Hyp-hyp-hurra…

 

Min far er jagtrytter. Søndag efter søndag har jeg som barn tilbragt i en skov, på en mark, ved et gærde eller hvor man nu lige kunne spotte de rødjakkede ryttere og deres store heste. For ikke at tale om de mange mange gange, hvor jeg og min søster blev sat til at pudse støvler, saddel, horn osv. Rytter blev jeg aldrig selv, selvom jeg i mine unge teenageår red lidt. Måske er det fordi jeg har set og mærket, hvor meget det kræver at holde hest eller også er det fordi, jeg faktisk er lidt bange for de store dyr.

I går var der Hubertusjagt i Dyrehaven. Om min far var endnu engang at finde blandt de mange ekvipager. Jeg var ikke derude, men jeg er sikker på at både heste, ryttere og publikummer havde en skøn dag.

Faktisk var det slet ikke jagterne eller skt. Hubertus jeg ville skrive om, men kagerne til min fars 70 års fødselsdag i fredags. Egentlig tror jeg ikke de behøver så mange ord med på vejen, så her kommer de:

Tykke, lette og bløde nødde-lagekagebunde smurt med tyk og syrlig æblekompot med vanille fra kværn og lagt sammen med fed, blød hvid chokolademousse. Smurt op med italiensk marengssmørcreme. Overtrukket med den gode færdigindfarvede fondant fra Kagebutikken.

 

Og til sidst et billede af hovedpersonen og hans hest Faustino. Selvfølgelig taget i Dyrehaven lige før starten af Hubertusjagten i 2007, hvor vejret var særligt smukt.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
 

Tags:

 
 
 
 

4 Kommentarer

  • Hold kæft hvor er de flotte! You still got it!

     
    • Kagekonen

      Tak du. Det er åbenbart som at cykle, – once you’ve learned it… Det bedste ved kagerne var dog, at de var super hyggelige og sjove at lave. Jeg gik og nynnede hele dagen, mens jeg smurte op, lavede krave og knapper og overtrak :)

       
  • Et forsinket tillykke med din far. Det var dog den flotteste kage! Det med hestene, forstår jeg jo personligt ikke en dyt af, men det ved du. Det er nok meget enten eller tror jeg.

    Men jeg har også set piger, der har været fuldstændig opslugt og som så kommer fra det og aldrig kommer tilbage. Jeg var også væk fra det i en årrække og savnede hvert sekund. Nu er jeg ikke til at rive fra det – det lover jeg!

    Jeg havde ikke før i dag set, at du var flyttet med bloggen og fået nyt look og alting. Nu ryger den i feed’et og så skal jeg nok hænge på .

     
  • Kirsten Styltsvig

    Ja jeg har også stået og set på Mogens mange gange sammen med Tops tage Hubertusjagten. Min datter, Tina, har også været med et par gange som rytter og det er oplevelse at se.
    Super flotte kager du har lavet til farmand. Jeg skal prøve at lave kage til konfirmation og leder efter chokolade kage for det vil konfirmanden helst have.
    God søndag alle

     
 

Send en kommentar

påkrævet

påkrævet

valgfri


 
 
 
 

Nye kommentarer

  • Mie: Hey kagekonen... Jeg har sagt ja til at lave bryllupskage t…
     
  • Sheena: Jeg har kigget på din omregner, men mangler portioner for a…
     
  • Annie Svane: Der skal stå rugende og ikke regende i 2. Vers …
     
 
 

Arkiver