Marcipanovertræk og liljekonvaller.

 

I begyndelsen af december blev min tidligere kollegas søn gift med sin hjertes udkårne. De ønskede sig en bryllupskage med liljekonvaller og grønne bånd. Og marcipanovertræk. De ønskede sig også en topfigur i plast. Den købte de selv og satte på…

De små blomster og knopper blev parret med håndskårne mandelformede blade og sat på stilke af royal icing.

Et par sommerfugle i en lysere grøn nuance gav lidt liv. De er udstukket med en stempel-udstikker a la de her og sat til tørre kanten af en æske.

Kagen er stakket på kagepap og afstivet med Wilton træpinde og rækker til omkring 60 personer. Indholdet er lagkagebunde, hindbærfromage og chokolademousse. Kagen er som sædvanlig smurt op med italiensk marengssmørcreme. Marcipanovertrækket består af fin ren rå marcipan æltet med fondant i forholdet 50/50, det giver en fin marcipansmag og et smidigt og håndterbart overtræk. Det er ren win-win :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
 

Tags:

 
 
 
 

15 Kommentarer

  • Den er fin! Man kommer til at tænke på sol og sommer:)

     
  • Hvor er den flot.
    Du er så fantastisk dygtig :-)

     
  • Super fin kage. Overtrækket har en rigtig flot farve og textur. Er det ikke svært at få blandet sammen? Hvilken marcipan bruger du? Den almindelige fra Odense eller en dekorationsmarcipan?

     
  • Hvor er den smuk :) Kunne lige passe til mit bryllup (for 27½ år siden), min brudebuket var nemlig liljekonvaller og hvide roser :) God søndag.

     
  • En rigtig flot kage – som altid. Jeg spekulerer også over hvad for en marcipan, du bruger, som er finkornet nok til at give en pæn blanding. Og hvor man i givet fald kan få den henne?

     
  • Tak, hvor er I søde.

    Jeg bruger som regel marcipan fra Kagebutikken.

     
  • ..rigtig flot kage.. som altid :)

     
  • Hvor er den smuk !

    Hyggehygge
    Marianne

     
  • Rigtig flot og imponerende kage.

     
  • Jeg får sådan lyst til at lave kager igen, når jeg ser dig lave kager igen!

     
  • Pernille

    Hvor er den smuk :-)

    Hvilke mål har cirkel, firkant og hjerte ?
    Jeg har nemlig helt forelsket mig i synet af kagen og vil meget gerne lave den til mit eget bryllup i maj men da den skal være til mere end 60 pers. vil det være skønt at kende størrelsen på din kage så jeg kan forstørre op inden jeg køber forme

    Det er mit første rigtige kageprojekt og det må bare ikke gå galt :-)

     
  • Kære Pernille. Jeg har på et tidspunkt lavet en oversigt over hvor mange personer de forskellige form-størrelser rækker til. Prøv at kigge i menuen til venstre.
    Denne kage er fra bunden en ø30 cm rund form, en 25 cm kvadratisk form og en 15 cm hjerteform.

     
  • Rikke Rasmussen

    Så flot kage.
    Jeg står selv og skal igang med en bryllupskage på stativ, så egentlig 5 kager og har et par spørgsmål:
    1) Har du erfaring med at fondant/marcipanmassen sveder? og evt. en løsning på hvordan man kan undgå det?
    2) Kagerne skal laves i Aalborg og fragtes til Sabro ved Århus. Har du et forslag til hvordan man transporterer dem uden de begynder at svede. Har tænkt en bil der er god kold (AC) og så putte kagerne i nogle termokasser sammen med et viskestykke og køkkenrulle til at tager overskydende fugt.

    Jeg har aldrig selv arbejdet med fondant/marcipan før, men laver da lige en tester inden for at se hvordan det er at arbejde med.

    De varmeste kagehilsner
    Rikke

     
  • Fru Stick

    Kære Kagekone.
    Jeg har igennem meget lang tid fulgt din blog og savlet over alle dine lækre kager.
    Nu skal jeg selv forsøge mig, med din lækre mudcake, og skal også lave både chokolade- og hindbærmousse. MEN… kan simpelthen ikke finde din opskrift herinde på hindbærmousse. Er det mig, der ikke har kigget ordenligt efter?
    MVH Joan Barrett Stick

     
  • Tommy

    Hej,

    Super flot overtræk! :) Brugte du rå marcipanen eller den indfarvet hvid fra kagebutikken?

    Tak på forhånd

    Mvh Tommy

     
 

Send en kommentar

påkrævet

påkrævet

valgfri


 
 
 
 

Nye kommentarer

  • here: Superb, what a website it is! This blog provides valuable da…
     
  • Heidi: Hejsa Hvor køber man kobberspray henne? Tænker man kan sp…
     
  • here: I'm amazed, I have to admit. Rarely do I encounter a blog …
     
 
 

Arkiver