fredag, januar 27, 2012

Frokost

Uden mad og drikke... I dag er den sædvanlige rugbrødsklapsammen afløst af kalkunfrikadeller, bønnesalat, broccolisalat, hummus og en skøn romesco hos Madtjenesten på Østerbro i selskab med Myndlingen, som valgte en lækker sandwich med unghanebryst og sprød bacon.

søndag, januar 22, 2012

Dragens år


Mens kineserne fejrer nytår og træder ind i dragens år holder jeg mig indendørs. Med varm te, aviser og den kommende uges dagsordener. Og Ulrikke.

Ulrikke, den tyrkisblå buttede ildspyende drage, som bare måtte med os hjem fra Lübeck i december.

lørdag, januar 21, 2012

Mon de finder melodien

Dengang jeg var barn var melodi grand prix noget man så frem til i ugevis og så krøb man sammen i sofaen og lyttede til Jørgen Mylius' talestrøm og de ofte lidt tynde men let genkendelige refræn, mens man hyggede sig og spændt gættede på, hvem der mon ville vinde.

Jeg husker hvordan jeg dansede rundt i stuen da Mabel vandt i 1978 og hele klassen de efterfølgene uger gik og skiftevis nynnede og skrålede "Boom Boom". Men også hvordan jeg nogle år senere krummede tæerne let da Brixx vandt med sin "Video video" nogle år senere hyldede det nyeste tekniske vidunder, helt galt gik det da Kirsten skubbede Søren i vandet et par år senere. Jeg ville hellere dø, end indrømme at jeg havde set melodi grand prix. Jeg hørte jo Sods, The Smiths, The Cure, The Police, Kliche og Parkering Forbudt og hvad de nu ellers hed, alle de bands der også synes det var grå-sort og hårdt der i 80'erne...

Senere blev min musiksmag lidt bredere, jeg lytter derfor i dag med stor glæde til alt fra klassisk over R&B og sing-and-songwriter til gedigen lidt tung rock og dansk hip-hop, men MGP-fan det tror jeg altså aldrig jeg bliver.  Alligevel skulle det ikke undre mig, at jeg bliver hængende, hvis jeg først får tændt. For sådan er det jo også med grand prix festen. Hvis først man kommer igang er det svært at zappe væk...

Kagen er en gammel sag fra 2009 men derfor kan den vel godt tåle at blive set igen. Den passer i hvert til fald meget godt til aftenens grand prix fest.


Skal du se MGP?

fredag, januar 20, 2012

Dressed up bradepandekage

Der var generalforsamling i vælgerforeningen i går aftes. Den slags kræver kage, men da jeg havde andre aftaler i løbet af dagen, havde jeg været forudseende og ikke lovet andet og mere end en bradepandekage.

Sådan gik det ikke helt, for med Cricut'en er det faktisk ret hurtigt at lave lidt dekoration... Så jeg rullede fondant ud i 3 farver og satte Birthday-patronen i maskinen og 1-2-3 så var den fikset.




Chokoladekagen fik et lag frosting med hvidchokolade og en stribe kulørte non pareilles og så op pynten. Havde jeg haft mere tid, kunne man sagtens forestille sig, at jeg havde glattet frostingen endnu mere og at jeg havde lavet fine rosetter langs kanten, men nu skulle det altså gå lidt stækt.


Da jeg alligevel havde maskinen fremme og havde rullet fondant ud, så skar jeg lidt ekstra figurer og bogstaver til fremtidige projekter. Sukkerdekorationerne kan holde sig i månesvis, og det er jo altid godt at have lidt på lager.

onsdag, januar 18, 2012

Uhm...

Jeg tror jeg har sagt det før. Jeg elsker en god kop te. Og Løv's varme fyldige økologiske chokolade/vanille te er blandt favoritterne sammen med den lyseblå prins Vladimir fra Kusmi. Serveret i den skinnende lilla yndlings kop med stearinlyseme tændt og benene oppe i sofaen er der dømt ren afslapning. Og det var lige hvad jeg trængte til her til aften.

tirsdag, januar 17, 2012

Sværere end det ser ud til...

Jeg har leget med mit nye legetøj i dag. Men først efter jeg havde tømt Netto for akrylkommoder. Det var ikke så svært, for de havde ikke ret mange...

Bagefter tog jeg ud forbi en af mine allerførste kageveninder, som nu holder de mest fantastiske kurser. Jeg skulle ikke på kursus, jeg skulle købe gumpaste. Og så blev det altså også lige til lidt hyggesnak. Det skal der helst være plads til. Det er ikke så tit vi ser hinanden mere.



Men så måtte jeg også hjem. For hjemme ventede jo, ja hvad skal jeg kalde den, den nye skæremaskine. Og efter at have gennemtrawlet youtube for instruktionsvideoer og how-to's de sidste par dage så måtte jeg altså have gang i kagerullen og gumpasten.


Jeg besluttede mig for Birthday-patronen og så gik jeg ellers i gang. Eller det vil sige, så måtte jeg jo lige se en video igen, for hvordan var det nu lige... Det var nu for så vidt enkelt nok. Så længe jeg holdt mig til de grønne robotter og blomster.




De lyserøde hjerter og ordet LOVE jeg efterfølgende forsøgte mig med, blev klasket sammen igen og må vente til en dag, hvor jeg har mere ro...

lørdag, januar 14, 2012

Noget om ændrede planer og curry variationer.

Efter æblefjernsynets indtog i husstanden har jeg set ret mange madudsendelser. Som podcast. Det er et helt igennem genialt koncept. Og da jeg forleden aften lå og så Spise med Prise goes hot (eller noget i den stil) har jeg drømt om vindaloo... Varm, krydret, intens lammecurry. Faktisk har jeg haft lyst til at prøve kræfter med det indiske køkken rigtig længe, og er super glad for de kogebøger der lå under træet.


Men mens tusindvis af mennesker i københavns gader har fejret dronningens 40års  regentjubilæum, ryddede jeg op og ud i mine køkkenskabe. Det var ikke sådan lørdagen var planlagt, men det var sådan det blev. For de enkelte møl jeg de sidste par uger har undret mig over hvor kom fra... need I say more?

Så jeg har smidt ud, kigget efter, sorteret og støvsuget og vasket mine køkkenskabe. Og sat al ting tilbage på deres plads. Nu ved jeg til gengæld hvad jeg.

Og så skulle (mel)lageret jo genopfyldes, og helst inden forretningerne lukkede. Og hvad skulle vi nu ha' til middag, når der nu ikke var tid til at lave vindaloo i dag...

Et kort kig i kogebogen og der var flere retter der lokkede. Køledisken i Føtex afgjorde dog, at det skulle være noget med laks, og i grøntafdelingen fristede et stor blomkål. Med i kurven røg koriander, løg, tomater, og peberfrugter, kokosmælk og tomatpure og sammen med køkkenskabets udvalg af varme og kraftige krydderier kom menuen til at stå på laksecurry og blomkålscurry med rød peber i stedet for grøn. Kæresten og hans søn fik ris til, jeg prøver at undgå for meget stivelse i øjeblikket, så jeg nøjedes bare med de to curries, der smagte skønt sammen.



Opskrifterne får du ikke her, men jeg er sikker på, at du kan finde nogle rigtig gode på google.