Forfatter: Pia

I køkkenet, Sødt

Orangegrene

20121212-162725.jpg

Det er ganske simpelt, men tager lidt tid. Man skærer skrællen af 4-6 øko appelsiner. Og sørger for ikke at få for meget af den bitre hvide hinde med. Så klipper eller skærer men skrællerne i ca 1 cm tykke strimler og kommer dem i en gryde med vand. Bring vandet med skallerne i kog. Skift vandet og gentag et par gange. Sidste gang koges skallerne til de er møre. Det tager nok omkring 40 min. Hæld skaller i en sigte og lad dem dryppe af. Imens koger du en sirup af 1 cup sukker og 1 cup vand. Når sukkeret er opløst kommes skallerne i sukkerlagen, som koges ind til halvdelen. Skallerne tages op og ligges til tørre på en rist til næste dag.

Nu kommer den tricky del, hvor der skal smeltes og temperes chokolade for at de kandiserede appelsinskaller kan blive overtrukket med fed mørk chokolade. Det kan ikke betale sig at springe over her.

God mørk chokolade smeltes over vandbad til det er 48 grader, tages af. Tilsættes 1/3 hakket mørk chokolade og køles (når alt chokoladen er smeltet) ned til 27 grader. Tilbage på vandbadet varmes chokoladen op til 30 grader og så er du klar til at overtrække skallerne.

Læg de overtrukne skaller på bagepapir og lad chokoladen størkne.

Et voila; orangegrene af den aller fineste slags.

20121212-163739.jpg

alt det andet, DIY, Hus & Have, Indendørs

En lys ide

Forleden snublede jeg over et indlæg som fik mig til at stoppe op og længes. Længes efter dengang jeg havde min dagligdag, ja hele mit liv i København. Mit elskede København.

Og der var ikke langt fra tanke til handling. Så i formiddags hentede jeg 2 af de skønne gamle Københavnerlamper, hos firmaet der står for nedtagningen. Nu skal de så “bare” lige ha’ en kærlig hånd, en ny ledning og en ny pære og så har jeg en del af mit København i mit hjem.

Det bliver vinterens gør-det-selv-projekt

20121130-175002.jpg

20121130-175017.jpg

20121130-175038.jpg

Hvis du også vil ha’ fat i en af de gamle skønheder og selv har mod på istandsættelse, så ring til Eltel på 52147466. De har de nedtagne lamper liggende på deres lager i Herlev og “sælger” dem for et bidrag til deres kaffe/kagekasse. Har du ikke mod på gør-det-selv så kan du finde istandsatte Københavnerlamper flere steder bl.a. lige her

alt det andet, årets gang, Hverdagen, Livet

Og mens livet spæner forbi

Så er der altså også tid til at nyde det, – livet altså. Både på de daglige ture med hunden i den smukke efterårsskov og med veninden på besøg hos den fantastiske Strangas, der udover at lave de smukkeste kager og giver en skøn nakkemassage… Hans lille cakeaway på Åboulevarden er helt sikkert et besøg værd, og skulle jeg nøjes med 1 kage, så ville jeg slet ikke være i tvivl om, at det skulle være hans pure strawberry; fed og kraftig mørk chokoladecreme med en raffineret syrlig eftersmag fra den tilsatte jordbærpure på en pragtfuld sprød bund. Bagefter kan en tur rundt om søerne anbefales, så kommer kalorieregnskabet ligesom også i balance igen…

Arbejdsbeskrivelser, Kagerne

Obama eller Romney-style…

Som politikker er det svært ikke at lade sig rive med verden går i selvsving fordi de skal vælge en præsident i USA. På den anden side, så har USAs præsident umådelig meget magt og indflydelse ikke bare i USA, men også i resten af verden.

Jeg håber på, at Obama får 4 år mere. Jeg tror det vil være det bedste for amerikanerne og dermed også for resten af verden. I søndags var der et fint tillæg til avisen om valget og i den var der en artikel, der gjorde mig lidt klogere på USA og amerikansk politik.

Nu har jeg jo flere gange sagt, at jeg ikke ville føre politik og valgkamp fra denne blog, og det står jeg ved. Men derfor kan man jo godt lave lidt kagepynt…

figurkager, Kagerne

Hyp-hyp-hurra…

Min far er jagtrytter. Søndag efter søndag har jeg som barn tilbragt i en skov, på en mark, ved et gærde eller hvor man nu lige kunne spotte de rødjakkede ryttere og deres store heste. For ikke at tale om de mange mange gange, hvor jeg og min søster blev sat til at pudse støvler, saddel, horn osv. Rytter blev jeg aldrig selv, selvom jeg i mine unge teenageår red lidt. Måske er det fordi jeg har set og mærket, hvor meget det kræver at holde hest eller også er det fordi, jeg faktisk er lidt bange for de store dyr.

I går var der Hubertusjagt i Dyrehaven. Om min far var endnu engang at finde blandt de mange ekvipager. Jeg var ikke derude, men jeg er sikker på at både heste, ryttere og publikummer havde en skøn dag.

Faktisk var det slet ikke jagterne eller skt. Hubertus jeg ville skrive om, men kagerne til min fars 70 års fødselsdag i fredags. Egentlig tror jeg ikke de behøver så mange ord med på vejen, så her kommer de:

Tykke, lette og bløde nødde-lagekagebunde smurt med tyk og syrlig æblekompot med vanille fra kværn og lagt sammen med fed, blød hvid chokolademousse. Smurt op med italiensk marengssmørcreme. Overtrukket med den gode færdigindfarvede fondant fra Kagebutikken.

 

Og til sidst et billede af hovedpersonen og hans hest Faustino. Selvfølgelig taget i Dyrehaven lige før starten af Hubertusjagten i 2007, hvor vejret var særligt smukt.

 

Cupcakes, Kagerne

Movember

November er mændenes måned. Der får de lov til at gro overskæg og der sættes fokus på mænds sundhedsproblemer. Det vil jeg gerne støtte, så jeg har bagt muffins med hakkede hasselnødder, hvid chokolade og revne æbler og toppet dem med en karamel-smørcreme moustache.

Cookies, Kagerne

Det skal du lave i wekenden

I næste uge er det halloween

Pundkage med grøn frugtfarve. Bagt i klokkeformen og fyldt med italiensk marengssmørcreme. På toppen er stillet en kegle af sugarpaste og så er hele molevitten smurt op med smørcremen. Overtrækket er den lækre fra kagebutikken med chokoladesmør sukkerkugler fra Dr. Oetkerl.

Du kan også vælge at bage småkager. I så fald vil jeg foreslå at du bager basic sugarcookies og giver dejen et ektra klamt pift med grøn frugtfarve og halve smuttede mandler…

Del de smuttede mandler på midten og pensl de udrullede fingre med lidt tyndt syltetøj under mandlen/neglen

Har du tid så kan du også lige udhule og dekorere et græskar og så er du helt klar til halloween på onsdag.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...