Forfatter: Pia

figurkager, Kagerne

Fødselsdagsgavekage

20130203-095133.jpg

For en lille månedstid siden fyldte 2 af mine nevøer 18 år. Sådan en begivenhed skal selvfølgelig fejres, og det blev det så igår. Og drengene havde ønsker sig kage. Masser af kage. Og selvfølgelig skulle de have kage også selvom det krævede lidt ekstra planlægning, fordi jeg lige skulle til Aalborg et par dage i løbet af ugen. Jeg havde fået helt frie hænder, men drengene er halvt græske, og det skulle selvfølgelig indgå i kagen, syntes jeg.

20130203-095203.jpg

20130203-095214.jpg

Tung fed mudcake, bagt med smør og rigtig god mørk chokolade, delt i bunde og lagt sammen med skovbærfromage (flødeskum, let kogte blendede bær og husblas). Enkelt, klassisk og forrygende godt. Den store cupcake er bagt i min form fra Nordic Ware, som jeg købte med hjem fra New York for flere år siden, men du kan købe den lige her. Det er en fantastisk form, som jeg bruger alt for lidt…

Dekorationerne er enkle, sådan som jeg bedst kan li’ det.20130203-095439.jpg

 

Bøger & Blade

Bogen jeg altid vender tilbage til

En af de første bøger jeg købte, da jeg begyndte at dekorere kager var ‘The Essentiel Guide To Cake Decorating’ og den holder stadig.

Så hvis jeg skulle anbefale bare 1 bog, må det blive den. Den har gode basis-opskrifter, basis-arbejdsbeskrivelser og er rigtig god at hente inspiration i.

20130128-172101.jpg

alt det andet, bagværk, Hverdagskager, I køkkenet, kager, Livet, Opskrifter

Mor er stolt

12. Det var hvad han fik for sin bacheloropgave om nogle mus der havde fået highfat-diet og resveretrol. Eller noget i den stil…

Nu er cykelsønnen bachelor i biokemi. Til februar begynder han på kandidatuddannelsen i biologi.

Vi fejrede det selvfølgelig med kringle og bobler.

2013-01-23 20.42.48

Hjemmekomponeret med afsæt i Anarkistens kringle og min bedstemors håndskrevne opskrift fra da hun var ung og hvad jeg havde i køkkenskabet lavede jeg en dej af:

1½ dl. youghurt naturel

25 g gær

1½ spsk sukker

150 g smør

500 g mel

1 tsk kardemomme

1 tsk vanille fra kværn

Opløs gæren i den lunede yoghurt og tilsæt sukker og de sammenpiskede æg. Ælt smør, mel og krydderier i dejen og lad den hæve til dobbelt størrelse. Det tager ca. 1 time.

Imens laver du fyldet. Jeg brugte:

200 g groft revet marcipan

1 stor æggehvide (1/4 cup)

3 spsk sukker

2 revne æbler

en håndfuld revet mørk chokolade

2013-01-22 10.23.29

 

Når dejen er hævet rulles den ud og fyldet smøres ud i en stribe på midten og dejen foldes ind over. Lad kringlen (stangen) hæve igen og pensl den med æg og drys med groft sukker inden den bages ved 200 gr. i ca. 25 min

2013-01-22 12.29.23

 

Lad kringlen køle (næsten) helt af inden du spiser den.

Desserter, Opskrifter

Stop spild af mad eller hvordan man kan bruge kagerester til en lækker dessert

Jeg havde brownierester fra de dekoreredes brownies i forrige uge. Jeg kom dem i en frysepose og smed dem i fryseren sammen med en posefuld af den overskydende IMBC og tænkte at det kunne bruges til cake pops på et senere tidspunkt. Det var lige indtil en veninde begyndte at tale om bread and butter pudding.

20130114-123317.jpg

Så jeg smed et par håndfulde kagerester i passende stykker i et lille ovnfast fad og blandede en halv pose frosne hindbær i. Så piskede jeg et par æg, 1 1/2 dl piskefløde og 1/2 cup sukker sammen og hældte over kagerester og bær. Hele baduljen røg i ovnen i en times tid bed 180 grader. Havde jeg haft vaniljeis i huset, havde vi fået det til, men nu spiste vi den bare au naturel. Og det var godt! Nomnom…

Cupcakes, Hverdagskager, I køkkenet, Icing & smørcreme, kager, Kagerne

Dekorerede brownies

En veninde spurgte om jeg ville lave 30 cupcakes til hende forleden. Jeg havde lidt rigeligt at se til, men ville gerne hjælpe, så jeg foreslog at jeg i stedet for at bage tidskrævende cupcakes bagte brownies i et par bradepander og dekorerede dem.

Jeg brugte min favoritopskrift og gangede op

Da kagerne var godt afkølede stak jeg 30 stykker ud med en stor dessertring  og satte dem i fine sølvfarvede muffinsforme de folder sig nemlig pænt op om kagerne efter noget tid. Så fik alle kagerne en swirl af chokolade IMBC

Og så var kagerne klar til lidt blomster og sølvkugler…

 

 

Galleri, kager, Kagerne, Opskrifter

dada-dada-dada-dada-da…

Batman. Og gerne i en version, hvor man kan se ham den lækre Christian Bale. Det var opgaven, jeg blev stillet, da naboens datter fyldte 18 år lige inden 2012 blev til 2013.

 

Så googlede og blev nærmest hængede for lidt lækker er han jo, ham Christian Bale. Nå, men der skulle jo bages og laves fyld. Så først bagte jeg en ordentlig portion af de gode lette og luftige lagkagebunde

og lagde dem sammen med en luftig mousse med passionfrugter, nypresset appelsinsaft og luftigt pisket fløde blandet i en vaniljefromage fra Specialkøbmanden.

Da kagen havde sat sig smurte jeg den op med den efterhånden klassiske italienske marengssmørcreme (IMBC) og overtrak kagerne med grå fondant. Og en stribe gul. Og så lod jeg ellers kage være kage indtil kort før den skulle afleveres, hvor jeg satte højhuse, bat-logoer og Batman på.

Husene er lavet af færdig indfarvet sort fondant fra Kagebutikken, og kunne godt have brugt lidt tyllosepulver. Batlogoerne og Batman er lavet af sukkerprint. Batman har en sort bagside og de to lag er klistret sammen med lidt vand om et par grillspyd og stukket i kagen.

 

alt det andet, Årstider og højtider

Far, mor og børn…

Der er nogle juleaftener der står klarere end andre. Dette års er klart på toppen af den liste. Lige der i selskab med den jul, hvor jeg fik de smukkeste laksko og stadig troede lidt på julemanden.

Faktisk var aftenen så dejlig, at jeg næsten ikke har fået taget nogen billeder af det smukke bord med lys og fugle og de smukke farvede glas. Eller den fantastiske mad; gåsen der var stor som en svane, anden der var smørmør eller flæskestegen med de sprøde sværd. For ikke at tale om de brunede kartofler eller sovsen. Eller ris a la manden med de mærkede mandler…

Faktum er, at vi hyggede os og grinede og snakkede i munden på hinanden som kun familier med stærke bånd og stor kærlighed kan gøre det. Og da jeg sendte sønnerne mine ud af døren, fik jeg de største smil og kram. Og den gave overstråler alle de andre.

20121226-132424.jpg

20121226-132450.jpg

Årstider og højtider, Indendørs, Livet

Ingen stress

Årerne og især tiden efter min mors død har lært mig at det bliver jul uanset. Det kan godt være, at julen bliver anderledes end vi har forestillet os, men jul det bliver det.

Siden jeg fik fibromyalgi har jeg hele tiden arbejdet med mig selv og mit stress-niveau. For måske er sygdommen et resultat af det stress-nedbrud jeg gemmenlevede i sensommeren og efteråret for 10 år siden. Dengang tårnene styrtede i grus og verden blev forandret for rigtig mange mennesker.

Men tiden går og sårene heles og de ser ikke gør fylder mindre med tiden. Tiden som vi alt for ofte lader os styre og tyrannisere af.

Jeg har købt et nyt ur, som konstant minder mig om, ikke at hænge mig så meget i hvad klokken er. Og om ikke at tage alting så seriøst.

Men uanset hvad, så bliver det jul. Og i år samles drengene, min ene søster og hendes familie, mine drenges far og hans søster med familie. Det bliver skønt. Og får også at få tid til at nyde, har jeg uddelegeret anden, rødkålen, de brunede kartofler, vin og vand, ris a la mande og mandelgaven.

20121220-125926.jpg

Årstider og højtider, bagværk

Rigeligt med smør eller hvordan du laver de skønneste vaniljekranse

Man tager

100 g smuttede mandler og hakker dem fint i en foodprocessor (du kan selvfølgelig også bruge mandelmel, hvis du har det på lager). Så tilsætter man:

500 g mel

300 g sukker

400 g smør i minder stykker

1 æg

kornene fra 2 fede vaniljestænger og lader maskinen gøre det hårde arbejde *wrom-wrom*

ud på køkkenbordet og saml dejen med en varm og kærlig hånd og så en tur på køl pakket fint ind i husholdningsfilm.

Når dejen er kold (og det kan jo godt tage sin tid – hos mig lå den i køleskabet det meste af en uge fordi jeg ikke lige havde tid til at bage dem) deles den i mindre stykker, der køres igennem kødhakkeren med stjernepladen. Har du ikke en kødhakker eller en stjerneplade, så er der hermed noget til ønskesedlen, for det bliver bare ikke det samme, hvis de ikke laves på kødhakker.

Kransene formes i den størrelse du ønsker jeg kan godt li’ at de er alt for store og bages ved 200 grader i ca. 8-10 min. Husk at de skal være helt kolde inden du kommer dem i dåser.

Jeg har ikke talt hvor mange kranse jeg fik ud af portionen, men jeg bagte 5-6 plader, så jeg har kranse nok til både familie, naboer og venner.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...