hovedretter

Fjerkræ, hovedretter, I køkkenet

Mortens lår.



Egentlig plejer vi ikke at gøre noget særligt ud af Mortens aften, og det var egentlig heller ikke meningen at gøre det i år. Nu ville tilfældet i midlertid at køleskabet var gabende tomt efter mine 4 dages fravær, og i det lokale supermarked fristede ferske åndelår og flotte rødkålshoveder. Efter et par hurtige sms’er frem og tilbage fandt vi ud af at vi sagtens kunne spise sammen på trods af træning og andre aftaler, hvis vi bare spiser lidt sent. Så nu har jeg brunet 3 åndelår og lagt dem på et leje af grove grøntsager og hældt lidt rødvin og bouillon ved og så kan hele molevitten få lov at hygge sig i ovnen ved lav varme et par timer. Jeg tror de skal ha’ selskab af strimlet rødkål vendt på panden med lidt æbler, soltørrede tranebær og et skvæt balsamico og så lidt ristede rodfrugter.
Bon Appetit!

alt det andet, Fjerkræ

Gæstebud.

Anarkisten har været i København sammen med bedstevennen i dag og de sluttede besøget her ude hos mig i den aller aller yderste udkant af København også kaldet Vestegnen.

Og hun havde gaver med, – skønne gaver, kun til mig…


Nu er det jo sådan at Anarkisten er ret ferm i et køkken, og det kan godt gi’ lidt præstationsangst… Heldigvis havde hun tilbragt en del af dagen på La Glace, så jeg behøvede ikke at diske op med kage , men kunne koncentrere mig om maden og samværet med to herlige mennesker.

Så efter et par timer med snak, grin, te, jordbær og bastogne kiks på terrassen med udsigt til “dræberrosen” serverede jeg Nigellas langtidsstegte kylling med pesto kartofler og en skøn blandet sommerpræget salat til. Salaten måtte jeg dog ha’ hjælp til, – eller dvs. Anarkisten mente der skulle fetaost i, så det kom der, måske et par forårsløg også burde have fundet vej i skålen.

Vi hyggede os så meget, at ingen af os tænkte på at tage billeder af maden, før det var for sent, så her kan I se resterne af salaten, der indeholdt: spæde salatblade, frisk bælgede ærter, friske hindbær og blåbær samt pinjekerner og fetaost.


Således mætte af mad og de mange indtryk fra storbyen kørte jeg to trætte jyder til toget. Og da jeg kom hjem, havde min skønne husbond taget opvasken.

årets gang, Livet, Tilbehør

Jeg springer over…

Som jeg fortalte forleden er jeg et rodehoved… jeg bunker og bunker og ind i mellem så skal der jo ryddes op og sættes på plads. Denne uge er sat af til projektet, men jeg finder hele tiden på noget mere påtrængende og interessant… Jeg har dog fået grov sorteret alle bunkerne fra skrivebordet og reolerne, så nu ligger der en mængde mindre bunker på gulvet, klar til finsortering og i-mappe-sætning…

Og så var det lige jeg kom i tanke om henkogte tomater som har
været en stor trend her i blog-land hen over sensommeren. Jeg købte en ordentlig skudefuld blandede tomater, store og små, røde som gule, hos den lokale grøntsags-pusher. De fleste blev skåret over og så blev de ellers puttet i glas med timian, rosmarin, basilikum og salvie fra haven. Der kom også lidt hele peberkorn, groft skårede hvidløgsfed og grofthakkede chilier og toppen af et par blegselleri og en skefuld af den gode olivenolie i hvert glas. Så blev de lukket og fik et par timer i ovnen ved lav varme…


På min tur i haven efter krydderurter til tomaterne fik jeg øje på rabarberne, som lige kunne høstes en sidste gang… De endte fint snittede i en gryde med lidt sukker og 1 stang vanille. Nu ligger der 3 små poser kompot i fryseren, klar til senere brug som fyld i en kage vendt i lidt flødeskum.

På terrassen blomstre krukkerne lidt endnu snart skal de pakkes ind for vinteren eller fyldes med lyng… Jeg har ikke besluttet mig endnu, der er stadig tid… Og selv om det er for koldt til at spise ude kan man stadig nyde en kop kaffe, hvis man finder en trøje og en solstråle.

Tilbage til bunkerne… tænk sig, de er der endnu. Mon de forsvinder hvis jeg bare kigger væk længe nok? Jeg tror det desværre ikke, men det bliver ikke i dag jeg får sat i mapper.

Jeg har nemlig gang i et projekt inspireret af det her og opmuntret af hende her har jeg fundet strikkepinde og det lækreste silkemohair frem. Det går ikke så hurtigt, men det er hyggeligt og det skrider fremad. Jeg har strikket lidt over 1 m nu, så jeg er halvvejs, og når jeg ind i mellem bliver træt i fingrene, så er der jo de nye bøger…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...