Forfatter: Pia

Ikke kategoriseret

Nu sker der snart noget…

Hvad nu, hvis jeg genoplivede kagekonen. Hvad nu, hvis kagekonen blev mere mad og mindre kage. Det lå jeg og tænkte på forleden nat, da jeg ikke kunne sove. De der kender mig, ved at der ikke altid er langt fra tanke til handling, så nu er jeg igang.

Som med alle store ombygninger, er der selvfølgelig lidt knas i maskineriet. Først og fremmest er alle de gamle blogindlæg nu ikke tilgængelige mere… Det undersøger jeg nærmere og får fikset snarrest. Og så skal jeg have indekseret alle de mange indlæg, så de bliver lettere at finde og bruge.

Hæng på, det skal nok blive godt.

Hverdagskager

Æbletid

Livet løber stærkt, og jeg løber med. Der sker ting og sager i mit liv. Store omvæltninger, der for alvor tog fart da jeg blev færdig som yogalærer i det sene forår. Nu underviser jeg 3 hold om ugen og i næste uge tager jeg et kæmpe skridt i retning væk fra den pension der har været mit forsørgelsesgrundlag de sidste 9 år. Der er stadig tid til kager, men ikke så meget tid til at skrive om dem. Jeg vil prøve at finde tid, men prioriterer altså job, yoga og mit liv lidt højere. Det håber jeg I forstår.

20130925-092746.jpg

20130925-092738.jpg

20130925-092723.jpg

alt det andet, årets gang, Hus & Have, Hverdagsliv, Udendørs

Hu Hej og vilde dyr

Sikke et forår. Jeg kan næsten ikke følge med. Så det har krævet benhårde prioritering og så var det altså bl.a. bloggen her det gik ud over. Men jeg lever og jeg har det godt. Rigtig godt endda. Så der skal nok komme gang i bloggen her igen, jeg skal bare lige have fundet en form.

I mellemtiden vil jeg dele lidt skønhed fra min dejlige gårdhave

20130621-134500.jpg

20130621-134440.jpg

20130621-134516.jpg

20130621-134531.jpg

Cupcakes, Galleri, Kagerne

Cupcakes

Ham jeg engang var gift med, har en bror, hvis kone fyldte 30 år sidste weekend. Den slags skal jo fejres… Og gerne med manér, så jeg lavede snyde-cupcakes. Dobbelt-chocolate-brownie cupcakes med hvid chokoladesmørcreme.

2013-04-12 20.30.10Snyde-cupcakes fordi, jeg bagte brownien i bradepander og stak de mange små kager ud med en dessertring. Og jo det giver rester, men så er der jo noget at lave træstammer af…

Smørcremen er farvet med sort pastafarve, og det ser forrygende ud, men det giver sorte tunger, så måske er det ikke så fantastisk endda…

2013-04-11 12.23.06

 

De mange små stilletter er lavet i en blanding af gumpaste og fondant. Jeg brugte en lille oval udstikker til sålen og lod den tørre over en træpind, så  de fik facon. Bagefter limede jeg små hæle og overlæder på. Og til sidst fik de alle en lille blomst på. Et pillearbejde helt uden lige, men rigtig hyggeligt.

 

bagværk, Hverdagskager, Kagerne

Hvis livet byder dig citroner

Så bag en kage…

Jeg bagte denne skønne appelsin-citronkage i påsken og den er super nem og meget meget lækker…

Citruskage med blå birkes
250 sukker
250 blødt smør
250 mel
4 æg
1 tsk bagepulver
2 spsk blå birkes
kornene fra ½ stang vanilje
Saft og skal af 2 appelsiner
Saft og skal af 2 citroner

Sukker og smør røres godt. Bland mel, bagepulver, birkes, vanille og den fintrevne skal fra appelsinerne og citronerne blandes. Æggen røres i dejen lidt af gangen. Mel røres i dejen og til sidst vendes saften fra citrusfrugterne i.
Kom dejen i en smurt springform og bage kagen ved 180 grader i ca. 1 time.

Flødeost-frosting
60 g smør
125 g flormelis
100 g flødeost
Revet skal fra 1 appelsin
Kornene fra ½ stang vanilje

Pisk det bløde smør med flormelis, flødeost, appelsinskal og vanilje. Og spred frostingen ud over den afkølede kage.

20130414-193052.jpg

Galleri, Kagerne

Nørdede fødselsdagskager

Min veninde fylder 60 år idag. Hun er en af de sejeste matematik- og naturfagslærere jeg kender, så da hun spurgte om jeg ville lave kager til hendes kollegaer, kunne jeg ikke sige nej.

Det blev til de her tre lidt nørdede kager, der alle indeholder mudcake og italiensk marengssmørcreme med skovbær.

20130321-120004.jpg

Ferier & rejser, Livet

Nye veje

De sidste måneder har været hårde. Faktisk har de sidste par år været hårde. Det er okay, for jeg har selv valgt at det skulle være sådan. Jeg har rejst, ikke så meget ud, som før måske, men ind. Ind i mig selv for at udforske og forandre. Og forandring er hårdt og udfordrende, men jeg ved, at jeg kan, for jeg har gjort det før.

I morgen tager jeg et nyt skridt. Et skridt i en helt ny retning. Og ikke mindst et skridt jeg længe har ville tage, men ikke ved om jeg er i stand til at tage helt og fuldt. På den anden side, så er det vel mig selv, der definere hvor langt det skridt skal være… Men det har jo taget tid at nå hertil. Og det betyder, at jeg har været sløj til at svare på jeres kommentarer og mail. Jeg har forsøgt at nå igennem bunken her til formiddag, men min indbakke var et syndigt rod af mail, nyhedsbreve, reklamer og spam. Så nu har jeg trykket “marker alle som læst” og svaret på de seneste kommentarer her på bloggen.

Skulle I sidde tilbage med spørgsmål, I ikke har fået svar på, så prøv at søge på bloggen, og se om ikke du selv kan finde svaret. Og finder du det ikke, så smid en kommentar her eller på facebook, hvor kagekonen.com fra idag har sin egen side. Du er selvfølgelig også velkommen til at sende en mail. Der går nok lidt tid før jeg svarer, for i morgen tjekker jeg ud for at tjekke ind her:

Absolute Sanctuary

Absolute Sanctuary

 

Jeg tager til Thailand. På egen hånd, men ikke alene, i hvert til fald ikke på hele turen. De næste 2½ uge skal jeg tage første del af uddannelsen til yogalærer. Det bliver uden tvivl hårdt. Meget hårdt. Men når man er i omgivelser som de her. Og får serveret sund og lækker vegetarmad direkte fra The Love Kitchen, så er jeg sikker på, at det nok skal gå.

love kitchen

 

Jeg har ikke planer om at blogge fra Thailand, men kan måske godt finde på at uploade et par billedhilsner til jer, når jeg er trådt af måtten.

yogasalen

 

Må I ha’ en god februar, vi ses til marts.

Namaste!

Brød, I køkkenet

Tilbage til stenalderen

De seneste år har jeg i lange perioder gået udenom brød, mælk og sukker. Ligesom jeg også holder igen med kartofler, ris og pasta og oksekød. Det er godt for min krop kan jeg mærke. Men jeg mærker også, at en fanatisk forsagelse af brød, mælk og kager ikke er godt. Så jeg prøver at holde en balance på 80/20 og det fungerer.

En af de ting jeg dog oftest savner er brød. Så i dag har jeg forsøgt mig med et palæobrød.

Jeg brugte ca. 700 g nødder og kerner (mandler, cashews, pistacier, hasselnødder, hørfrø, græskarkærner og solsikkekerner)

det blandende jeg med 1 groft revet rødbede og et par groft hakkede figner, jeg fandt bagerst i skabet.

Så tilsatte jeg 6 sammenpiskede æg, et skvæt god olivenolie og et par teskefulde groft salt

“dejen” kommes i en foret brødform og drysses evt. med lidt nigella-frø. Bages1 time ved 160 grader. Jeg lod brødet køle af i formen.

20130209-171019.jpg

 

 

20130209-171032.jpg

20130209-171059.jpg

Hverdagskager, Kagerne

Stop spild af mad

Når jeg laver kager, som den i lørdags, så er der næsten altid rester. Og mudcakerester er noget af det bedste. Ikke blot kan mudcake holde sig i ugevis, det er også en fantastisk kage til romkugler og træstammer.

Kom kageresterne i en foodprocessor og kør den til fine krummer. Tilsæt lidt smørcreme (jeg har næsten altid lidt italiensk marengssmørcreme tilovers fra kageprojekter) og noget smag. Det kan være marmelade, rom eller lign. Kør massen blød og jævn og tril den til kugler eller stammer. Kuglerne trilles i krymmel og stammerne omvikles med marcipan. Jeg brugte det sidste af julemarcipanen og dyppede enderne i lidt smeltet god chokolade.

20130206-100325.jpg

Velbekomme

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...