det vil sige, så måtte jeg jo lige se en video igen, for hvordan var det nu lige… Det var nu for så vidt enkelt nok. Så længe jeg holdt mig til de grønne robotter og blomster.

 

De lyserøde hjerter og ordet LOVE jeg efterfølgende forsøgte mig med, blev klasket sammen igen og må vente til en dag, hvor jeg har mere ro…

Blomster, Bryllupskager

Marcipanovertræk og liljekonvaller.

I begyndelsen af december blev min tidligere kollegas søn gift med sin hjertes udkårne. De ønskede sig en bryllupskage med liljekonvaller og grønne bånd. Og marcipanovertræk. De ønskede sig også en topfigur i plast. Den købte de selv og satte på…

De små blomster og knopper blev parret med håndskårne mandelformede blade og sat på stilke af royal icing.

Et par sommerfugle i en lysere grøn nuance gav lidt liv. De er udstukket med en stempel-udstikker a la de her og sat til tørre kanten af en æske.

Kagen er stakket på kagepap og afstivet med Wilton træpinde og rækker til omkring 60 personer. Indholdet er lagkagebunde, hindbærfromage og chokolademousse. Kagen er som sædvanlig smurt op med italiensk marengssmørcreme. Marcipanovertrækket består af fin ren rå marcipan æltet med fondant i forholdet 50/50, det giver en fin marcipansmag og et smidigt og håndterbart overtræk. Det er ren win-win 🙂

Arbejdsbeskrivelser, Blomster

Pærevællling

Jeg har faktisk lavet kage de seneste uger. Og skøn og lækker mad. Jeg har bare ikke fået uploadet billederne og dermed haft mulighed for at vise dem her. Jeg har også fyldt chokolader i selskab og samarbejde med andre skønne bloggere blandt andet det tre jeg har linket til. Senest har jeg proppet maven med marcipan i Lübeck og gået gade og og gade ned for at kigge på de mange smukke bygninger og kirker der er i byen. Men nu skal det være slut skal det.

Så mens dagens bagværk hæver og juletræet stadig ligger i bilen, sorterer jeg billeder og lagrer alle de indtryk, der er havnet i en pærevælling på den indre harddisk. Computerens trænger egentlig også til en oprydning, men det må blive en anden gang.

Det blev også til en bryllupskage dekoreret liljekonvaller. Og de var faktisk ganske enkle at lave selvom det selvfølgelig tog sin tid… De små blomster er (som oftest) lavet i en blanding af gumpaste og fondant.

Brylluspkagen får du et billede af en af de nærmeste dage, når jeg har fået lidt bedre overblik over harddiskens pærevælling.

Blomster, Kagerne

Efterårsglæde

Kun 1 uge tilbage. Så er det slut med hektiske, men herlige valgaktiviteter…

I morges vågnede jeg med sol på næsen. Jeg havde god tid og kunne derfor ligge og nyde de store popler, hvis blade laver så skøn musik i vinden.

Ude i haven og ovre i skoven begynder farverne at ændre sig. Stille og roligt bliver farver varmere og mere gyldne og før vi ved af det eksplodere naturen i gul-røde farver.

I haven har den lille solsikke haft svære kår i sin potte gennem den våde sommer. Nu er det slut. Naturens forfald er fascinerende og smukt på sin helt egen måde. Det begyndende forfald og farveskift fik mig til at kigge bagud i kagekataloget. Og jeg kiggede længe på denne kage, som jeg lavede for et par år siden. Store håndskårne blade i 3 varme nuancer lagt på kagen med løs hånd, lidt gule solsikke-inspirerede blomster og 3 små græskar. Simpelt og smukt.

Inspireret af kagen står menuen i aften på suppe. Dog ikke græskarsuppe, for jeg kunne ikke finde nogle små græskar. I stedet laver jeg en varm og fyldig karrysuppe med kylling og masser af sprøde grøntsager.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...