hovedretter

hovedretter, I køkkenet

Hvad skal vi have til aftensmad?

Ind i mellem er det så som så med iderigdommen og overskuddet til at prøve nyt. Sådan har jeg det lidt i øjeblikket, men mad skal vi jo have, så jeg trækker på gamle travere og bytter lidt ud og rundt hist og her.

I dag blev det til kyllingelasagne med rødkålsslaw. Forleden stod den på hakkebøffer med sauteret rosenkål.

hovedretter, I køkkenet, Kød

Noget om ændrede planer og curry variationer.

Efter æblefjernsynets indtog i husstanden har jeg set ret mange madudsendelser. Som podcast. Det er et helt igennem genialt koncept. Og da jeg forleden aften lå og så Spise med Prise goes hot (eller noget i den stil) har jeg drømt om vindaloo… Varm, krydret, intens lammecurry. Faktisk har jeg haft lyst til at prøve kræfter med det indiske køkken rigtig længe, og er super glad for de kogebøger der lå under træet.

Men mens tusindvis af mennesker i københavns gader har fejret dronningens 40års  regentjubilæum, ryddede jeg op og ud i mine køkkenskabe. Det var ikke sådan lørdagen var planlagt, men det var sådan det blev. For de enkelte møl jeg de sidste par uger har undret mig over hvor kom fra… need I say more?

Så jeg har smidt ud, kigget efter, sorteret og støvsuget og vasket mine køkkenskabe. Og sat al ting tilbage på deres plads. Nu ved jeg til gengæld hvad jeg.

Og så skulle (mel)lageret jo genopfyldes, og helst inden forretningerne lukkede. Og hvad skulle vi nu ha’ til middag, når der nu ikke var tid til at lave vindaloo i dag…

Et kort kig i kogebogen og der var flere retter der lokkede. Køledisken i Føtex afgjorde dog, at det skulle være noget med laks, og i grøntafdelingen fristede et stor blomkål. Med i kurven røg koriander, løg, tomater, og peberfrugter, kokosmælk og tomatpure og sammen med køkkenskabets udvalg af varme og kraftige krydderier kom menuen til at stå på laksecurry og blomkålscurry med rød peber i stedet for grøn. Kæresten og hans søn fik ris til, jeg prøver at undgå for meget stivelse i øjeblikket, så jeg nøjedes bare med de to curries, der smagte skønt sammen.

Opskrifterne får du ikke her, men jeg er sikker på, at du kan finde nogle rigtig gode på google.

Fjerkræ, hovedretter, I køkkenet

Gås a la Peking

Julen er båret ud. Hos de fleste. Ikke hos os, hvor den, traditionen tro, får lov til at blive boende til Hellig Tre Konger. Men den sidste rest af julemaden er fortæret i dag. I asiatisk og grøn forklædning, for jeg trængte sådan til noget andet end fed dansk julemad.

Så min (optøede) rest gås blev skåret i tynde strimler (trevler) og lunet i en spsk. af dens eget fedt blandet med lidt hoisin-sauce og serveret med forårsløg, gulerod og rød peber i fine strimler, pandekager (jeg snød og brugte små soft-tortillas) og den vigtige hoisin-sauce.

hovedretter, Tilbehør

Sofritto, mirepoix eller den hellige treenighed

Rigtig meget mad handler – som så meget andet – om forarbejdet. Således også saucerne. Egentlig er det lidt underligt for mig at skrive dette indlæg, for de der kender mig ved, at jeg ikke er et “sovse-menneske” og dog. For findes der noget bedre end en god fed rund og alligevel skarp bearnaise. Det skulle da lige være være kødsovsen. Sådan en langtidssimret en med tydelige tråde tilbage til det italienske køkken. Sådan en, der vel rettelig burde kaldes for ragu eller sugo, hvis den er uden kød.

En af hemmelighederne ved både bearnaisen og kødsovsen er netop forberedelsen. Hvor det til bearnaisen handler om eddike, vin, løg og estragon der koges ind til essens. Så er hemmeligheden bag kødsovsen sofrittoen (på fransk mirepoix). Basen af finthakkede gulerødder, blegselleri og løg (jeg havde kun røde, men du kan sagtens bruge almindelige) i forholdet 3-2-1.

Egentlig bør grøntsagerne skæret i bitte små tern med en stor kniv, men mine fibrohænder er ikke til den slags udfordringer, så jeg snyder og bruger puls-funktionen på min foodprocessor og det fungerer fint. Stykkerne bliver måske ikke lige så ensartede, men de skal jo alligevel gemmes i sovsen.

Når grøntsagerne er hakket, enten med den ene eller den anden kniv, skal de steges/svitses “blidt” i 10-15 min. Jeg laver som regel en stor portion (bruger et helt bundt selleri af gangen) og fryser så ned i passende portioner, når basen er svitset. Herefter tilsættes kød og/eller tomater alt efter lyst og sovsen simrer så længe du har tid, men gerne 1-2 timer.

Og ja, man kan godt tilsætte bacon. God tørsaltet bacon er bedst. Skær den i små tern og giv dem lidt varme inden du tilsætter grøntsagerne.

Denne base tilsat et glas af de skønne henkogte tomater og du har en pragtfuld tomatsovs (sugo) der hældt over en grydefuld friskkogt pasta er nem og hurtig mad, for tomaterne er jo kogt.

hovedretter, I køkkenet, Tilbehør

Humus

Efter jeg forleden skrev om den sunde snack spurgte flere efter en opskrift på min hjemmelavede humus. Og det gav mig faktisk både lidt panderynker og grå hår. For som så mange andre gange når jeg går i køkkenet, så bruger jeg ingen opskrift, men “føler” mig frem. I min humus er der dog altid:

Kikærter
Hvidløg
Tahin
Spidskommen
Citronsaft (eller lime, hvis jeg ikke har citroner)
Salt
Olivenolie

Det der gav mig grå hår og panderynker var forholdet mellem de enkelte ingredienser. Og jeg aner det ikke. Jeg koger gerne en hel pose kikærter af gangen (det er vel 500 g i tørvægt) og deler den som regel i 3-4 portioner, som jeg fryser ned, hvis ikke jeg skal bruge dem med det samme. Hvor meget hvidløg kommer an på feddenes størrelse og friskhed. Men til 1/3 pose kikærter bruger jeg vel 2-3 store fed. Og 1-2 spsk. tahin. Spidskommen, salt og citron/lime til det smager rigtigt og olie til konsistensen er blød og cremet.

Jeg kører massen i min foodprocessor, men i mellemøsten ved jeg at man flere steder rører humus i hånden. Det kræver blot at kikærterne er kogt mere end møre. Så hvis du vil forsøge dig på den autentiske håndholdte måde, skal ærterne nok koge noget længere end de ca. 40 min. jeg plejer at koge mine.

Tilbehør

Wrooum

Jeg flere gange brugt skvalderkål i salatskålen og blandet med spinat i omeletter. I påsken lod jeg mig inspirere af en veninde, og hendes forsøg på at udrydde skvalderkål i køkkenhaven.

Et par store håndfulde skyllet og slynget friske skvalderkålsskud (fra naboens hæk), en håndfuld mandler, et fed hvidløg eller to og et par humpler pecorino smides i blenderen og køres med god olivenolie til konsistensen er passende. Smag til med saften af en lime eller to.

Vi spiste den i påsken til rejer og røget laks. Jeg er sikker på den vil være forrygende i en sandwich. Og jeg drømmer om kartoffelpizza med tynde skiver kartofler, fed bøffel mozzarella, lidt god bacon og så den grønne vitaminfyldte hjemmelavede pesto.

hovedretter, I køkkenet, Kød

Boblende team-work.

Hvis du skærer bacon ordner jeg svampe og skyller spinat… oven i røg et par hakkede blommetomater og lidt nykogt frisk pasta. Det hele blev vendt med et par sammen piskede æg og lidt revet ost, og så var der mad.

Velbekomme Pasta Basta og italienske bobler i glasset. God weekend!

hovedretter, I køkkenet, Kød

What’s for dinner…

og så sidder man der, og bliver nærmest overrasket over, at der også i dag skal mad på bordet… gad vide om jeg nogen sinde får så meget overskud eller struktur på min tilværelse, at jeg får planlagt den slags. Altså planlagt som i madplaner og noget…

Nå men, køleskabet rummede kartofler, selleri, soltørrede tomater, oliven, revet ost, fennikel, æbler og bacon. Så på indkøbssedlen blev skrevet hakket kalv og flæsk, æg og porre. Hvad det endte med? Jo, det blev såmænd til kartofler, selleri og porrer i fad med lidt revet ost og godt med salt og peber, bacon omviklet farsbrød med porrer, soltørrede tomater og hakkede oliven og dertil en salat af tyndt skåret fennikel, æblebåde og fint snittet porrer vendt med en aromatisk dressing af lidt god olivenolie, lidt balsamisk eddike, et skvæt sirup og så lige lidt fra krydderihylden.

Resultatet blev ualmindelig godt, hvis jeg selv skal sige det og jeg tror egentlig også at ham den dejlige og hans søn syntes godt om måltidet.

alt det andet, hovedretter, I køkkenet

Januar, januar, januar…

Januar er ikke min favorit. Det har det for så vidt aldrig været, men i år synes jeg bare at måneden bliver ved og ved og vi er ikke engang halvvejs endnu…

Energiniveauet er lavt, batterierne er slidte og holder ikke strøm så længe som de gør om sommeren, hvor lyset og varmen er god ved min krop. Jeg er træt, træt og ukoncentreret, ufokuseret, uskarp og fik jeg nævnt, at jeg er træt…

Det lave energiniveau har indflydelse på hele familien, som må finde sig i, at mine bunker ikke bliver mindre, som de burde. De må finde sig i, at vasketøjet er lidt længere om at nå igennem “systemet” og at nullermændene har frit spil. Det gør de gerne, og de giver gerne et nap med, – familien altså – så vi ikke gror helt til. Aftensmaden er dog et af de områder, hvor de helst undslår sig. Og med mit manglende overskud, er det altså ikke det mest fantasifulde der bliver frembragt. I dag blev det til burgere og rod-fritter.

I et forsøg på at få energiniveauet lidt op, har jeg genoptaget min løbetræning, som røg fløjten under valgkampen i efteråret (hvilket nu ses både på sidebenene, humøret og konditionen) så i dag var jeg for 1 gang i det nye år ude at løbe en tur. Det var både koldt og ubehageligt, i hvert til fald mens det stod på, og det fortalte mig tydeligt, hvor dårlig min kondition er blevet bare siden erimitageløbet i oktober. Så nu har jeg genudskrevet det program jeg fulgte, da jeg startede med at løbe, og så tager jeg den fra midten af, i håb om at jeg så kommer tilbage på det rette spor. Og så har jeg og en veninde givet hinanden håndslag på at mødes i fitnesscenteret et par gange om ugen til lidt kombineret styrke- og konditionstræning.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...