Galleri

Cupcakes, Galleri, Kagerne

Cupcakes

Ham jeg engang var gift med, har en bror, hvis kone fyldte 30 år sidste weekend. Den slags skal jo fejres… Og gerne med manér, så jeg lavede snyde-cupcakes. Dobbelt-chocolate-brownie cupcakes med hvid chokoladesmørcreme.

2013-04-12 20.30.10Snyde-cupcakes fordi, jeg bagte brownien i bradepander og stak de mange små kager ud med en dessertring. Og jo det giver rester, men så er der jo noget at lave træstammer af…

Smørcremen er farvet med sort pastafarve, og det ser forrygende ud, men det giver sorte tunger, så måske er det ikke så fantastisk endda…

2013-04-11 12.23.06

 

De mange små stilletter er lavet i en blanding af gumpaste og fondant. Jeg brugte en lille oval udstikker til sålen og lod den tørre over en træpind, så  de fik facon. Bagefter limede jeg små hæle og overlæder på. Og til sidst fik de alle en lille blomst på. Et pillearbejde helt uden lige, men rigtig hyggeligt.

 

Galleri, Kagerne

Nørdede fødselsdagskager

Min veninde fylder 60 år idag. Hun er en af de sejeste matematik- og naturfagslærere jeg kender, så da hun spurgte om jeg ville lave kager til hendes kollegaer, kunne jeg ikke sige nej.

Det blev til de her tre lidt nørdede kager, der alle indeholder mudcake og italiensk marengssmørcreme med skovbær.

20130321-120004.jpg

figurkager, Kagerne

Fødselsdagsgavekage

20130203-095133.jpg

For en lille månedstid siden fyldte 2 af mine nevøer 18 år. Sådan en begivenhed skal selvfølgelig fejres, og det blev det så igår. Og drengene havde ønsker sig kage. Masser af kage. Og selvfølgelig skulle de have kage også selvom det krævede lidt ekstra planlægning, fordi jeg lige skulle til Aalborg et par dage i løbet af ugen. Jeg havde fået helt frie hænder, men drengene er halvt græske, og det skulle selvfølgelig indgå i kagen, syntes jeg.

20130203-095203.jpg

20130203-095214.jpg

Tung fed mudcake, bagt med smør og rigtig god mørk chokolade, delt i bunde og lagt sammen med skovbærfromage (flødeskum, let kogte blendede bær og husblas). Enkelt, klassisk og forrygende godt. Den store cupcake er bagt i min form fra Nordic Ware, som jeg købte med hjem fra New York for flere år siden, men du kan købe den lige her. Det er en fantastisk form, som jeg bruger alt for lidt…

Dekorationerne er enkle, sådan som jeg bedst kan li’ det.20130203-095439.jpg

 

Galleri, kager, Kagerne, Opskrifter

dada-dada-dada-dada-da…

Batman. Og gerne i en version, hvor man kan se ham den lækre Christian Bale. Det var opgaven, jeg blev stillet, da naboens datter fyldte 18 år lige inden 2012 blev til 2013.

 

Så googlede og blev nærmest hængede for lidt lækker er han jo, ham Christian Bale. Nå, men der skulle jo bages og laves fyld. Så først bagte jeg en ordentlig portion af de gode lette og luftige lagkagebunde

og lagde dem sammen med en luftig mousse med passionfrugter, nypresset appelsinsaft og luftigt pisket fløde blandet i en vaniljefromage fra Specialkøbmanden.

Da kagen havde sat sig smurte jeg den op med den efterhånden klassiske italienske marengssmørcreme (IMBC) og overtrak kagerne med grå fondant. Og en stribe gul. Og så lod jeg ellers kage være kage indtil kort før den skulle afleveres, hvor jeg satte højhuse, bat-logoer og Batman på.

Husene er lavet af færdig indfarvet sort fondant fra Kagebutikken, og kunne godt have brugt lidt tyllosepulver. Batlogoerne og Batman er lavet af sukkerprint. Batman har en sort bagside og de to lag er klistret sammen med lidt vand om et par grillspyd og stukket i kagen.

 

figurkager, Kagerne

Hyp-hyp-hurra…

Min far er jagtrytter. Søndag efter søndag har jeg som barn tilbragt i en skov, på en mark, ved et gærde eller hvor man nu lige kunne spotte de rødjakkede ryttere og deres store heste. For ikke at tale om de mange mange gange, hvor jeg og min søster blev sat til at pudse støvler, saddel, horn osv. Rytter blev jeg aldrig selv, selvom jeg i mine unge teenageår red lidt. Måske er det fordi jeg har set og mærket, hvor meget det kræver at holde hest eller også er det fordi, jeg faktisk er lidt bange for de store dyr.

I går var der Hubertusjagt i Dyrehaven. Om min far var endnu engang at finde blandt de mange ekvipager. Jeg var ikke derude, men jeg er sikker på at både heste, ryttere og publikummer havde en skøn dag.

Faktisk var det slet ikke jagterne eller skt. Hubertus jeg ville skrive om, men kagerne til min fars 70 års fødselsdag i fredags. Egentlig tror jeg ikke de behøver så mange ord med på vejen, så her kommer de:

Tykke, lette og bløde nødde-lagekagebunde smurt med tyk og syrlig æblekompot med vanille fra kværn og lagt sammen med fed, blød hvid chokolademousse. Smurt op med italiensk marengssmørcreme. Overtrukket med den gode færdigindfarvede fondant fra Kagebutikken.

 

Og til sidst et billede af hovedpersonen og hans hest Faustino. Selvfølgelig taget i Dyrehaven lige før starten af Hubertusjagten i 2007, hvor vejret var særligt smukt.

 

Blomster, Galleri, Kagerne

Prinsessedrømme

Ham jeg engang var gift og byggede hus om med har et par niecer. Et par rigtigt skønne prinsesse-piger. Den yngste blev 4 år forleden og hendes største ønske, var at kunne tage en barbie-kage med i børnehave.

Så jeg bagte chokoladekage i klokkeformen og piskede italiensk marengssmørcreme til at fylde i den.

Og min niece, som var på efterårsferie hos sin yndlingsmoster lavede fine blomster til barbies kjole.

Vi var alle meget tilfredse med resultatet, selvom jeg godt kunne have brugt et frisørkursus til dukkens hår.

Cupcakes, figurkager, Galleri

Løvernes konge eller historien om, hvordan en kagedekoratør springer over det laveste gærde…

Forleden fyldte min eks-mand 40 år. Sådan en runding skal jo fejres – og det blev det så. Med kagemand, og pattegris og mere kage. Fødselaren havde nemlig ønsket sig en kage fra min hånd. Og jeg takke ja, for det var en kærkommen lejlighed, til at bage og nørde og afprøve nye råvarer.


Jeg fik frie hænder. Helt frie hænder. Og endte med en klassiker. Mudcake. 3/4 kg. smør og samme mængde chokolade. Knap 2 kg. sukker og et lille kg. mel samt en hel bakke æg, lidt natron, kaffe, bagepulver og 1/2 l kærnemælk. En ret stor portion. Men der skulle jo også være kage til 50 personer og lidt cupcakes til mig og mine veninder. Kagen lagde jeg sammen med italiensk marengssmørcreme tilsat kompot af hjemmedyrkede rabarber og fed vanille. 


J
eg bagte i god tid, både for at undgå at stresse og fordi, mudcake bare bliver bedre af at hvile en uges-tid inden den skal spises. Så var der jo lige det med designet. For selvom jeg havde fået frie hænder, hvordan pokker skulle jeg få alle mandens interesser (klatring, løb, mountainbike, hjemmeværn, faldskærmsudspring, bjergbestigning, arbejde, husrenovering osv.) med på en kage, uden at den kom til at ligne en rodebutik… Pling sagde det, da 10-øren faldt og jeg kom til at tænke på, at han jo er løve af stjernetegn. Og sådan gik det til, at en 40-årig mand fik en løve-kage til sin fødselsdag. 


Tilbage til processen.


Jeg bagte 2 kager, en med en diameter på 35 cm og en med en diameter på 25 cm. Kagerne delte jeg i to, og lagde dem sammen i formene som jeg plejer. Top-kagen (den på 25 cm) skar jeg i facon, da fyldet havde sat sig. Det er forholdsvis let, når fyldet er smørcreme, som jo bliver ret fast, når det får kulde. Løvens næse, lavede jeg af noget af noget det kage jeg havde skåret fra undervejs. 



Og så skulle kagerne overtrækkes. Og det var spændende. Jeg var nemlig blevet bedt om at teste Kagebutikkens nye farvede fondant. Den er lavet på kakaosmør og dufter (og smager) helt fantastisk. Fondanten var stenhård, da jeg tog den ud af bøtten. Jeg var heldigvis blevet advaret, så jeg skar den over og gav den 20 sekunder i mikroovnen. Farven ændrer sig lidt når massen bliver æltet, men ikke nok til at kameraet kunne fange det.



Og så æltede jeg. Ikke ret længe. Og helt uden brug af yderligere fedtstof på hænder eller bord. Fondanten er super skøn at arbejde med, dejlig elastisk og lidt fedtet. Fik jeg fortalt hvor skønt den dufter. Jeg havde to farver. Brun og som det ses her, gul. Jeg blandede lidt af den brune i den gule, for at gøre farven lidt mere “løve-agtig”.


Da løvehovedet var overtrukket, duppede jeg det med en blanding af pulverfarver (chestnut og autum gold) og kakao, så der kom lidt nuancer og skygger på ansigtet. Øjne og snude lavede jeg af almindelig hvid og sort fondant. Tungen er lavet af hvid og rød fondant, og havde brug for lidt støtte mens den tørrede op.


Og så skulle der laves manke. Først et lag af den brune fondant. Og jeg trillede pølser og trillede pølser, og lagde dem tæt og “tilfældigt” omkring løvens hoved.


Da jeg havde dækket kagen hele vejen rundt fik løven også ører. De fik også lidt støtte mens de tørrede. Og så tog jeg ud og drak kaffe med en flok veninder mens løven satte sig lidt mere i køleskabet.


Hen på aftenen var jeg hjemme igen, og så blandede jeg det sidste brune og det sidste gule fondant, så jeg fik en varm lys brun farve. Den gad jeg ikke at trille til pølser, så jeg gav den en ekstra tur i mikroovnen og brugte min sugargun og det gik forrygende let.


Og så var løven færdig og klar til servering. 

figurkager, Galleri, Kagerne

Fodbold og kage eller hvordan man kan kombinere flere intersesser

I aften er der kamp i Parken. Jeg er, som jeg plejer, at finde på C-tribunen. Fra denne sæson dog igen på Nedre C, som er FCK-afsnittet. FCK er ikke blot byens hold, det er også mit hold. Jeg har efterhånden bagt og dekoreret en del FCK inspirerede kager, og nu bliver det endnu lettere, for Specialkøbmanden har et rigtig stort udvalg i farver, krymmel, print og muffinsforme.

FCK krymmel er helt sikkert et hit, jeg drømmer allerede om hindbærsnitter (med blåbærfyld, så de er blå og “hvide” og de fine blå/hvide non pareilles drysset med rund hånd og måske også et enkelt drys bogstaver. Printet vil være super til en kage overtrukket med hvid fondant a la den her, som jeg lavede for 5 år siden som fødselsdagsgave til en FCK-fan.
Specialkøbmanden har i øvrigt også produkter relateret til AGF, OB og Brøndby. Skal du glæde et barn eller en fodboldfan med kage, og kan du ikke finde klubbens logo i sortimentet og har du ikke mod på at lave det selv, så kunne du lave en kage formet som en fodbold.

Fodbolden er lavet i min sportsbold-form fra Wilton og overtrukket med hvid fondant hvorpå jeg har “limet” 5 og 6 kanter. Jeg har siden jeg lavede denne kage, købt et sæt udstikkere som helt sikkert vil gøre arbejdet lidt lettere. Det er ikke dem jeg har brugt til den halve fodhold herunder, den skar jeg “free-style” jeg kunne dog ane konturerne fra boldformen under overtrækket, da kagen er uden fyld og derfor kun smurt super tyndt op.

Eller måske en hel fodboldbane med spillere og mål og det hele. Spillere og mål er af plastik og kan genbruges.
figurkager, Galleri, Kagerne

Evigglad

Sommer er rabarber, mariehøner, regnbyger og måske en enkelt snegl. Vi kan jo kalde ham Søren og så kan du måske gætte hvorfra jeg hentede inspirationen til denne lille sommerkage på bare 18 cm.

Konfirmationskager

Vartegn

Hvis jeg siger Union Jack, Big Ben, dobbeltdækkerbusser, sorte taxier, Tower bridge, røde telefonbokse, gardere, undergrundsbane og the Eye hvor er vi så henne i verden?

London siger du…

Hvis jeg så tilføjer mandelbunde, fed mascarponecreme med vanille fra Tahiti og store friske blåbær, hvad har vi så?

 

Bogstaverne er skåret ud af ½ fondant og ½ gumpaste på min Cricut Cake maskine. De tørrede hurtigt op, så de kunne stå selv. Flaget på toppen er i øvrigt forholdsvis let at lave. Skær en cirkel blå fondant (jeg brugte en underkop som skabelon) og del den i 8 lige store stykker, som var det en pizza. Skær 4 røde strimler, de 2 lidt bredere end de andre. Jeg brugte min ribbon cutter fra FMM. Placer de 2 bredeste strimler på midten af din kage og læg de blå trekanter udenom så der er luft til de to sidste røde strimler. Skær/klip dem til i midten så de ligger pænt. Afslut flaget med en hvid kant, jeg lavede en snor på min sugar gun, som er et fantastisk stykke værktøj.

 
 
 
Selvom det er lang tid siden jeg har lavet kage af denne kaliber, så er jeg ganske godt tilfreds. Håndelaget var der stadig, men hold op hvor tager det lang tid. Godt jeg havde afsat hele fredag eftermiddag og aften til projektet. Tower bridge, Big Ben, telefonboksen og alle de andre dekorationer er lavet af fondant tilsat tylosepulver og skåret ud i fri hånd. Dog har jeg brugt en micro-udstikker til vinduerne i Tower og på bussen.
 
 
 
 
 
 
 
 
Mange timers hyggeligt arbejde med rod i køkkenet og på spisebordet, er der nu kage til naboens datter, som holder non-firmationsfest i dag.

Tillykke Julie, keep calm and carry on!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...