Two to go

 

Ingen nytårsaften uden dessert. Og den må, som alt andet netop denne aften, gerne være lidt spektakulær.Om Baked Alaska (eller Is Surprise) egentlig er det, ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at de 4 børn ved aftens nytårsselskab hos min søster vil måbe og synes det er helt fantastisk, når jeg putter isen i oven.

Isen er hjemmelavet og jeg har brugt en basisopskrift på italiensk gelato. Det er en rigtig god cremet og ikke så fed is.

  • ½ l væske (halv mælk og halv piskefløde – du kan nøjes med sødmælk)
  • 2 æg (eller 1 æg og 3 æggeblommer)
  • 150 g sukker

Mælk, fløde, æg og sukker varmes langsomt op under konstant omrøring, så æggene ikke sætter sig i bunden. Når det begynder at tykne og et par enkelte bobler viser sig, er det færdigt. Blandingen hældes i en skål og sættes på køl. Hvis du skal lave vanilje is, så kog kornene fra en stang vanilje med i cremen.

Max har lavet en rigtig fin video af fremgangsmåden og det er også hans opskrift jeg tager udgangspunkt i.

Til min Alaska lavede jeg dobbelt portion creme og tilsatte halvdelen  300 g jordbær kogt med 1/4 cup sukker og 1 stang vanilje. Da massen var kølet lidt, fiskede jeg vaniljestangen op og blendede bærerene, hvorefter de også røg på køl indtil de blev blandet med den kolde creme. Den anden halvdel blev tilsat 2½ dl citron saft (saften af 4 citroner) der havde fået et opkog med fint revet skal fra 2 citroner. Den afkølede saft blev siet inden den røg i cremen. Jeg lavede cremen i går aftes og lod den overnatte i køleskabet, så den var helt gennem kold, det fungerer fint. Jeg vil tro den kan holde sig et par dage på køl…

Jeg har to fryseelementer til min ismaskine, så det var intet problem at lave begge slags is her til formiddag. Hvis du ikke har to fryseelementer skal du gå i gang dagen før.

Bunden af Alaska er den samme marcipanbund, som jeg jævnligt bruger i mudcake sammen med chokoladesmørcreme. Den er nem at gå til og hurtig bagt. Og så passede det med at jeg også skulle bage kransekage… Begge marcipanmasser blev kørt med sukker og æggehvide i foodprocessoren, dog ikke samtidig, da opskrifterne er lidt forskellige.

Første lag is kommes i en plastikforet skål (jeg bruger en stor opklippet frysepose, men husholdningsfilm kan også bruges) og sættes i fryseren mens andet lag laves. Når den anden is er færdig i ismaskinen, hentes skålen fra fryseren og isen kommes over den første is. På toppen (som jo altså er bunden) lægges marcipanbunden. Tryk den godt ned, så den ligger helt tæt til isen. Sæt skålen tilbage i fryseren og lav marengsen. Jeg bruger samme forhold som når jeg laver italiensk marengssmørcreme (IMBC) hvilket vil sige, at jeg koger 2 1/4 cup sukker med 1/2 cup vand. Når det har kogt i 5 min. pisker jeg 1 cup æggehvider stive på højeste hastighed. Det tager ca. 2 min. (dvs. at sukkeropløsningen skal koge i ialt 7 min). Så hælder jeg forsigtigt den kogende sirup i de stiftpiskede hvider, mens maskinen stadig kører på højeste hastighed. Når massen er kølet så meget, at man kan holde hænderne på skålen uden at det føles varmt, er marengsen færdig.

Jeg laver Alaska’en i “to go” versionen, så isen får lov til at blive i skåle til den skal i ovnen hos min søster og marengsen har jeg kommet i to store sprøjteposer, så den er klar til at kommer over isen, når den er vendt ud på et ovnfast fad. Den helt dækkede islagkage bages ved 250 grader i 3-4 min. til marengsen er gylden.

Kransekagen er også “to go”. Jeg bruger Malous opskrift som er både nem og ikke mindst god. En nat (eller mere) i fryseren gør underværker for kransekagen. Jeg har ikke lavet min kransekage så stor, da vi ikke bliver ret mange. Jeg har heller ikke pyntet og samlet den, da det er langt lettere at transportere den i ringe, og så bare sprøjte glasur på, samle den og sætte et par knallerter på når vi er fremme.

Rigtig godt nytår til jer alle og jeres kære.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
 

Tags:

 
 
 
 

1 kommentar

  • Dorte Krabbe

    Hej kære Kagekone
    Den marcipanbund du nævner flere gange at du bruger sammen med din mudcake, hvordan er opskriften på den. Synes at jeg køre lidt i ring uden at finde en opskrift.
    Tak for en helt fantastisk side, med afsindig mange lækkerier :-)

     
 

Send en kommentar

påkrævet

påkrævet

valgfri


 
 
 
 

Nye kommentarer

  • here: Superb, what a website it is! This blog provides valuable da…
     
  • Heidi: Hejsa Hvor køber man kobberspray henne? Tænker man kan sp…
     
  • here: I'm amazed, I have to admit. Rarely do I encounter a blog …
     
 
 

Arkiver