Boller op boller ned

Jeg fandt aldrig en opskrift på fastelavnsboller forleden. Istedet tog jeg afsæt i min opskrift på fødselsdagsboller, som jeg har brugt siden jeg gik til hjemkundskab i begyndelsen af ’80erne.

Jeg lavede ½ portion og tilsatte lidt knust kardemomme og fint revet skal af en øko-appelsin til dejen.

Dejen rullede jeg ud i en stor firkant (ca. 5 mm tyk) og skar i 16 mindre firkanter. På hver firkant lagde jeg en skive marciapan, 1 tsk. vanillecreme og ½ tsk. marmelade på midten.

De fire hjørner blev samlet og alle åbninger trykket godt sammen inden bollen stilles “omvendt” på bagepladen.

Her ser du hvorfor det er vigtigt at trykke alle åbninger godt sammen…

Når bollerne er kølet af toppes de med fed glasur af flormelis og en god kakao rørt med lidt vand. Man kan selvfølgelig også bruge hvid (eller farvet) glasur og give bollerne en gang krymmel, hvis man synes det er festligt.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.