fredag, januar 25, 2008

Jeg, - en nørd...


Meget er jeg blevet kaldt, men det er fandeme sjældent at nogen kalder mig nørd. På den anden side, så er mit forhold til kager og sukkerkunst vel i bund og grund ret nørdet... Nogen gange har jeg det som ham her og føler jeg er ved at drukne i kager og kageprojekter.


I dag var ikke en af de dage. I dag havde jeg besøg af en beslægtet sjæl og vi fik kagenørdet... Hun følte sig ny og usikker, men er dygtig og har håndelag, så hun fik tips og triks og der blev snakket igennem om alt og intet og livets små og store mirakler.


Og vi fik kaffe og cola og kage... Forleden var der hindbærsnitter til kaffen hos Anne og hun linkede til sin opskrift, da jeg klagede min lækkersult, så de måtte prøves og de er fantastiske. Hos Hjerteforeningen fandt jeg en opskrift på fastelavnsboller jeg puttede et lille stykke marcipan i hver udover den lækre hjemmelavede creme. De smager dejligt og 1 til hver var ikke nok... Når nu jeg var i gang i bageriet røg der også lige en omgang muffins i ovnen. Disse er med banan og mørkchokolade, de er toppet med en klassisk amerikansk buttercream frosting bestående af 200 g smør, 350-400 g florsukker, lidt mælk og 1 tsk. god vanillesukker.

Med dagen tøse-farvede produktion kunne man forledes til at tro, at jeg sådan en pige-pige, der sværger til lyserød og afskallede hvide møbler med dimser og krummelurer... sådan er det ikke! Jeg elsker mine sorte lædersofaer, mit tunge firkantede egetræslangbord med sorte læderstole til, og går helst klædt sådan lidt praktisk/klassisk, men når det kommer til kager så må de altså nogen gange gerne være fine, sarte og meget "girlish"...

9 kommentarer:

irenebgsted sagde...

Jeg elsker at betragte din kagekunst. Skal lave nogle kager til næste weekend - denfraflyttede søn elsker når jeg fremtryller kager til kaffen. Irene

Kagekonen sagde...

velkommen til Irene og tak for din søde kommentar. Du må bage nogen banan-chokolade muffins til din søn, de er sååååå lækre.

Valdemarsro.dk sagde...

Jeg er vild med at se dine lækre billeder og beundre dine smukke kager. Du må IKKE stoppe med at være en kagenørd, nogensinde! ;-)

De kager der ser både flotte og lækre ud

La'laila er vild med.. sagde...

Jeg elsker din blog, den er meget inspirende! (: Glæder mig altid til at se om der er kommet noget nyt, siden jeg sidst kiggede d:

Stine sagde...

Jeg har det ligesom Valdemarsro, jeg elsker alle dine helt fantastiske kager. Jeg elsker at sidde og falde i staver over dine imponerende kreationer :)

Anne sagde...

Hej Kagekone..jeg må sige at dine billeder er gode, dejlige kager numme num. :-)

Kagekonen sagde...

Bare rolig alle sammen, jeg holder ikke op med at lave kager. Jeg kan slet ikke undvære det :-)

Lotten sagde...

Du er den sejeste kagenørd, jeg kender!!!
Be a nerd, and be proud of it!

marianne - fremilyset.dk sagde...

de der hindbærsnitter tror jeg jeg vil bage til datteren - hun kommer til at elske mig - i al fald indtil de er spist